Odontologisk Institut vil undersøge det psykiske studiemiljø efter minoritetsetniske studerendes opråb

»Jeg er først og fremmest rigtig ked af at høre om de her oplevelser, for jeg synes, vi gør alt, hvad vi kan for at skabe et trygt og inkluderende miljø her på odontologistudiet.«

LÆS OGSÅ: »I den ideelle verden starter vi alle på 0, når vi træder ind på et nyt semester og kan arbejde os op til 10. Men jeg føler, at vi begynder på minus 5«

Sådan lyder det fra institutleder Anne Havemose-Poulsen. Hun har netop læst Uniavisens artikler, hvor knap 20 af instituttets studerende fortæller om det, de kalder et ’giftigt’ studiemiljø, hvor de oplever at blive diskrimineret og forskelsbehandlet af underviserne på grund af deres etnicitet.

De studerende fortæller samstemmende om en hård tone, ringere supervision fra underviserne og kliniske kurser, hvor de har en oplevelse af at blive sat i bås og derfor risikerer at dumpe på et ikke-sagligt grundlag.

»Jeg oplever, at der er en stor kvalitetsforskel på den uddannelse, etnisk danske elever får og den uddannelse, vi andre får,« som en af de studerende udtrykker det.

Og det gør indtryk på Anne Havemose-Poulsen.

»Med det omfang, den her sag har, er vi nødt til at arbejde med det som en sag om det psykiske arbejdsmiljø,« siger institutlederen, der på baggrund af vidnesbyrdene i Uniavisen nu vil igangsætte en intern undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Medlem af Akademisk Råd: »Først tænkte jeg, at det ikke kan passe, at der skulle være tale om diskrimination. Men jeg er blevet klogere«

Underviserne bliver kede af det

Planen er at hyre en såkaldt ’uvildig tredjepart’, nærmere bestemt en konsulent med kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø, til at undersøge, hvad der ligger til grund for de studerendes opfattelse af at blive forskelsbehandlet, fortæller hun.

»Først og fremmest vil studiechef Tina Lewis række ud til Dogukan Jesper Gür, der har sat det her i gang ved at henvende sig til Uniavisen, og så vil vi sætte den eksterne konsulent til at læse artiklerne og den seneste Studiemiljøundersøgelse igennem og få skabt en dialog med både vores studerende og vores undervisere, så vi kan få belyst sagen og forbedre det psykiske arbejds- og studiemiljø. For det skal helt klart ikke være, som I beskriver det. Det er der ingen, der skal udsættes for,« siger Anne Havemose-Poulsen.

»Vores undervisere er rigtig dedikerede og brænder for at uddanne landets dygtigste tandlæger, og jeg er sikker på, at de ikke har nogen intentioner om at lave forskelsbehandling. Så jeg er sikker på, at de også bliver rigtig kede af at høre det her.«

Hvad tænker du som institutleder om den forskelsbehandling, de studerende adresserer?

»Det, de adresserer, er jo en facet af en større helhed. Vi er nødt til at vide mere om, hvad det præcist drejer sig om for at vide, hvilke processer vi skal se nærmere på.«

Jeg synes, det er ret specifikt og konkret, det, de studerende fortæller om den forskelsbehandling, de oplever. For eksempel oplever en del af dem at dumpe på de kliniske kurser med ikke-faglige begrundelser. 

»Det skal siges, at det er forholdsvis få, maksimalt 5 , der ikke får kursusattest på de kliniske kurser ud af en årgang på op til 80 studerende. Og det er ikke sådan, at man på den sidste dag lige pludselig får at vide, at man er dumpet, fordi man har været fraværende én gang eller noget lignende. Når man som underviser kan se, at en studerende samlet set ikke har kvalifikationerne til at gennemføre led i patientbehandling, så er det, man går i gang med at kigge på, om der er noget, der skal forbedres, og det orienteres den studerende både mundtligt og skriftligt om ved en midtvejsevaluering.«

Men nu fortæller en række studerende, at de oplever at blive dumpet enten uden varsel og eller uden fyldestgørende faglige begrundelser. 

»Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er ikke sådan, vi har aftale om, at det foregår. Der må være noget i vores kommunikation, der ikke har været tydelig nok om, hvor meget energi der bliver brugt i de heldigvis få sager, hvor studerende ikke får kursusattest. Sagerne bliver vendt og drejet rigtig meget, og der skal lægges en plan for, hvordan de studerende kan lykkes. Vi er interesserede i, at så mange studerende som muligt kommer videre.«

På klinikken er der i modsætning til almindelige eksamener ikke en tredjepart til at vurdere, hvordan den studerende klarer sig. De studerende fortæller, at det gør det rigtig svært at argumentere imod en undervisers bedømmelse og giver grobund for forskelsbehandling. 

»Det er korrekt, at der er én underviser, der har hovedansvaret for de studerende. Men i de sager, hvor det ikke lige går, som man havde ønsket, vil der altid være andre ansatte fra instituttet involveret.«

Risikerer det ikke at stille både den studerende og underviseren i en svær situation, at der ikke er en decideret censor, når der opstår uoverensstemmelser?

»Jo, det er en svær situation, og det er også en rigtig svær situation for vores undervisere. Det er også derfor, vi bliver nødt til at kigge lidt mere indgående på, hvor det er, problemet opstår. Er det på grund af manglende information? Mangler der fokus på kravene for, at man kan få en kursusattest? De ting, troede vi, vi havde tydeliggjort over for de studerende, men kritikken antyder, at vi skal blive bedre på det punkt,« siger Anne Havemose-Poulsen.

Den generelle problemstilling med bedømmelse af klinikforløb bliver løbende vurderet i forhold til, om processerne kan forbedres. Blandt andet er det et punkt på dagsordenen i næste uge, når Odontologi holder fagdag.

Ingen skal behandles uretfærdigt

Du taler meget om informationsniveauet. Ud fra det, jeg har talt med de studerende om, oplever jeg ikke manglende information og uvidenhed som den største del af deres problem. De studerende har en oplevelse af, at de bliver talt grimt til, bliver bedømt hårdere og generelt får en ringere undervisning end deres etnisk danske medstuderende. 

»Jeg bliver rigtig ked af, at de oplever det på den måde, fordi ingen skal behandles uretfærdigt . Men det er en penibel situation, når man sidder tæt på hinanden, som man gør i klinikundervisningen. Så der skal ikke ret meget til for, at det føles grænseoverskridende,« siger Anne Havemose-Poulsen.

»Det er også derfor, vi bliver nødt til at få en tredjepart til at undersøge sagen nærmere.«

En del har forsøgt at klage over deres oplevelser til institutledelsen, fortæller de. Men de har et indtryk af, at underviserne og afdelingstandlægerne kender hinanden så godt, at de bakker hinanden op og dækker over hinanden?

»Der er ingen tvivl om, at hvis man har en reel klage, man ønsker at gøre noget ved, så bliver man nødt til at gå via de officielle klageveje. Og det kan godt være, vi skal præcisere det over for de studerende. Jeg ved, at KU arbejder med et etisk kodeks for både studerende og ansatte netop for at skabe nogle tydelige rammer for, hvad det vil sige at være en del et studiemiljø. Der vil blive lavet nogle forskellige kampagner, der vil blive lavet nogle videoer over, hvad man gør, hvis man møder uretfærdig behandling eller krænkende handlinger. Det har måske ikke været tydeligt nok her, at man som studerende ikke får meget ud af at komme og sige forsigtigt, at man tror, der er et problem og er lidt usikker på, hvad man skal gøre ved det.«

På et studienævnsmøde i maj 2022 bliver forskelsbehandlingen nævnt, og her bliver de studerende anbefalet at gå til deres undervisere, hvis de fx oplever en grov tone. Er det ikke en affejning af problemet?

»Det er ikke sådan, at den studerende skal klage direkte til den underviser, vedkommende har haft en direkte konfrontation med. Sådan har vi aldrig håndteret det. Jeg plejer at sige til de studerende ved studiestart, at min dør altid er åben. Vi er et institut med meget stor grad af fysisk tilstedeværelse. De ved, hvor de kan finde mig og kursuslederen, og de vil altid kunne komme og sige, at de har en sag og spørge os, hvad de skal gøre.«

Men de studerende fortæller, at det er svært at gå ind ad din åbne dør eller til de andre ansatte på instituttet og fortælle om den forskelsbehandling de oplever, fordi I har tendens til at dække over hinanden?

»Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig ud fra det, jeg selv oplever, og hvad jeg selv hører. Men jeg hører altså, at når der kommer henvendelser fra de studerende, tager de ansatte det meget alvorligt. Det betyder rigtig meget for vores undervisere, at der er en god dialog. Men jeg er også godt klar over, at de studerende er bange for konsekvenserne af en klage, og der bliver vi bare nødt til at sige, at det her er ikke et spørgsmål om, at noget skal få konsekvenser. Det er et spørgsmål om, at vi skal få belyst de konkrete sager, og så skal vi finde den bedst mulige løsning.«

Læs også: »Først tænkte jeg, at det ikke kan passe, at der skulle være tale om diskrimination. Men jeg er blevet klogere«