Plante- og Miljøvidenskab afskediger 17 ansatte – 10 procent af den faste stab

Det er dyrt at have succes, må de sande på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) på Københavns Universitet.

Instituttet skal nedlægge 13 videnskabelige og 4 tekniske stillinger, hvilket svarer til cirka 10 procent af den faste stab.

En af de i alt tre væsentligste årsager til åreladningen er ifølge institutleder Svend Christensen, at forskerne har skaffet rigtig mange penge hjem fra private fonde.

»Vi er offer for vores egen succes,« siger han.

Siger nej til penge

Svend Christensen erkender, at det lyder underligt, men problemet er, at fondene enten slet ikke eller kun i begrænset omfang betaler det, der kaldes overhead, altså penge til de følgeomkostninger, der er forbundet med at drive forskningsprojekter.

Dem må instituttet selv betale for, og det dræner kassen.

Vi er offer for vores egen succes

Institutleder Svend Christensen, PLEN

»Overhead er i virkeligheden et dårligt ord, men det handler om, at der er en bunke udgifter til instrumenter, drift og administration, der ud over lønnen til forskerne, skal betales for at bedrive forskning,« siger Svend Christensen og tilføjer:

»Vi er meget tæt på helt at måtte sige nej til flere eksterne midler, og jeg er allerede begyndt at stoppe forskere, der søger om penge uden at få overhead med. Det er jeg nødt til, da vi ikke kan medfinansiere mere.«

Uniavisen tidligere har skrevet om, at Niels Bohr Institutet står i en lignende situation.

Svend Christensen oplyser, at der endnu ikke er sat navne på hvem, der mister deres job. Datoen ligger dog lige om hjørnet, for medarbejderne får besked den 12. november 2018.

Dækker ikke omkostningerne

Svend Christensen forklarer, at PLEN har en omsætning på cirka 300 millioner kroner fordelt på mere end 300 forskningsprojekter, 80 kurser og 150 ph.d.-studerende.

Mellem 60 og 65 procent af midlerne kommer fra eksterne kilder, men de private fonde betaler enten slet ikke overhead eller maksimalt op til 15 procent. De offentlige fonde betaler 44 procent, men heller ikke det det er nok til at dække de faktiske omkostninger.

Vi er meget tæt på helt at måtte sige nej til flere eksterne midler

Institutleder Svend Christensen, PLEN

En beregning lavet af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) viser, at hver gang de på fakultetet modtager 1 krone i støtte koster det 0,865 kroner i følgeomkostninger til husleje, el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger – altså en overhead på 86,5 procent.

»Vi forsøger at komme i dialog med fondene om, hvad det reelt koster at gennemføre et forskningsprojekt, og vi fornemmer også en større vilje til at betale, men de vil have udspecificeret udgifterne, og det kræver mere administration,« siger Svend Christensen.

Uddannelse kraftigt beskåret

Ifølge institutlederen er en anden grund til besparelserne på PLEN, at optaget på kandidatuddannelsen biologi-bioteknologi er blevet kraftigt reduceret.

Først på grund af dimensioneringen, som indførtes i 2015, og senest fordi regeringen i august i år besluttede, at der skal skæres 1.000-1.200 pladser på engelsksprogede uddannelser, hvor mange af de studerende forlader Danmark, når de er færdiguddannet.

Det betyder, at SCIENCE skal nedlægge 100 studiepladser, og det rammer også PLEN.

Samlet set er kandidatuddannelsen i biologi/bioteknologi reduceret fra 60 til 37 nye studerende årligt.

Lavere ph.d.-optag koster

Svend Christensen siger, at en tredje årsag til afskedigelserne er, at de store offentlige forskningsfonde ikke længere vil finansiere ph.d.-stipendiater, eller kun på meget stramme vilkår, hvilket betyder, at instituttet må finansiere en del af udgifterne.

Det har fået mange af forskerne på PLEN til at gå over til at ansætte postdoc’er i stedet.

Det har den uheldige konsekvens, at instituttet bliver tildelt færre penge, da den interne fordeling af basismidlerne på SCIENCE er koblet sammen med hvor mange ph.d.’er det enkelte institut optager, og det tal er faldet fra 50 til knap 30 årligt på PLEN.