Odontologi i slem pine

»Et terrorangreb på odontologien!«

Dr.odont. Erik Friis-Hasché, lektor og tillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på Tandlægeskolen lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af sparekravet fra dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet (Sund) til Tandlægeskolen, eller Odontologisk Institut, som den også hedder.

LÆS OGSÅ: Lave tilskud trækker tænder ud

Skær ti millioner kroner af budgettet inden 2012, lyder kravet, der betyder, at instituttet mister cirka en tiendedel af sine ikke i forvejen øremærkede midler.

Skolens ansatte var indbudt til informationsmøde om besparelserne med fakultetsdirektøren torsdag den 25. november, men Erik Friis-Hasché føler ikke, at han fik svar på, hvorfor kravet lyder på netop ti millioner kroner, og hvorfor det skal gennemføres på blot to år.

»Tallet er grebet ud af luften, og konsekvensen bliver en reduktion af forskningen på 36 procent. Instituttet kalkulerer med, at 20 ansatte vil blive berørt, primært videnskabelige medarbejdere, og vi er 43 ansat på fuld tid. Det kan ikke beskrives som andet end et terrorangreb, når en organisation bliver reduceret så meget og med så kort varsel,« siger Erik Friis-Hasché.

Han mener, at en nedskæring af den størrelsesorden vil få uoprettelige konsekvenser for forskningen, fordi det er yderst vanskeligt at opbygge et forskningsområde igen, når det først er nedlagt. Han henviser til, at Tandlægeskolen allerede har været nødsaget til at droppe flere forskningsområder, fordi stillingerne ikke kunne besættes til trods for, at de har været slået op internationalt.

Betænkelige kriterier

Fakultetet begrunder sit sparekrav med, at forskerne på Tandlægeskolen kun i meget begrænset omfang formår at tiltrække eksterne forskningsmidler fra eksempelvis forskningsråd, fonde og private virksomheder.

Et af de tre kriterier, ledelsen på Tandlægeskolen vil anvende, når det skal besluttes, hvem der skal afskediges, er derfor om den enkelte evner at trække indtægter til instituttet.
Det mener Erik Friis-Hasché er stærkt betænkeligt og uden legitimitet.

»Der står ingen steder i min eller andres ansættelseskontrakt, at vi er ansat til at rende rundt og finde midler til vores arbejdsplads. Tandlægeskolen har ingen virksomheder i sit bagland, der vil give os 800 millioner kroner, som Proteincentret fik. Vi har ingen store firmaer, så det er meget vanskeligt at skaffe penge til tandlægeforskning,« siger han.

Frygter for fremtiden

Der blev også barberet 4,3 millioner kroner af budgettet i 2008, hvor særligt klinikassistenterne blev ramt.

Selvom klinikassistenterne sandsynligvis går fri denne gang, mener Jette Dejeal-Thaarup og kollegaen Helen Langstrup Larsen, der blev ansat på den daværende Tandlægehøjskole i henholdsvis 1981 og 1982, ikke at nedskæringerne kan undgå at påvirke dem og undervisningen med.

»Det er ikke kun os, der har problemer med at nå vores arbejde. Det er fra top til tå i organisationen. Tandlægerne er også pressede, så vi har langsomt overtaget flere og flere af deres opgaver. Det vil nok fortsætte, så vi kommer sikkert også til at løbe endnu stærkere,« siger Helen Langstrup Larsen.

De frygter nu for arbejdspladsens fremtid.

»Jeg har gud været lovet ikke ret mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg ved godt, at det er forfærdeligt at tænke sådan, men jeg er virkelig bange for, hvad det her skal ende med,« siger Jette Dejeal-Thaarup.

Seks blev til atten

De to klinikassistenter har gennem årene oplevet en langsom, men sikker tilbagegang i bemandingen og servicen over for de studerende.

Således husker de stadig svagt, at der engang var én klinikassistent til at assistere seks studerende, når de havde patienter. I dag er der ofte kun én til 18 studerende.

Det betyder, at klinikassistenterne stort ikke har mulighed for at hjælpe til med patienterne længere, men er fuldt optaget af at sterilisere udstyr, gøre materialer klar og rydde op efter hver behandling.

De studerende må i stedet hjælpe hinanden med at assistere, når de har patienter i stolen, og det påvirker læringsudbyttet, fordi det tager tid fra selve behandlingen.

Besynderlig timing

Sparekravet er også kommet som et chok for de cirka 450 tandlægestuderende på instituttet.
De har holdt krisemøde, demonstreret på gaden i centrale steder i København og skrevet et åbent brev til dekanen.

Kasper Vinther fra de studerendes organisation, Odontologisk Forening, undrer sig over, at besparelserne kommer nu, hvor studieordningen på tandlægeuddannelsen netop er revideret, og hvor der i forvejen er skåret ind til benet.

Ifølge de studerende er forelæsningerne allerede skåret med 25 procent og øvelsesundervisningen med 21 procent.

Han ridser de af institutlederens spareforslag op, som vil ramme de studerende hårdest.
Forslaget om at afskedige videnskabeligt ansatte forskere (vip) og lade deltidsansatte (d-vip) overtage den teoretiske del af undervisningen vil gå ud over den forskningsbaserede undervisning og dermed kvaliteten, mener de studerende.

Institutlederen overvejer også at skære antallet af ugentlige dage, de studerende behandler patienter på klinikken fra fem til fire. Om fredagen kan klinikken så udlejes til eksempelvis efteruddannelseskurser, så instituttet kan få nogle penge i kassen. De studerende skal have teoretisk undervisning i stedet.

Der skal indføres en hygiejneafgift på 300 kroner, som patienterne skal betale, men de studerende frygter, at det vil betyde, at der blive færre patienter at behandle, når det ikke længere er gratis.

Desuden foreslår institutlederen at droppe den studieaktiverende holdundervisning, som blev indført med den nye studieordning for et år siden. Holdundervisningen skal laves om til forelæsninger i stedet, og forelæsningerne skal optages på video, så de kan genbruges.

Positiv særbehandling

Ifølge Arnold Boon, fakultetsdirektør på Sund, er det en ledelsesbeslutning, at fakultetet vil overføre i alt ti millioner kroner mindre i tilskud til instituttet i 2012.

Det hænger sammen med, at fakultetet fordeler indtægterne mellem institutterne, dels efter en historisk fordelingsnøgle og dels efter forskningsproduktionen. Tandlægeskolen har gennem en lang årrække fået en større og stigende del af pengene end den burde ifølge fordelingsnøglen.

»Dekanatet anerkender, at tandlæge er en dyr uddannelse, der skal have et højere tilskud, men skævvridningen er efterhånden blevet for stor. Hvis vi skal give Tandlægeskolen mere, skal vi give de andre institutter mindre, og det har de svært ved at forstå,« siger Arnold Boon.

clba@adm.ku.dk