Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nye tal: Høje boligudgifter tvinger studerende til at tage job

En ny undersøgelse fra Djøf viser, at studerende på bacheloruddannelser i gennemsnit bruger 68 procent af deres SU på boligen. For kandidatstuderende er tallet langt højere.

De fleste studerende skal smøre SU’en tyndt ud over månedens dage, hvis de vil leve af støtten alene. Det skyldes ikke mindst, at der er rift om de billigste studieboliger, ikke mindst i København, hvor lejepriserne har været på himmelflugt i en længere årrække.

En ny analyse fra Djøf sætter tal på: Danske bachelorstuderende bruger i gennemsnit 68 procent af SU’en på boligudgifter, og for kandidatstuderende er tallet markant højere, nemlig 88 procent.

Studerende i Region Hovedstaden bruger i gennemsnit 4.669 kroner på boligudgifter. Satsen for udeboende på videregående uddannelser er 6.243 kroner.

LÆS OGSÅ: Der er ikke nok studieboliger i København. Heller ikke selv om Frank Jensen har indviet 40 nye

Kristian Nysom Lassen, formand i Djøf Studerende, siger, at balancen mellem SU og boligudgifter i værste fald kan skade de studerendes uddannelsesforløb, fordi tidsforbruget til et universitetsstudium er beregnet til at svare til et fuldtidsjob i sig selv:

Motivationen for at arbejde skal ikke være, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen uden et job

Kristian Nysom Lassen, formand, Djøf Studerende

»Studerende er nødt til at tage studiejob i større omfang, ikke bare af egen interesse, men fordi SU’en ikke er fuldt ud tilstrækkelig. Og når de er nødt til at arbejde i så stort omfang, kan der blive mindre tid til studiet, hvilket i nogle tilfælde vil gå ud over fagligheden.«

Ifølge formanden er situationen mere kritisk end normalt på grund af den aktuelle coronakrise.

Udgangspunktet for Djøfs analyse er, at et historisk stort antal studerende er blevet optaget på de videregående uddannelser i år, hvoraf mange ønsker at få nøgler til en bolig i hjertet af de store studiebyer. Københavns Universitet alene har sagt velkommen til næsten 8.000 nye studerende.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Men det er ikke det eneste, siger Kristian Nysom Lassen. De begrænsede muligheder for at mødes fysisk på campus, i forelæsningssale og i studiecafeer gør det også mere presserende at løse boligkrisen.

»Især nu hvor meget af undervisningen er blevet gjort digital, er det vigtigt, at man har en tryg base, hvor man kan fordybe sig i sine studier. I stedet for at man skal tænke, nu kan jeg bo her i 2 måneder, så skal jeg overnatte i en periode på en sofa, inden jeg kan fremleje den næste bolig. Det er en usikker situation, der går markant ud over trivslen,« siger Kristian Nysom Lassen.

Midlertidigt er ikke nok

Da en flok studerende fra forskellige universiteters studenterråd for nylig protesterede over manglen på studieboliger, omringet af flyttekasser og med bannere i næverne, valgte de at gøre det foran Københavns Rådhus.

»Det er kommunalpolitikerne, der bestemmer, hvor mange almene boliger, der skal bygges, og det er dem, vi studerende især har brug for,« sagde Maria Johansson, næstforperson i Studenterrådet på Københavns Universitet.

Boligmangel var da også et tema i de budgetforhandlinger, som borgerrepræsentationen afsluttede i starten af september. I den endelige aftale har kommunalpolitikerne banet vejen for en ’tag-over-hovedet’-garanti, som de har forpligtet sig til at indføre, så snart lovgivningen tillader kommunen at bygge de nødvendige boliger. Og en ny lov, der gør netop det, er ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på trapperne.

Christopher Røhl Andersen fra Radikale Venstre sagde i en pressemeddelelse, at tag-over-hovedet-garantien vil være »en rigtig god håndsrækning til nye studerende«, men han tilføjede, at der også er brug for at finde permanente løsninger.

LÆS OGSÅ: »Hvis jeg var fra Herning og ikke havde noget familie i København, havde jeg været fucked«

Det var også budskabet fra overborgmester Frank Jensen (S), da han for nylig indviede 40 containerboliger i Jernbanebyen.

SU’en skal kunne sikre rimelig levevilkår for de studerende

Kristian Nysom Lassen, formand, Djøf Studerende

»Vi kan ikke løse den udfordring, København står med på studieboligområdet alene med midlertidighed. Det er nogle boliger, vi får brug for i al evighed, fordi København bliver ved med at være en stor studieby,« sagde han til Uniavisen.

Københavns Kommune har et mål om 12.000 nye ungdomsboliger inden 2031, men som Uniavisen tidligere har beskrevet, gør et miks af lovgivning, kommunale regler og krav, at det kan være svært at realisere ambitionerne.

Ifølge Djøfs analyse er flere billige boliger den eneste løsning på problemet:

»Vi ønsker et opgør med årtiers efterslæb på antallet af studieboliger. Vi skal have flere studieboliger, der er til at betale og få fat i. Der er brug for politisk handling bag ordene og gerne meget tjept,« siger Kristian Nysom Lassen.

Dårlig økonomi skal ikke være drivkraften

68 procent af de studerende i Region Hovedstaden er ifølge Djøf-undersøgelsen enige eller helt enige i, at det er vanskeligt at finde en bolig, de har råd til at betale. Og når de så endelig har sikret sig boligen, opdager mange, at huslejen er så høj, at de er tvunget til at tage et studiejob.

Kristian Nysom Lassen vil ikke sætte tal på, hvor meget af SU’en der ideelt skal gå til boligen, »men,« tilføjer han, »over halvdelen er i hvert fald ikke optimalt.«

»Så er det jo et politisk spørgsmål, om man vil kigge på SU’en eller på antallet af studieboliger. SU’en skal kunne sikre rimelig levevilkår for de studerende, og i min optik vil den bedste løsning være at skaffe flere boliger, der er til at betale på en SU.«

Er det ikke fornuftigt nok, at studerende har et incitament til at tage et studiejob?

»Studerende vil gerne arbejde, og et studiejob kan være en rigtig god idé, fordi det højner chancen for at få job bagefter. Det er et stort incitament i sig selv. Men motivationen for at arbejde skal ikke være, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen uden et job.«

Måske skal flere studerende acceptere, at de også må søge bolig andre steder end i hjertet af København?

»Jeg kan godt forstå, at man gerne vil bo i København, og hvis man skal bruge længere tid og flere penge på transport, kan det også gå ud over trivslen og deltagelsen i fysiske fælleskaber på studiet. Løsningen er, at der skal opføres flere boliger, der kan betales for.«

Annonce

Seneste