På Økonomi retter underviseren ikke de studerendes opgaver - det gør de selv

Ud med  klassiske forelæsninger og tavleundervisning og ind med diskussioner, quizzer og studerende, der giver hinanden feedback på deres opgaver.

Morten Tabor, der underviser i Økonometri på Økonomisk Institut, har siden 2015 arbejdet på at omlægge faget fra den klassiske struktur til en undervisningsform, der får de studerende væk fra Facebook og i gang med at diskutere med hinanden.

Han mener, at de studerende på den måde lærer bedre og giver bedre og mere effektiv feedback både til hinanden og til  underviseren.

Få kunne svare

Morten Tabor husker særligt én episode som satte skub i ændringen af hans undervisning.

»Til en forelæsning gav jeg de studerende en quiz om et emne, jeg havde undervist i ugen forinden. De havde alle sammen siddet til den sidste forelæsning, så jeg regnede med at 80-90 % af de studerende ville svare rigtigt, men det gjorde kun 22 %,« fortæller han.

De fik førhen i realiteten ikke feedback – kun karakterer. Jeg har oplevet flere gange, at der er landet 70 opgaver på en øvelseslærers bord, som skal være rettet inden tirsdag, og så forsvinder tiden til feedback altså.

Morten Tabor

Da Morten Tabor blev underviser på Økonometri, var kurset bygget op omkring to timer lange forelæsninger, hvor de studerende sad og lyttede til underviseren, og om holdundervisningstimer, hvor en øvelseslærer gennemgik opgaver, som de studerende i teorien burde have løst hjemmefra.

Morten Tabor fortæller, at under en femtedel af de studerende havde forsøgt at løse opgaverne før timen, mens mindre end halvdelen havde læst opgaverne igennem.

Giver hinanden feedback

Forandringerne startede i det små, men allerede i 2016 blev kurset gennemgående omstruktureret og eksamensformen lagt om.

Nu giver de studerende i løbet af året hinanden feedback på deres opgaver. Hver opgave modtager feedback fra cirka seks andre studerende, men ikke fra lærere eller vejledere.

»Jeg mener bestemt, at de studerende er kvalificerede til at give hinanden feedback. Den proces, der ligger i at give feedback på et emne, som de selv har arbejdet indgående med, er en central del af læringsprocessen. Og det er især processen vi har for øje, for det er den, de lærer af,« siger Morten Tabor.

I stedet for at have lange forelæsninger, er formidlingen af pensum, delvist, flyttet til online videoer, som de studerende skal se hjemmefra. De fysiske forelæsninger kombinerer oplæg med både quizzer og diskussioner.

Fagets øvelsestimer er også ændret. De studerende skal ikke længere løse opgaver hjemmefra, men arbejder med små og store opgaver i undervisningstiden.

Omlægningen krævede både lang tid og mange ressourcer, men da først strukturen var omlagt og undervisningsmaterialerne udarbejdet, oplevede Morten Tabor, at man – som underviser – ikke skulle bruge længere tid på undervisningsforberedelse end førhen.

Studerende oplever problemer

Men ikke alle studerende deler Morten Tabors begejstring for den nye undervisningsform. Heriblandt Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, som fulgte faget Økonometri 2 sidste efterår.

Særligt oplevede hun, at det ikke var muligt for de studerende at rette hinandens opgaver fyldestgørende, og at meget af undervisningstiden på holdundervisningen gik med at vente på en øvelseslærer.

Det rigtig svært at komme med brugbar feedback, hvis man ikke selv har rigtig godt styr på stoffet, og det er de færreste, der har det i løbet af semestret.

Maria Kjærsgård-Jensen

»Det er rigtig svært at komme med brugbar feedback, hvis man ikke selv har rigtig godt styr på stoffet, og det er de færreste, der har det i løbet af semestret. Man er jo i gang med en læringsproces. Generelt følte vi, at vi manglede ordentlig feedback, der kunne bruges i forbindelse med den endelige eksamen,« siger hun og fortsætter:

»I min studiegruppe oplevede vi desværre at få kommentarer som ‘jeg har ikke tid til at læse jeres opgave’ eller ‘se Mortens slides’, og dem kunne vi bare ikke bruge til særlig meget. Generelt oplevede min gruppe og jeg rigtig mange frustrationer i løbet af faget, som skyldtes rammerne og især den manglende feedback. Vi fik ingen feedback af undervisere, udelukkende af andre studerende.«

Morten Tabor kan ikke genkende billedet, som Maria Kjærsgård-Jensen tegner, og fortæller, at det, ifølge kursusevalueringer, ikke lader til at være repræsentativt for de studerende. Han siger, at der sagtens kan have været enkelte tilfælde, hvor der ikke har været tid nok til at hjælpe alle og forklarer, at det er et spørgsmål om ressourcer.

På dette semester er der 250 studerende fordelt på otte øvelseshold a to timer om ugen. Det vil sige, at der er mere end 31 studerende per øvelseslærer, og at der er under et halvt minut til at hjælpe hver studerende.

Peer-feedback er svært at vænne sig til

Morten Tabor fortæller, at den peer-feedback de studerende nu modtager er meget forskellig fra bedømmelsen, de tidligere fik fra øvelseslærere, og at det, i hans øjne, handler om, at de studerende skal gennem en tilvænningsperiode.

»De studerende er vant til at modtage meget begrænset feedback. De fik førhen i realiteten ikke feedback – kun karakterer. Jeg har oplevet flere gange, at der er landet 70 opgaver på en øvelseslærers bord, som skal være rettet inden tirsdag, og så forsvinder tiden til feedback altså,« siger han.

Morten Tabor ser gerne, at antallet af øvelseslærere eller øvelsestimer øges, og så drømmer han om at udvikle adaptive online læringsforløb med tekst, videoer og quizzer, der tilpasser sig de studerendes niveau og ambitioner.

Ved Universitetsudvalgets seneste møde var Morten Tabor inviteret ind for at fortælle om sit arbejde med at omlægge Økonometri-kurset.