Olivia Boesen: Det skal være lettere for studerende at gennemskue forventningerne til dem

Den seneste studiemiljøundersøgelse var ikke rosenrød læsning.

Undersøgelsen viste blandt andet, at næsten halvdelen af alle studerende på Københavns Universitet oplever fysiske stress-symptomer i hverdagen, mens hver femte studerende føler sig ensom til daglig.

Olivia Boesen, Studenterrådets spidskandidat til bestyrelsen, siger, at hun ser det som en hovedopgave at forbedre tallene, allerede i løbet af de to år, hun får i universitetets øverste organ, hvis hun bliver valgt.

Hun fremhæver en række tiltag, der kan sende den stigende mistrivsel på retræte:

»Jeg tror blandt andet, vi skal gøre det lettere for de studerende at gennemskue, hvilke forventninger der er til dem. Det kan vi især gør ved at sørge for en øget kontakt til underviserne,« siger hun.

Hvis de sidste års mange uddannelsespolitik har vist mig en ting, så er det, at politikerne på Christiansborg ikke har prioriteret uddannelse.

»Det er svært at vide, hvordan man kan forbedre sig, når man afleverer en opgave og bare får et tal som eneste respons. Samtidig er der mange studerende, der møder deres underviser i et forelæsningslokale sammen med 300 andre, og så kan det være svært at få svar på de spørgsmål, man selv sidder med.«

Derfor handler det ifølge Boesen ikke bare om at styrke studievejledningen, fordi »det kan være svært at møde systemet KU,« det handler også om at få krydset undervisernes og de studerendes veje i mindre lokaler.

Olivia Boesen siger, at Studenterrådet har haft held med at tvinge ensomhed og stress frem i universitets bevidsthed, og spidskandidaten oplever, at ledelsen lytter til deres bekymringer. Hvis de gode hensigter skal afløses af handling, kræver hun dog samtidig, at universitetet skal afsætte flere midler til indsatsen.

Hun nævner den stresstænketank, som Københavns Universitet har nedsat i slipstrømmen af studiemiljøundersøgelsen, og som allerede har samlet fem stress- og sundhedsforskere fra universitetet.

Olivia Boesen roser også, at forskerne har fået følgeskab af indtil videre to studerende, der kan krydre tænketankens ophobning af viden med erfaringer fra studielivet. Og at tænketankens anbefalinger hurtigt forplanter sig i konkrete tiltag.

»Jeg kan så igennem mit bestyrelsesarbejde være med til at sikre, at de anbefalinger, der kommer ud af arbejdet, også bliver til noget,« siger Olivia Boesen.

Ødelæggende reformer

Københavns Universitet kan dog ikke udrydde mistrivslen alene.

Olivia Boesen siger, at det er naivt at forestille sig, at universitetet får bugt med de studerendes stress, så længe Folketingets politikere holder fast i de reformer, der ifølge spidskandidaten er arnestedet for en god bid af de mørke procenttal.

Hun remser op: fremdriftsreformen, loftet over internationale studerende, dimensioneringen og uddannelsesloftet.

Det sidste lovede den socialdemokratiske mindretalsregering og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at rive ned under valgkampen, men under de aktuelle finanslovsforhandlinger har løftet ikke fyldt meget på den offentlige side af Finansministeriets glasdør.

Ifølge Olivia Boesen skal bestyrelsen derfor øge det politiske pres, der kan få partierne til at holde det, de lovede under valgkampen.

Hun tilføjer, at det er et godt signal til politikerne, hvis de studerende peger på en kandidat, der længe har bekæmpet forringelserne i regi af Studenterrådet.

»Hvis de sidste års mange uddannelsespolitik har vist mig en ting, så er det, at politikerne på Christiansborg ikke har prioriteret uddannelse. Det gør jeg,« siger hun.

Flere grønne fag

Hvis hun bliver valgt til bestyrelsen, kommer hun også til at sidde i maskinrummet, når Københavns Universitet skal vedtage en ny grøn strategi. Den gamle, Grøn Campus 2020, når sin destination efter nytår – og sandsynligvis også sit mål om en CO2-reduktion på 65 procent pr. årsværk, om end nogle af regnemetoderne har vist sig at være usikre.

Studenterrådet har allerede stillet en håndfuld krav til universitetet sammen med seks andre studenterorganisationer. De kræver blandt andet, at Københavns Universitet får et CO2-neutralt campus i 2025, at universitetet indfører en grøn rejsepolitik, og at Center for Olie og Gas, der drives på DTU, udfases.

Målet er, at Københavns Universitet skal være et grønt foregangsuniversitet.

Olivia Boesen fremhæver dog et fjerde krav: at Studenterrådet kræver mere grøn undervisning på pensum, nærmest uanset uddannelsen – fra de naturvidenskabelige fag på Nørre Campus til sprogfagene på KUA.

»Det er os studerende, der skal løse fremtidens problemer, herunder klimakrisen, og det skal vi klædes på til. Vi synes jo ikke kun, det er de naturvidenskabelige fag, der har den opgave,« siger Olivia Boesen, der selv studerer statskundskab.

»Det er vigtigt, at strategien ikke kun kigger på campus og på bygninger, men ser på, hvordan vi kan gribe opgaven an som et helt universitet. Målet er, at Københavns Universitet skal være et grønt foregangsuniversitet.«