Der er ikke nok studieboliger i København. Heller ikke selv om Frank Jensen har indviet 40 nye

»Velkommen! […] Vi kæmper hver eneste dag for at få endnu flere studieboliger til jer, der kommer til vores by.«

Ordene kommer fra Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen. Det er den 19. august, og han står ved indgangen til et nyt midlertidigt boligkompleks af duftende, lyse træbrædder mellem DSB’s gamle lokomotivværksted og rustne togbaner.

Foran ham står en håndfuld studerende, som den 1. september skal flytte ind i de 40 boliger i Jernbanebyen.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det er den private virksomhed CPH Village, der står bag de nye studieboliger, som i alt skal huse 184 studerende. Det er også dem, der har opført containerbyen på Refshaleøen. Onsdagens indvielse markerer afslutningen af projektets første etape. Til november vil studerende vrimle frem mellem træklodser, når de sidste beboere kan flytte ind. De kan bo i Jernbanebyen for en husleje på 4.300 kroner.

Men mange mangler fortsat tag over hovedet.

Vi kan ikke løse den udfordring, København står med på studieboligområdet, alene med midlertidighed.

Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune

I 2019  konkluderede en undersøgelse fra Dansk Byggeri, at der var akut behov for 22.000 studieboliger til landets stigende antal studerende. Og problemet lader ikke til være blevet løst i år, hvor der har været rekordstort optag på de videregående uddannelser.

Især København er presset: I år blev 7.831 nye studerende optaget på en bacheloruddannelse på Københavns Universitet. Det er flere end nogensinde. Og selv om Københavns Kommune siden 2013 har afsat 450 millioner kroner til at opføre 3.708 almene ungdomsboliger, er kun 703 boliger i samme periode blevet taget i brug. Det viser tal fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

12.000 nye boliger på vej

Ifølge Frank Jensen skal CPH Village’s studiebyer ses som et supplement til de permanente boliger, som byen har brug for. Både container-boligerne og de lejligheder, der netop er blevet indviet i Jernbanebyen, er nemlig midlertidige. Det betyder, at de som udgangspunkt kun står i de næste 10 år.

»Vi kan ikke løse den udfordring, København står med på studiebolig-området, alene med midlertidighed. Det er nogle boliger, vi får brug for i al evighed, fordi København bliver ved med at være en stor studieby,« siger overborgmester Frank Jensen til Uniavisen.

Som en del af kommuneplanen 2019 har Københavns Kommune vedtaget et mål om at få bygget 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år. 5.000 af dem er ved at blive bygget, siger Frank Jensen.

»Heldigvis kommer der jo næsten hver måned nye på markedet,« siger han.

LÆS OGSÅ: 12.000 billige studieboliger –  og 8 grunde til at Frank ikke får dem bygget

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har også den 20. august vedtaget en ‘tag-over-hovedet’-garanti, der skal sikre nye studerende et sted at bo i de første tre måneder af deres studie. Tiltaget er allerede en realitet i flere danske kommuner.

De studerendes boligsituation er også et emne på Christiansborg. I en tale på Den Socialdemokratiske Ungdoms 43. kongres lovede den socialdemokratiske boligminister Kaare Dybvad samme ‘tag-over-hovedet’-garanti, inden valgperioden er slut, skriver Netavisen Pio.

Studenterrådet vil have flere almene boliger

Fra Studenterrådet på Københavns Universitet lyder det, at man er glade for kommunens velvilje over for nybyggeri, men også, at de 12.000 boliger – hvoraf kun 7.500 skal være almene – løser boligproblemet for byens unge. Forperson Mike Gudbergsen siger, at det  det er positivt, at nogen forsøger at tage hånd om problemet:

»Det er værdien i, at Københavns Kommune siger, at de vil løse det. Det er ikke realistisk, at de allerede næste år har en løsning, men så har man en krog at hænge dem op på,« siger Mike Gudbergsen.

»I første omgang må vi kvittere for, at kommunen trods alt har fordoblet deres ambitioner, men der ingen tvivl om, at vi mener, at permanente almene boligbyggerier er vejen frem. Det skal være en bolig man kan betale for en SU, uden at det kræver et velbetalt studiejob,« siger Mike Gudbergsen.

LÆS OGSÅ: Rustjebane og biograf: Er dette en studiebolig?

Siden 2010 har private investorer bygget cirka 3.300 private studieboliger, viser tal fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, men på denne type boliger er huslejen ikke omkostningsbestemt som på de almene boliger. Derfor er midlertidige løsninger et skridt i den rigtige retning, men kommunen har et ansvar for at gå ind og gøre det til reelle studieboliger, der er til at betale, siger Mike Gudbergsen.

Sammen med Danske Studerendes Fællesråd har Studenterrådet arrangeret en aktion for flere boliger til studerende. Aktionen sker på Rådhuspladsen torsdag den 27. august i tidsrummet 15-18.

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK

Rettelse: I en tidligere version af artiklen stod der, at kommunen regulerer huslejen i almene boliger, men der er tale om, at huslejen i almene boliger er sat ud fra omkostningerne ved dem, ikke et bestemt overskudskrav.