Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
PENKOWA-MISEREN - I kulissen gør venstrefløjen klar til storvask mod kammerateri, magtkoncentration og den hårde konkurrence i universitetssektoren efter otte år med Helge Sander som minister.
Hvor uheldig har KU’s rektor lov at være?
Venstre-kvinden Malou Aamund vil ikke længere være politiker og overlader sit Folketingsmandat til sin suppleant i det parti, der plejede at hedde Ny Alliance. Og suppleanten hedder Niels Høiby, professor og højlydt fortaler for en total-granskning af Penkowa-sagen.
Det er muligt, at han kan tippe det nuværende regeringsflertal imod en ny undersøgelse af den akademiske ledelse på landets største universitet.
Når videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ikke mener, at flere undersøgelser er nødvendige lige nu, er det ikke fordi hun ikke er helt enig med oppositionen om, at Penkowa-sagen har stor politisk betydning, og at det nu gælder om at få ’genoprettet tilliden til Københavns Universitet’. Uenigheden handler kun om, hvilke sten, der skal vendes, og hvilke, der helst skal blive liggende.
LÆS: Minister: »Ansvarlige bestyrelser kender godt forventningerne«
For SF’s forskningsordfører Jonas Dahl kan oprydningen passende begynde i Videnskabsministeriet.
»Jeg har fra starten ment, at der var behov for en ordentlig uvildig undersøgelse. Ikke mindst for at belyse Videnskabsministeriets rolle i den her sag,« siger han med henvisning til afsløringerne af, at den forrige minister, Helge Sander, på flere måder har forsøgt at bruge sin indsflydelse til at hjælpe sin ven, Milena Penkowa. Dahl mener, at embedsværket kan have sovet i timen. »Hvorfor er der ikke nogen i ministeriet, der råber vagt i gevær? Vi har brug for at få klarlagt, hvad der er foregået i Videnskabsministeriet, eller måske snarere hvad der ikke er foregået.«
Per Clausen, Enhedslisten, vil også have projektøren rettet mod ministeriet i Bredgade. Men begge venstrefløjspolitikere mener samtidig, at sagen også er blevet for dårligt belyst på KU.
»Kammeradvokaten har ikke gennemført en undersøgelse, men kommet med en redegørelse. Denne burde have fået Københavns Universitet til at igangsætte en uvildig undersøgelse på baggrund af den lange række fejl, som medierne har afdækket og Kammeradvokatens redegørelse ikke tilbageviser,« siger Per Clausen.
Jonas Dahl foreslår en model i stil med advokatfirmaet Kromann Reumerts undersøgelse af lægemidlet Omniscan.
Når oppositionen vil have tidligere videnskabsminister Helge Sanders rolle undersøgt, er det dels fordi, det er rart at kunne mobbe regeringen, dels fordi Sander har opført sig så påfaldende, at selv hans VKO-kollegaer i dag håndterer eks-ministeren med den verbale version af en pølsetang.
Sanders adfærd med at fremsende anonyme spørgsmål og tryne forskningsrådene, hans opkald for at presse den rektor og dekan, som han selv har ført tilsyn med, og hans mails til justitsministeren for at bremse Penkowas straffesag er i bedste fald underlig.
I værste fald har Sander gjort noget ulovligt. Det mener den nuværende minister nu ikke, men »jeg ville ikke selv have gjort det,« har hun sagt, da Folketinget kaldte hende i samråd om sagen.
LÆS: Sander: Ikke grundlag for nogen undskyldning
Mest vigtigt er, at Sanders fald måske også vil rokke ved de systemer, som han, sammen med Socialdemokraterne, indførte i løbet af sine otte år ved magten. Det kan ske, når den reviderede universitetslov kommer til 2. behandling i Folketinget senere på foråret.
Sanders styrelseslov oprettede de selvsamme ’erhvervslivsagtige’ bestyrelser, som nu i KU’s tilfælde må finde sig i ydmygende skærpet tilsyn fra den siddende minister. Venstrefløjen øjner en mulighed:
»Sagen viser nogle svagheder i styrelsesloven,« siger Jonas Dahl. »Ikke mindst i de ændringer, man er ved at gennemføre, hvor rektor får endnu mere magt. Sagen viser, at det ville have været godt med en mere ligelig fordeling mellem de eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer, så der havde siddet flere forskere med reel forskningserfaring i bestyrelsen, som måske tidligere kunne have været opmærksomme på, at noget måske ikke var helt, som det burde have været.«
Per Clausen sekunderer: »Jeg er helt sikker på, at en demokratisk ledelsesstruktur ville have forhindret, at denne sag havde fået lov til at udvikle sig til den skandale, den er blevet til. Københavns Universitet har med sin udgave af professionel ledelse givet ordet professionel en helt ny betydning.«
Det kommende folketingsmedlem Niels Høiby er også en kritiker af en måske endnu mere gennemgribende arv fra Helge Sander-perioden: Den konkurrenceprægede bevillingsstruktur, hvor forskere og deres institutledere konstant jager næste konkurrenceudsatte økonomiske fix fra forskningsfondene.
Når det fungerer, er systemet som et åbent marked, hvor de bedste idéer sejrer og modtager støtte.
Men kritikerne mener, at systemet har den bivirkning, at unge forskere bliver presset så hårdt, at de måske endda begynder at fuske med resultaterne.
»Vi kan ikke kun risikere at få en ny Penkowa,« siger Niels Høiby ildevarslende til Berlingske Tidende. »Det kan vi simpelthen forudse, at vi gør.«
Tiden vil vise, om hans stemme får Folketinget til at sætte en politisk lup på Penkowa-sagen. Men sker det, bliver universiteterne måske for første gang nogensinde et ægte valgtema. Takket være Milena Penkowa.
chz@adm.ku.dk