Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politisk aftale indgået: 5.000 ekstra studiepladser oprettes

Politik — »I en krisetid som i år forventer vi, at ekstraordinært mange unge søger ind på en uddannelse,« sagde uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ved præsentationen af en aftale om 5.000 ekstra pladser, som hele Folketinget står bag.

Alle Folketingets ni partier var med, da uddannelses- og forskningminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede en politisk aftale om at øge antallet af studiepladser på de videregående uddannelser. Det drejer sig om et engangstilskud til de videregående uddannelser til at oprette 4.500 studiepladser samt 500 ekstra pladser specifikt på velfærdsuddannelserne.

Københavns Universitet står til at oprette 359 ekstra pladser, og i alt står universiteterne for cirka halvdelen af de kommende 5.000 uddannelsespladser.

Baggrunden for aftalen er, at politikerne forventer, at op imod 10.000 flere vil søge ind på en videregående uddannelse denne sommer. Antallet af kvote 2-ansøgere eksploderede ved årets ansøgningsrunde i marts. Alene på Københavns Universitet steg antallet af kvote 2-ansøgere med hele 58 procent, og på landsplan har man set en stigning på cirka 10 procent.

Sabbatår er mindre attraktive, når der er større usikkerhed om muligheden for at få et arbejde eller komme ud at rejse. Efter finanskrisen i 2008 var der også en stor stigning i antallet af ansøgere, og antallet af afviste steg dengang med næsten 50 procent, skriver nyhedsbrevet A4 Arbejdsliv.

Hvert år bliver i omegnen af 8-10.000 ansøgere afvist optag på en uddannelse. Samtidig var der sidste år omkring 10.000 ledige pladser på uddannelser, som ikke fik fuldt optag. Kombineret med de 5.000 nye pladser bliver det til cirka 15.000 tilgængelige uddannelsespladser at søge. Det er dog ikke ensbetydende med, at de afviste ansøgere og de ledige pladser finder hinanden.

»Jeg vil gerne sige nogle ord direkte til vores unge mennesker. Til alle jer, der sidder og overvejer at søge ind på en uddannelse til sommer: der kommer til at være ekstra pres på. Nu har vi politisk gjort, hvad vi kan for, at der er pladser for alle, der ønsker at komme ind på en uddannelse. Det kræver dog også noget af jer. I skal overveje, om I ikke bare kan søge lidt bredere, end I ellers ville have tænkt. Overvej om I skal søge i nabobyen også,« sagde Ane Halsboe-Jørgensen ved præsentationen af den politiske aftale 11. juni.

Hvad koster det?

Aftalen giver 165 millioner kroner til at oprette ekstra pladser på uddannelser, hvor ledigheden er lav. Det gælder særligt uddannelser inden for teknologi og it. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne prioritere ekstra pladser på uddannelser, som skal bidrage til den grønne omstilling.

De 500 ekstra pladser på velfærdsuddannelser finansieres af et tilskud på 35 millioner kroner. Pladserne skal oprettes i 2020 og 2021 i dialog med uddannelsesinstitutionerne, staten, kommunerne og regionerne. I forlængelse af dette vil aftalepartierne »aktivt afsøge mulighederne for at øge antallet af praktikpladser hos offentlige modtagere«, står der i aftalen.

Der afsættes også 10 millioner kroner til en forbedret vejledningsindsats. Den skal styrke kapaciteten hos Studievalg Danmark  for at få flere afviste ansøgere til at opdage og søge ledige pladser. Det får aftalens samlede pris op på 210 millioner kroner.

Det er en del aftalen, at de ekstra pladser skal fordeles geografisk over hele landet. Flere af partiernes ordførere lagde vægt på netop denne pointe.

Ønsket om flere studiepladser er ældre end coronapandemien

Dansk Industri (DI) har i lang tid efterspurgt en forøgelse af studiepladserne på de uddannelser, som har en meget lav eller helt ikke-eksisterende ledighed, men som årligt afviser ansøgere. Det drejer sig for DI især om de såkaldte STEM-uddannelser.

Også Dansk Magisterforening erklærer sig tilfredse.

»Jeg synes, at det er positivt, at politikerne har sørget for, at færre bliver afvist. Det er både godt for de studerende og for samfundet. Jeg undrer mig dog over, at man har været så stålsat på den geografiske fordeling, at aftalen får et skær af, at man sætter geografi over efterspørgsel. For eksempel er der uddannelser i København, hvor man afviser rigtig mange. Men alt i alt er det en god aftale,« siger Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen til Uniavisen.

Oprettelsen af de ekstra pladser er ikke permanent. Partierne bag aftalen skriver dog, at et øget optag på 5.000 ekstra studerende vil medføre et øget uddannelsestilskud på 250 millioner kroner om året.

(Artiklen blev opdateret 11. juni kl. 15.55)

Seneste