Politiske reformer bremser de studerendes lyst til udveksling

Andelen af danske studerende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet, er faldet markant de seneste år.

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at blot 15 procent af dimittenderne fra videregående uddannelser i 2023 havde været på udveksling i løbet af studietiden – mod 22 procent før coronapandemien.

Antallet af studerende, der årligt tager på udveksling, er i samme periode faldet med knap 23 procent.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Dermed er Danmark langt fra målsætningen fra 2013, hvor daværende uddannelses- og forskningsminister, Morten Østergaard (R), satte som ambition, at halvdelen af de studerende i 2020 skulle have et udlandsophold.

Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Kristian Lauta, kalder udviklingen »en skam«.

»Der er meget godt at lære ved at tage på udveksling – både fordi man oplever et andet læringsmiljø, og fordi det er dannende. Det udvider vores studerendes horisont, både fagligt og menneskeligt,« siger han til Uniavisen.

Det er en oplevelse, de fleste tager med sig resten af livet

Kristian Lauta, prorektor for uddannelse og forskning, KU

Også erhvervslivet begræder udviklingen:

»Vi er et lille land, der gennem hele historien har levet af at handle med omverdenen. Derfor er et internationalt udsyn helt vildt vigtigt. Og derfor er det ret bekymrende, at kun 15 procent nu studerer i udlandet gennem deres studietid,« sagde Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til Jyllands-Posten i forbindelse med den nye undersøgelse.

Ifølge DEA begyndte tilbagegangen allerede før pandemien, men covid-19, Brexit, strammere visumregler og global usikkerhed har forstærket tendensen.
USA og Storbritannien, som historisk har været de mest populære destinationer, har mistet ansøgere, mens Norge, Australien og Canada er gået frem.

Samtidig viser analysen, at de studerende, der tager på udveksling, i gennemsnit får en højere startløn og oplever lavere ledighed.

Fald på KU – men mindre end på landsplan

Københavns Universitet oplever også et fald i antallet af studerende, der tager på udveksling, men faldet er mindre end det nationale gennemsnit.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Fra før pandemien til 2024 er antallet af studerende, der årligt tager på udveksling faldet med ni procent.

Ligesom på landsplan er interessen for USA og Storbritannien dalet, mens flere vælger universiteter på det europæiske fastland som Italien og Norge.

Reformpres øger udfordringen

Ifølge KU’s prorektor for uddannelse, Kristian Lauta, skaber et studieophold i udlandet ofte nye perspektiver for den enkelte.

»De studerende får adgang til faglige styrkepositioner, vi ikke selv har, og samtidig får de erfaringer og perspektiver, der er opbyggende for deres karakter og deres liv. Det er en oplevelse, de fleste tager med sig resten af livet,« siger han.

Samtidig giver udveksling også de danske universiteter adgang til partnerskaber med forskningsinstitutioner rundt om i verden, og derfor er det ifølge prorektoren vigtigt, at KU sikrer, at alle, der ønsker et udlandsophold, har mulighed for at komme afsted.

Særligt for et lille land som Danmark er det vigtigt, at vi har samfundsborgere og ledere med udsyn og forståelse for verden

Kristian Lauta, prorektor for uddannelse og forskning, KU

I undersøgelsen peger DEA på, at den kommende kandidatreform kan skabe yderligere udfordringer for udveksling, fordi flere uddannelser forkortes.

Den analyse deler Kristian Lauta:

»Jeg tror, det er fair at sige, at de mange reformer, der har forsøgt at optimere studieintensiteten og effektiviteten, på hver sin måde griber ind i præcis det her. Om det handler om mindre SU eller kortere studietid, så påvirker det de studerendes risikovillighed og lyst til at tage af sted,« siger han.

Han håber dog, at universitetet trods reformpresset kan vende udviklingen og få flere studerende til at søge ud.

Social skævhed

Undersøgelsen viser også, at der er en social skævhed i, hvem der tager på udveksling. Studerende fra akademikerhjem rejser langt oftere ud end unge fra ikke-akademikerhjem.

Det er et område som Kristian Lauta mener, universitetet må tage alvorligt:

»Det bekræfter et mønster, vi ikke tidligere har haft nok fokus på. Det er et wakeupcall til, at vi skal gøre det endnu mere tilgængeligt og forudsigeligt at tage på udveksling – og sørge for, at alle ved, hvordan de gør,« siger han.

LÆS OGSÅ: Drømmen om udlandsstudier må ikke briste på grund af SU-besparelser og kandidatreform

Han peger på, at KU faktisk har udvekslingsaftaler nok til alle studerende, der måtte have lyst, men at ikke alle kender til mulighederne eller finder det nemt at navigere i regler og frister.

»Dem, der allerede kender systemerne, skal nok finde vej. Det er dem, vi ikke fanger, vi skal blive bedre til at nå. Det handler i høj grad om information og vejledning.«

Ingen procentmål – men ambition om tilgængelighed

Hvor regeringen i 2013 satte et ambitiøst tal på målsætningen, ønsker KU ikke at operere med kvoter eller procentsatser.

»Jeg tror ikke, det vigtigste er, om det bliver 20 eller 50 procent, der tager ud. Det vigtigste er, at alle, der vil på udveksling, oplever, at det er nemt, tilgængeligt og meningsfuldt. Så skal antallet nok stige,« siger Kristian Lauta.

Både erhvervslivet og universiteterne ser ifølge DEA’s rapport udveksling som en central del af Danmarks internationale konkurrenceevne.

LÆS OGSÅ: Gør det lettere at komme på udveksling på bacheloren

For Kristian Lauta handler det dog ikke kun om økonomi – også om dannelse:

»Særligt for et lille land som Danmark er det vigtigt, at vi har samfundsborgere og ledere med udsyn og forståelse for verden. Udveksling er én af de bedste måder at få det på.«