Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Succes — I 2022 havde Statens Naturhistoriske Museum 452.000 besøgende. Det er en tredobling i besøgstal på fem år. Ifølge museumsdirektør Peter C. Kjærgaard er årsagen til fremgangen, at der er sket en solid transformation, der indebærer at bruge museet som laboratorium og forstå hvordan virkeligheden ændrer sig.
Museumsdirektør og professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard kommer løbende ind på museet i jakkesæt og parka til sin aftale med Uniavisen. Han fortæller stakåndet, at han har kontor i den anden ende af Botanisk Have, og begynder at fortælle ivrigt om Statens Naturhistoriske Museum, allerede inden diktafonen er blevet tændt.
Idé- og videnskabshistorikeren har meget på hjerte og fortæller engageret og ukonkret om mangfoldige fællesskaber, politisk polarisering og frygtelig klimakrise. Egentlig skal det handle om, hvordan museet i løbet af de sidste fem år er blevet transformeret og gået fra at have massivt underskud til at være det andet mest besøgte museum i København.
»Det bedste, vi kan gøre, er at klæde vores besøgende rigtig godt på til at håndtere virkeligheden. Virkeligheden er udfordrende nu og kræver en indsats. Jeg mener, vi svigter som land og vidensinstitution, hvis vi ikke tager det ansvar på os. Det har været en del af den transformation, vi har været igennem. Det er vores raison d’etre.«
LÆS OGSÅ: Se den matsorte dræber, der minder os om, hvad vi gør ved kloden
I efteråret 2025 åbner et nyt naturhistorisk museum, der skal samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum under samme tag. Museet skal have en stor oceansal, hvor Kjærgaard drømmer om at lave publikumsinvolverende arrangementer på samme måde, som på museer i New York og London. Men da Peter C. Kjærgaard overtog museet for otte år siden, var der langt til 2025, og derfor var opgaven: hvad gør vi med det, vi har?
For den nye bygning skulle ikke skal være deux ex machina, der skulle redde de økonomiske udfordringer, som direktøren overtog. Det var i stedet en stor proces og oprydning der skulle til på det eksisterende museum. Det handlede om at transformere det, der havde været en lidt stille og meget traditionel institution, til at være et moderne museum med alt, hvad det indebærer.
»Det vigtigste, der skete, var, at vi fik lov til at være museum, og jeg blev givet et mandat til at drive en professionel museumsorganisation. Det mandat sikrede, at vi på alle poster fik dygtige fagligheder ind, så vi i dag driver en sund forretning.«
Direktøren ville bruge museet som en slags laboratorium. Et sted hvor museet kunne prøve nye ting af, henvende sig til nye målgrupper og lave skiftende udstillinger. Og det gav pote. Mens vi går rundt i udstillingen »Neandertaler«, peger direktøren på nogle af de nye tiltag, som gør den nuværende udstilling interaktiv med hjælp fra lyd og billeder.
LÆS OGSÅ: Neandertalerne havde både klima-issues og høj selvbevidsthed
Ude på museets gårdsplads står der en enorm blå container, besøgende kan gå ind i. Over en internetforbindelse kan de tale med mennesker, der bor i Tanzania og høre, hvordan klimaforandringerne rammer befolkningen der. Det er symptomatisk for, hvad der fylder meget for Peter C. Kjærgaard. Han fortæller, hvordan han er optaget af at lytte til desperate stemmer fra ungdommen.
»Jeg kan godt forstå de unges klimabekymringer. Og jeg hører en desperat stemme, der spørger er der ik’ nogen, der hører, hvad vi siger! Den desperation synes jeg, at vi har en forpligtelse til at tage alvorligt.«
Museumsinspektøren fortæller, at han forsøger at være opmærksom på sine egne blinde vinkler. At han godt ved, at han ikke ved alting og der er mange perspektiver på virkeligheden. Derfor sætter han en stor ære i at skabe mangfoldige fællesskaber, der omsat til praksis er blevet til paneldebatter, forsamlingshusdiskussioner og rum til Den Grønne Studenterbevægelse.
»Vores erfaring er, at vi hele tiden lærer noget nyt om virkeligheden. Måske viser det sig, at nogle af de ting, vi har været meget sikre på, forholder sig anderledes, end vi troede. Vi kan sagtens håndtere, at vores viden udvikler sig. Det gør videnskaben utrolig spændende. Uanset hvor meget vi lærer om hinanden, naturen og kulturen, er der hele tiden nye spørgsmål, vi kan stille.«
Hvad der præcis er formlen på succes, har den ordrige museumsdirektør sværere ved at svare på. Men entusiasmen er smittende, når han fortæller, hvordan han vil lave en
Måske der er det, der skal videreføre museets eksisterende succes, indtil den nye bygning åbner om to år.