Professor emeritus: Er det efterhånden mændene, der skal kæmpe for deres ligestilling?

Jeg er fra den generation, hvor langt størstedelen mødrene gik hjemme og passede deres børn. Det medførte, at vore mødre ofte fik en mærkelig opfattelse af, hvad der skete ude i verden. Nogle af disse havde en uddannelse, som ikke blev brugt. Det var et markant spild af menneskelige ressourcer. Jeg er derfor meget stor tilhænger af, at kvinder nu kommer ud på arbejdsmarkedet.

Bortset fra at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet var et ønske fra politikkere og erhvervsliv om at skaffe mere arbejdskraft, har dette utvivlsomt givet mange kvinder en mere berigende tilværelse. Gennem en årrække har flere organisationer arbejdet for, at der skulle være ligestilling mellem kønnene. Dette er også for mig en selvfølgelighed.

Spørgsmålet for mig er nu, om det ikke efterhånden er mændene, der skal til at kæmpe for ligestilling?

Med hensyn til uddannelse kan en række tal belyse dette problem. I 2019 gik der i folkeskolernes 9. klasser 46.035 elever i alderen 15 til 17 år, af disse var 52% drenge. I samme år gik 7.849 elever i 10. klasse (16-18 år), også her var 52% drenge.

LÆS OGSÅ: Fem facts om kønsfordelingen på KU

Ser man på de gymnasiale uddannelser bestod 73.878 elever i perioden 2017 -2019 den almene studentereksamen (STX), af disse var 39% drenge. I samme periode bestod 90.503 elever en almen gymnasial uddannelse, også her var også 39% drenge. 52.111 personer (alder 25 – 29 år) afsluttede en højere uddannelse i samme periode (2017 – 2019) af disse var 44% mænd.

Disse tal viser, at når man kommer op i uddannelsessystemet mindskes procentdelen af mænd. Den samme tendens gør sig gældende, hvis man ser på optaget på Københavns Universitet i 2019, hvor 7.326 studerende blev immatrikuleret, 39% mænd.

LÆS OGSÅ: Økonomisk Institut på Københavns Universitet har 22 professorer. Én af dem er kvinde

Er det ikke spild af menneskelige ressourcer, at så mange mænd falder ud af systemet?

Ser man på fordelingen mellem de forskellige fakulteter fås følgende tal:

På Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet var 25% af de immatrikulerede mænd, på Det Samfundsvidenskabelig Fakultet 40% mænd, på Det Juridiske Fakultet 37% mænd, og på Det Humanistiske Fakultet 34% mænd. Kun på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet var der balance mellem kønnene, idet 52% af de optagne var mænd.

Jeg ved ikke, hvorfor mænd falder ud af uddannelsessystemet, så en markant større procentdel af kvinderne når frem til universitetsuddannelserne. Tallene antyder, at problemerne allerede opstår i de gymnasiale uddannelser.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDBREV HER

Bør der tages initiativer for at forhindre, at drengene falder ud af vores uddannelsessystemer? Er det ikke spild af menneskelige ressourcer, at så mange mænd falder ud af systemet? Kan det hænge sammen med, at der formentlig er massiv overvægt af kvindelige lærere i både folkeskolen og gymnasierne, så drengene ikke så nemt kan finde en rollemodel? (Jeg har ikke været i stand til at finde tal for kønsfordelingen mellem mandlige og kvindelige lærere.)

Mit spørgsmål efter at have fundet disse tal er: Hvorfor bruger Københavns Universitet ressourcer på at finde utætheden i det kapillarrør, der gør, at der er få kvinder, der bliver professorer, når der er en kæmpe læk i det forsyningsrør, der er livsbetingelsen for universitetet, nemlig immatrikulationen af studerende?