KU-ledere efter kampagnekritik: Spionagetruslen skal tages alvorligt

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har iværksat en landsdækkende kampagne for at øge fokus på spionagetrusler rettet mod dansk forskning fra udenlandske efterretningstjenester. Kampagnen indeholder blandt andet en række plakater, der er hængt op ved busstoppestederne langs flere af Københavns Universitets adresser. PET’s kampagne og særligt plakaterne har fået stor opmærksomhed og også affødt et protestindlæg, der foreløbigt er underskrevet af 197 ansatte og studerende ved Niels Bohr Institutet.

Kampagnen kan virke provokerende og har på nogle punkter en ordlyd, som har givet anledning til debat.

PET’s kampagne har dog et vigtigt budskab. Den peger på et væsentligt ændret sikkerhedsbillede. Det gælder for Danmark og hele den vestlige verden, og det betyder mere specifikt, at KU og landets øvrige universiteter skal – som i SKAL – blive bedre til at identificere og beskytte kritisk viden og forskning.

LÆS OGSÅ: »Havner dit arbejde i Teheran?« 182 KU-forskere kalder ny PET-kampagne racistisk

Det er vigtigt at understrege, at truslen mod vores forskning og den innovation, der kommer ud af det – eksempelvis forskningsartikler og patenter – ikke kun er rettet mod særlige områder med potentielt dual-use, altså muligheden for både civil og militær anvendelse. Dual-use forskning er genstand for særlig opmærksomhed, men truslen er rettet mod alle områder, hvor Danmark og Københavns Universitet er førende. Vi skal derfor også beskytte vores forskere mod, at deres foreløbige og færdige resultater publiceres af andre, at deres ideer i form af forskningsansøgninger ikke falder i de forkerte hænder, og at innovation baseret på deres forskning ikke patenteres af andre.

Åbenhed kræver sikkerhed

I forhold til universitetsområdet har PET særligt fokus på at beskytte universiteternes viden mod at ende uretmæssigt i hænderne på fremmede stater som for eksempel Iran, Kina og Rusland. Når de tre stater nævnes eksplicit i PET’s kampagne og i KU’s materiale, er det på baggrund af PET’s efterretninger om, hvilke lande der især forsøger at skaffe sig ulovlig adgang til viden fra danske forskningsmiljøer. Dette fremgår blandt andet tydeligt af den trusselsvurdering, som PET udsendte i maj sidste år.

Desværre kan man også som iransk, russisk eller kinesisk statsborger være mere udsat for forsøg på påvirkning fra for eksempel hjemlandets efterretningstjeneste end borgere fra ikke-autoritære stater er. Det var en del af baggrunden for, at KU sidste år suspenderede optagelsen af nye ph.d.-stipendiater med finansiering fra Chinese Scholarship Council. Det er imidlertid meget vigtigt samtidig at påpege, at disse regimer også kan forsøge at erhverve sig viden uretmæssigt på anden vis, herunder via danske statsborgere eller cyberkriminalitet.

Vi er ikke i mål med at skabe bevidsthed om vigtigheden af at passe på vores viden blandt vores ansatte og studerende

Vi lever i en ny tid, men KU er – og vil fortsat insistere på at være – et meget åbent og internationalt universitet med dygtige forskere og studerende fra HELE verden. Det fordrer imidlertid, at vi i fællesskab opbygger en øget og forbedret sikkerhedskultur og -bevidsthed i vores forskningssamarbejde. Især inden for særligt udsatte fagområder som for eksempel bioteknologi, kunstig intelligens og kvanteforskning.

Det er en indsats, som dybest set handler om, at man i internationalt samarbejde skal spørge sig selv: Hvem samarbejder jeg med, hvad samarbejder vi om, og hvorfor vil vedkommende samarbejde med mig?

Vi skal stadig blive bedre

Til april er det tre år siden, at et øget fokus på forskningssikkerhed blev meldt ud på KU. Vi har haft mange diskussioner på informationsmøder, flere temaarrangementer, og vi er kommet langt med at styrke sikkerheden, både hvad angår fysisk sikkerhed, informationssikkerhed og fokus på, hvem vi samarbejder med. Der er udviklet vejledningsmaterialer og tjeklister, som er tilgængelige på KUnet, og som allerede bruges mange steder ved ansættelser og screening af samarbejder. Ved tvivlsspørgsmål – både i ansættelser og forskningssamarbejder – skal man altid tage kontakt til sin nærmeste leder.

Men vi er ikke i mål med at skabe bevidsthed om vigtigheden af at passe på vores viden blandt vores ansatte og studerende. Så arbejdet forsætter.
I forlængelse af PET’s kampagne bliver der den 15. marts 2024 afholdt et informations- og dialogmøde på Niels Bohr Institutet med deltagelse af blandt andre PET. Der vil der blive god lejlighed til at drøfte, hvad trusselsbilledet handler om i praksis, og hvordan vi kan håndtere det ny risikobillede på en god måde i vores organisation.

LÆS OGSÅ: To års krig: For hver dag, der går, svækkes ukrainsk forskning mere og mere

Det vil tage tid at ændre sikkerhedskulturen på KU, så det bliver almindeligt at indtænke risici, når man indgår i et internationalt forskningssamarbejde. Men vi skal den vej. For nogle år siden havde mange tilsvarende svært ved at indtænke nye regler og normer for beskyttelse af persondata i deres arbejde, men det er nu blevet en selvfølge for langt de fleste.

Som de internationale vinde blæser i disse år, er det tydeligt, at vi på KU får behov for at indarbejde langt flere regler og normer for internationalt forskningssamarbejde, end vi har været vant til. Også selvom vi kan begræde nødvendigheden heraf.

Skribenterne af indlægget er: 

Prorektor David Dreyer Lassen, KU

Prodekan for Forskning, Lise Arleth, KU-SCIENCE

Institutleder Joachim Mathiesen, NBI, KU-SCIENCE