Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Økonomistudiet kan forbedres, men Kritiske Politter overdriver problemerne

Det er langt fra virkeligheden, når formanden for Kritiske Politter siger, at Økonomi har tabt den akademiske tankegang.

Der er god grund til at ønske Kritiske Politter tillykke med de ti år.

Før jeg blev lektor i Økonomi, var jeg som studerende selv med i foreningens opstartsfase, og jeg er glad for alle de kritiske debatarrangementer, den har været med til at stable på benene, hvor jeg ofte har været med som foredragsholder og tilhører. Forsæt det gode arbejde.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Men jeg mener, at den kritik af økonomistudiet, som formanden for Kritiske Politter, Cecilie Christensen, fremsætter i et interview i Uniavisen, er vinklet alt for skarpt.

Hun siger blandt andet: »Vi lærer kun en teori, og vi forholder os ikke rigtig kritisk til noget af det, vi lærer. Den akademiske tankegang er gået tabt.«

LÆS OGSÅ: Kritiske Politter: »Vi får kassetænkende økonomer«

Det er korrekt, at undervisningen på økonomistudiet er i mainstream økonomi, forstået som den form for økonomisk tænkning, der forskes i på alle verdens førende universiteter. Men der er en enorm bredde i denne tænkning, og det er ikke meningsfyldt at omtale det som én teori. De store uenigheder, der er økonomer imellem, er et eksempel herpå. Det er en stående joke, at det kun er i økonomi, at nobelprisvindere, der når diametralt modsatrettede konklusioner på et spørgsmål, kan få prisen samme år.

At de studerende ikke skulle lære at forholde sig »rigtig kritisk« til noget af det, de lærer, mener jeg er forkert

Jeppe Druedahl, lektor i økonomi, KU

Der er økonomer, som identificerer sig som ikke-mainstream, og kalder sig fx post-keynesianske, institutionelle, feministiske, økologiske, evolutionære eller marxistiske økonomer. Faktum er dog, at vi allerede kun underviser i en flig af mainstream økonomi. Der er masser af virkelig god forskning lavet af mainstream økonomer, som jeg ville sætte på pensum først, da jeg simpelthen vurderer, at det er mere værdifuldt end forskning lavet af ikke-mainstream økonomer inden for de samme emner.

Hvis jeg skulle vælge noget af ikke-mainstream forskningen, skulle det være baseret på, at de bruger fundamentalt anderledes metoder. Eksempler kunne være brug af rene kvalitative metoder eller agentbaserede modeller, som ikke (endnu) spiller en stor rolle i mainstream forskningen. Jeg mangler dog at forstå, hvilke fundamentalt nye indsigter som de studerende snydes for, når dette ikke er obligatorisk pensum.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at mainstream økonomi ikke er en statisk størrelse. Tidligere blev adfærdsøkonomi eksempelvis opfattet som uden for mainstream, men er nu bredt accepteret, hvilket har resulteret i flere nobelpriser.

Mange kritiske diskussioner

At de studerende ikke skulle lære at forholde sig »rigtig kritisk« til noget af det, de lærer, mener jeg også er forkert. Diskussion af de bagvedliggende antagelser fra både teoretiske og empiriske perspektiver udgør en vigtig del af de fleste teori- og modelfokuserede forelæsninger.

En problematik er dog, at det for sjældent afspejles i eksamenerne. Derfor arbejder vi i Studienævnet på at reducere antallet af traditionelle Peter Bangs Vej-eksamener, hvor fokus er på tekniske elementer, fx modelløsning, og i stedet lave flere portfolio- og tag-hjem-eksamener, hvor det er lettere at give plads til diskussioner om antagelserne bag modellerne og deres anvendelse i praksis.

Et af målene er, at de studerende skal blive bedre til at skrive om økonomi i et letforståeligt sprog og rustes til at deltage i samfundsdebatten.

I den nyeste version af videnskabsteorifaget arbejdes der også på, at de studerende skal læse tekster af ikke-mainstream økonomer, og eksplicit forholde sig til den kritik, der her fremsættes af mainstreamøkonomi. Sammen med et teorihistorisk modul er håbet, at det skal gøre de studerende bedre til at forholde sig kritisk til økonomi som et fag i udvikling. For meget undervisning baseret på (især visse amerikanske) lærebøger kan, som det også siges i interviewet, skabe den misforståelse, at økonomi er en færdig pakke af indsigter, som de studerende bare skal tilegne sig.

Virkeligheden inddrages i undervisningen

Cecilie Christensen siger, at bachelorstuderende på Økonomi går til forelæsning og lærer »nogle fine modeller, som de skal løse matematisk, uden at det bliver relateret til noget ude i virkeligheden«.

Der er uden tvivl forbedringspotentiale for økonomistudiet. Men udgangspunktet er ikke så ringe endda

Jeppe Druedahl, lektor i økonomi, KU

Igen mener jeg, at dette er ret langt fra virkeligheden på studiet. Økonomistudiet har nok det mest grundige bachelorforløb i kvantitative metoder på noget samfundsvidenskabeligt studium overhovedet. Økonometri kalder vi det. I både de mikroøkonomiske og makroøkonomiske fag inddrages virkeligheden desuden også i betydelig grad, selvom der selvfølgelig også er mere rene teoretiske moduler, hvor den empiriske dimension først kommer på kandidatdelen.

En af de nyeste ændringer på studiet er det nye fag på første semester, Økonomi i samfundet, hvor udgangspunktet er store samfundsspørgsmål om klima, ulighed og kriser, og hvordan økonomer går til disse spørgsmål fra en empirisk synsvinkel. Her får de studerende et indblik i den nyeste forskning, som anvender naturlige eksperimenter til at drage konklusioner om kausale sammenhænge.

Uddannelsen kan uden tvivl forbedres

Der er en problematik i, at særligt bacheloruddannelser i økonomi relativt set har stået stille i forhold til den enorme udvikling, der er sket i den økonomiske forskning de sidste årtier med langt større fokus på empiri på særligt individ- og virksomhedsniveau, faktisk menneskelig adfærd med begrænset rationalitet og numeriske løsninger af modeller på computere, som i højere grad gør det muligt at tage højde for ulighed og markedsfejl. De nye valgfag, der er kommet til bachelorstuderende i adfærdsøkonomi, klima, policy-evaluering og programmering, er en del af løsningen. De obligatoriske fag udvikler sig også gradvist i samme retning, men denne proces kunne nok godt speedes up.

Et andet eksempel kunne være det øgede fokus i forskningen på spørgsmål om køn, sociale normer, og om betydningen af de processer der sker inde i familier og husholdninger, som både påvirkes af økonomiske faktorer, og selv påvirker økonomien gennem fx uddannelsesvalg, arbejdsudbud og tilbagetrækning. Det burde der måske også blive gjort plads til af mere – men jo på bekostning af noget andet.

Der er altså uden tvivl forbedringspotentiale for økonomistudiet. Men udgangspunktet er ikke så ringe endda. Som jeg citerer den britiske økonom Joan Robinson for til vores åbent hus-arrangementer: »Studér økonomi for at undgå at blive narret af økonomer«.

Seneste