Penkowa-sagen afslører at studenter mangler rettigheder

Stort set ladt i stikken og overladt til at læse om sagen i medierne. Sådan beskriver flere af Milena Penkowas tidligere studerende den behandling, de har fået af Københavns Universitet.

En af Penkowas tidligere studerende fortæller, at hun har fået det meste af sin viden om Penkowa-sagen fra de journalister, som ellers kontaktede hende for at få oplysninger.

Pludselig var Penkowa væk

Ganske få eller måske ingen studerende i Penkowas gruppe kendte fra begyndelsen til den underslæbssag, som hun blev dømt for. Selv efter at sagen i efteråret 2008 udartede, og Penkowa forsøgte at få sin studentermedhjælper dømt for at have stjålet pengene, var det kun en lille sluttet kreds, der vidste besked.

Så en morgen i marts 2010 dukkede chefen bare ikke op. Sådan oplevede de unge i i Penkowas Neuroprotection-afdeling hendes suspension, ifølge Universitetsavisens oplysninger.

I over et år forinden havde KU’s ledelse ellers kendt til underslæbssagen mod Penkowa og de falske anklager, som hun havde rejst.

LÆS: KU kendte falske anklager

Rektor har et ansvar

Penkowa-sagen rejser dermed spørgsmål om, hvilket ansvar et universitet har for at informere sine studerende og sikre studentermedhjælpere og ph.d.-studerendes trivsel og arbejdsmiljø. Og derfor har forløbet fået Studenterrådet op af stolene.

»Det, der er hændt den studerende, er fuldstændig uhørt,« siger studenterrådsformand på KU, Ea Busch-Petersen.

»Siden sagen om den på det tidspunkt unavngivne forsker kom frem, har Studenterrådet været i dialog med rektor med henblik på at sikre de studerende i lignende sager i fremtiden. Det er svært at forhindre, at en betroet medarbejder misbruger sin stilling, men hvis det sker, må universitetet naturligvis tage ordentlig hånd om den eller de studerende, der er ramt.«

Ea Busch-Petersen mener, at man bør kunne stole på, at der bliver lyttet til studerende, og at de får den vejledning, der er brug for til at komme ud af vanskelige situationer.

Hårdt at være i bunden på arbejdspladsen

Hos SUL, som er fagforening for studentermedhjælpere, mener formand Tenna Malene von Cappeln, at studentermedhjælpere generelt står i en udsat position i bunden af universiteternes hierarki. I sagen om Penkowas underslæb og falske anklage, forsøgte studentermedhjælp Kristian Kolind selv at råbe universitetet op.

»Udmeldingen fra rektors juridiske chefkonsulent om, at KU ikke havde mulighed for at afgøre, hvad der var fakta i sagen, er desværre blot et eksempel på, hvad mange studentermedhjælpere står over for. Udtalelser som disse har det med at lukke munden på de studerende – her står Kristian Kolind slet ikke alene,« siger Tenna Malene von Cappeln.

»Vi kæmper jævnligt med lignende sager, hvor det faktisk kræver overtalelse at få de studerende til at forstå, at sådan en udmelding ikke nødvendigvis skal tages for gode varer. Det er et magtmiddel fra ledelsens side, som desværre er meget effektivt. Det er en stor del af vores arbejde i SUL at hjælpe sådan nogle som Kristian.«

Tenna Malene von Cappeln tilføjer, at hun ville ønske, at Kristian Kolind havde henvendt sig hos SUL, men fastholder, at ansvaret for at tage affære var KU’s eget.

»Selvfølgelig er det arbejdspladsens pligt at handle i sådan en situation, hvor en medarbejder i så høj grad er blevet krænket på grund af forhold på arbejdspladsen. Også selv om det er besværligt for ledelsen. Men det undrer mig ikke, at de vælger den lette løsning, og går den så går den.«

Studentermedhjælpen gjorde det rigtige

Hos Foreningen af danske lægestuderende (Fadl), der organiserer mange af Panums studerende, er forhandlingsleder Torben Conrad ikke i tvivl om, at Kristian Kolind gjorde det rigtige ved at henvende sig til ledelsen på KU om Penkowas anklager imod ham i 2008.

»Hvis man som ansat bliver opmærksom på, at der er noget galt, så har man jo pligt til at melde det opad i systemet,« siger Torben Conrad. »Og jeg vil mene, at KU har pligt til at undersøge det nærmere.«

»Sådan er det jo også i operationelle virksomheder som for eksempel SAS. Man kan jo ikke have, der er flyvemaskiner, der falder ned, så hvis kaptajnen bliver opmærksom på, at der er noget galt, har han pligt til at få undersøgt tingene. Sådan er det også generelt. Normalt skal man gå til sin leder, men hvis det er lederen, der gør noget forkert, skal man gå til lederen over lederen.«

»Hvis han havde været medlem af Fadl og henvendte sig til os, så ville vi også gå til Københavns Universitet og bede dem om at undersøge sagen.«

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

chz@adm.ku.dk