PET: Dansk forskning skal beskyttes i det globale teknologikapløb

I Danmark er kampen for bedre beskyttelse af viden allerede blevet en del af flere forskningsinstitutioners og teknologitunge virksomheders hverdag. Med store satsninger på kvanteteknologi, bioteknologi og kunstig intelligens har dansk forskning indtaget en central plads i den internationale konkurrence om viden og udviklingen af fremtidens teknologier.

Men de såkaldte »kritiske teknologier« har ikke alene et stort civilt potentiale: Deres potentielle militære anvendelsesmuligheder har også store geopolitiske implikationer.

LÆS OGSÅ: KU-ledere efter kampagnekritik: Spionagetruslen skal tages alvorligt

Vi er derfor nødt til at diskutere, hvordan vi som samfund undgår, at dansk forskning misbruges til at opbygge militære kapaciteter i ikke-ligesindede stater. Vi må forholde os til, hvilke ansvar og rolle danske forskningsinstitutioner har for at beskytte kritisk viden. Alle, som udvikler og arbejder med kritiske teknologier, tager nemlig del i den globale kamp om viden – om de vil det eller ej.

Dansk forskning er i front og har et særligt ansvar

Vi er i disse år vidner til en øget konkurrence mellem især de store stater, der blandt andet kommer til udtryk ved et globalt teknologikapløb. Dette kapløb gælder især inden for de teknologier, der typisk bliver betegnet som »disruptive«. EU har udpeget kunstig intelligens, kvanteteknologi, bioteknologi og halvledere som de fire mest »disruptive« teknologier. Og dermed også teknologier, som kræver en særlig bevågenhed og beskyttelse.

Det særlige ved disse teknologier er, at de har potentialet til at vende op og ned på eksisterende forretningsmodeller, og i militær forstand vil de kunne forandre krigens karakter og gøre eksisterende militærstrategi og avanceret militært udstyr utidssvarende. Den realpolitiske analyse er derfor lige så klar, som den er simpel: De stater, der kommer først med udviklingen af fremtidens teknologiske løsninger, kommer til at sidde på magten både økonomisk og militært. Som et teknologisk foregangsland har Danmark et stort ansvar for at sikre, at dansk udviklet teknologi ikke ender i hænderne på autoritære stater, der kan bruge teknologien mod os eller mod vores allierede.

LÆS OGSÅ: »Havner dit arbejde i Teheran?« 182 KU-forskere kalder ny PET-kampagne racistisk

Teknologiske kapløb mellem stater er ikke noget nyt. Det ved enhver, der har set filmen Oppenheimer. Men i modsætning til før i tiden er det ikke staterne selv og deres »sædvanlige« sikkerhedspolitiske aktører, såsom diplomatiet, efterretningstjenester og militæret, der – som i Manhattan-projektet – indtager de mest centrale roller. Tyngdepunktet er i høj grad skiftet, og i dag er forskningsinstitutioner og private virksomheder centrale aktører i det globale magtspil. Universiteters valg af internationale samarbejdspartnere og virksomheders beslutninger om eksempelvis nye investeringspartnere kan få stor sikkerhedspolitisk betydning. Denne »decentraliserede« sikkerhedspolitiske virkelighed er vi i PET nødt til at forholde os til.

Sikkerhed starter hos den enkelte forsker

Vi skal i Danmark udnytte det fulde potentiale af vores viden og innovation, men vi er samtidig nødt til at indtænke sikkerhed i langt højere grad – helst helt fra begyndelsen og helst helt ude på forskningsinstitutionerne og i virksomhederne.

Vi er i PET i tæt dialog med ledelserne på de danske universiteter, og vi er glade for samarbejdet. Men opgaven er fortsat stor, og den kræver konstant opmærksomhed fra de forskere og institutioner, som er tættest på udviklingen, og som bedst kender teknologiernes fulde potentiale. Det er ikke en opgave, som PET kan eller skal løfte alene. Det var derfor, vi lancerede vores kampagne om ’Sikker forskning’, der netop har været rullet ud på de fem største universiteter. Sammen med universiteterne er vi nødt til at skabe opmærksomhed om de udfordringer, som den sikkerhedspolitiske virkelighed skaber for de danske forskningsinstitutioner.

Truslen fra fremmede stater mod dansk viden og innovation er en reel trussel

I PET skal vi forhindre spionage. Men opgaven er bredere end det: Vi skal gøre danske universiteter og virksomheder mere kompetente til at håndtere de nye udfordringer, og vi oplever i disse år et markant øget behov for rådgivning og sparring fra forskningsinstitutioner og virksomheder. Det stiller derfor også nye krav til os som sikkerhedsmyndighed. Vi skal bidrage til, at danske forskningsinstitutioner har den tilstrækkelige viden om trusselsbilledet og om potentielt problematiske internationale samarbejdspartnere. Og vi skal støtte dem i at opbygge lokale sikkerhedsorganisationer, der kan håndtere de forskellige risici decentralt.

Truslen fra fremmede stater mod dansk viden og innovation er en reel trussel, der er et grundvilkår i den verdensorden, vi alle må forholde os til. Den udfordrer vores gængse opfattelser af roller og ansvar, når det handler om at beskytte statens sikkerhed. Det er derfor også nødvendigt, at vi alle – myndigheder, virksomheder, universiteter og studerende – arbejder tæt sammen for at beskytte vores viden og dermed også vores fælles fremtid.