Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Olaf Nielsen og Annette Lassen: Vi har fået en kultur, hvor folk leder på baggrund af Excel-ark

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN — Olaf Nielsen og Annette Lassen kommer fra hver sin fagdisciplin, men deler den samme dystre analyse: En enøjet økonomisk tankegang og en ledelse afkoblet fra den menige forsker har sat helt basale akademiske dyder under pres.

Olaf Nielsen og Annette Lassen kommer fra hver sit hjørne af Københavns Universitet, med hver sin videnskabelige tradition. Nielsen er professor på Biologisk Institut, Lassen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Men de har mindst én ting til fælles: De har begge været vidne til følgerne af nedskæringer og effektiviseringer på Københavns Universitet i de seneste år.

Olaf Nielsen var blandt de forskere, der offentligt kritiserede forsøget på at fusionere Biologisk Institut med Statens Naturhistoriske Museum, en sag, der endte med, at bestyrelsen blandede sig og gav de ansatte ret i, at de ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.

En, to, tre fyringsrunder

Annette Lassen har i løbet af det seneste årti oplevet ikke bare en eller to, men tre fyringsrunder på Det Humanistiske Fakultet, hvor studerende nu også har besat ledelsesgangen og nægter at forlade den, indtil dekanen lover ikke at lægge flere fag sammen.

Forskerne forklarer, at de ikke kun har valgt at stille op sammen, fordi de deler analysen af sagernes ophav, men også fordi de repræsenterer to vidt forskellige fag:

»Jeg ser det som en styrke, for de to pladser i bestyrelsen skal ikke kun repræsentere et enkelt fakultet,« siger Annette Lassen.

Der er nogle universelle ting på universitetet, der ikke bliver forvaltet ordentligt.

Olaf Nielsen

»Det viser også, at der er nogle universelle ting på universitetet, der ikke bliver forvaltet ordentligt,« tilføjer Olaf Nielsen.

Nielsen siger, at han fik gejsten til at kaste sig ind i valgkampen under det føromtalte fusionsforsøg, hvor det ifølge professoren stod klart, at afstanden mellem ledelsen og de menige forskere er for stor.

Det er et generelt problem, siger han.

Han fortæller en anekdote om en tidligere kollega, en topforsker, der søgte en stilling som institutleder på Københavns Universitet. Han fik at vide, at jobbet var hans, hvis han afstod fra at forske i samme grad som hidtil. Det nægtede han, og jobbet gik til en anden.

»Han har siden fortalt det til nogle kolleger i udlandet, og alle synes, at det er fuldstændig sindssygt,« siger Olaf Nielsen og uddyber:

»Det fremmer en kultur, hvor der sidder nogle folk med Excel-ark og leder på baggrund af det. Hvorimod hvis du har videnskabelige ledere, så kan de gå ind og hjælpe den menige forsker med deres arbejde. Som det er i dag, ser lederen bare på, hvor mange studenter den enkelte forsker har, og hvor mange overhead-penge han henter ind.«

LÆS OGSÅ: Det er svært at vende udvikling til det bedre på KU, men måske ku vi.

Småfagene lider

Annette Lassen siger, at den økonomiske tænkning og det, hun kalder »BFI-tælleriet«, er en konsekvens af den tidligere videnskabsminister Helge Sanders doktrin om ’forskning til faktura’ og den universitetslov, det fødte i 2003.

Ifølge lektoren har tankegangen for alvor slået igennem på Københavns Universitet, hvor hun siger, at mangfoldigheden lider af hensyn til sorte tal i regnearket.

Alt kan dog ikke gøres op i kroner, siger Annette Lassen.

»Det er meget vigtigt, at der er plads til både små og store fag, smalle og brede kurser. Man kan tage et fag som latin, som er et lille fag i Danmark, men hvis man ser det internationalt, er det absurd at regne det blandt småfagene. Hvis vi ikke har nogen, der mestrer latin, vil vi slet ikke have nogen adgang til Danmarks ældre historie.«

Vi skal være et værn mod samfundets dumhed.
Annette Lassen

Hun kritiserer det, hun kalder en tællekultur på universitetet, et snævert fokus på antallet af publikationer og den udbredte konkurrenceudsættelse af forskningsmidler.

Når fyringsrunder samtidig skaber usikkerhed om forskernes virke, og især yngre forskere bliver ansat midlertidigt for eksterne midler, skader det ifølge Annette Lassen den kritiske tanke og den akademiske frihed – for ikke at tale om de skæve forskningsideer.

Hun nævner, at penicillin blev opdaget ved et tilfælde, fordi forskeren bag netop havde tid til at undre sig over, »hvad pokker der skete i petriskålen«.

»Man kan bekymre sig over, om der er den tid til fordybelse i dag. Om man har tiden til at forfølge en uventet vej i forskningen«.

Et science-hotel … eller motel

Olaf Nielsen kobler udviklingen til de seneste års nedskæringer, hvor der ikke bare er blevet skåret ind til benet, »men også ind i benet«.

Samtidig siger han, at forskere bruger for lang tid på administrative opgaver, der tidligere blev løst af sekretærer. Han nævner RejsUd, et ifølge professoren lidet brugervenligt system, som universitetets ansatte skal bruge til at registrere deres udgifter og rejseaktivitet.

»En af mine kolleger sagde det meget rammende: Universitetet er ikke længere et sted, hvor man laver forskning og undervisning, det er et science-hotel. Eller det er i virkeligheden et motel, for servicen er ikke særlig god,« siger Olaf Nielsen.

»Hvis du er succesfuld og kan tiltrække studerende og penge, så kan du få et bord på dit kontor, som du selv køber for nogle eksterne midler, og så kan du lave alle mulige administrative ting. Først da kan du få lov til at forske, hvis du ellers har tid til overs.«

Joakim von And-pengetanken

I bestyrelsen vil Annette Lassen og Olaf Nielsen med egne ord opfordre politikerne til at holde sig fra nye nedskæringer, stå vagt om inddragelsen af forskere og samtidig være de sten i skoen, der sætter spot på den nyttetækning, som de mener truer den faglige mangfoldighed.

Forskerne siger, at bestyrelsen skal indskærpe, at dekaner skal pege på stærke forskningsprofiler, når de ansætter institutledere, folk, der ikke bare har lederevner, men også har forståelse for, hvad den enkelte forsker beskæftiger sig med.

Ude foran Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder en stor Joakim von And-pengetank

Olaf Nielsen

Samtidig ønsker de en mere aktiv bestyrelse, der klart markerer, når universitetsloven bliver overtrådt. For eksempel mener Olaf Nielsen, at bestyrelsen burde være gået ind i BIO-SNM-fusionen langt tidligere – og ikke blot efter ministeriet blandede sig.

»De var jo totalt ligeglade, da opråbet kom fra 137 forskere fra instituttet. Det viser, at de ikke er i sync med deres medarbejdere,« siger Olaf Nielsen.

Professoren tilføjer, at arbejdet med den kommende budgetmodel bliver en central opgave for bestyrelsen.

Endnu ved han stadig ikke nok om modellen til at bedømme den endeligt, men hvis tanken er at fordele flere midler mellem de fakulteter, der henter bevillinger i massevis – og ofte bruger basismidler på at dække følgeomkostninger – og dem, der halter efter, er han positiv.

»Ude foran Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder en stor Joakim von And-pengetank med en tunnel ned til det ene center efter det andet. Der kunne man måske godt sige, at de har fået,« siger han.

»Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der foregår på SUND, men når pengene er mindre end det, man ønsker, så er det en ledelsesopgave at beskytte dem, der ikke har de samme muligheder. Hvad der foregår på universitetet skal jo ikke kun være styret af hvem der kan tiltrække store eksterne bevillinger «

Annette Lassen er enig:

»Man kan håbe på, at når de eksterne midler bliver beskattet, at flere penge så vil gå til fællesskabet.«

Kan I ikke godt forstå, at det er fristende for ledelsen at modtage store summer udefra, nu hvor universitetet er blevet ramt af så heftige nedskæringer?

»Det er ekstremt kompliceret og på ingen måde misundelsesværdigt at gebærde sig i det her nedskæringsmiljø, siger Annette Lassen.

»Men jeg synes, at universitetsledelsen altid bør prioritere forskning og undervisning, også i højere grad, end de gør nu, af hensyn til de studerende og af hensyn til hele samfundet. Det er vores eksistensberettigelse som universitet. Vi skal være et værn mod samfundets dumhed.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste