Prorektor: Forskere må være indstillet på at deltage i debatten

Forskningsfriheden er under angreb. Det går både ud over trivslen hos forskere, der bliver chikaneret og stressede og forskningen selv. Det mener medunderskriverne bag to breve stilet til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Brevene er en direkte reaktion på en udtalelse, som størstedelen af Folketinget vedtog den 28. maj.

Prorektor for forskning på Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, er i modsætning til forskerne ikke bekymret.

»Jeg kan godt forstå, at man, når man ser den form for interesse fra Folketinget, kan være bekymret. For os er det, der står i teksten ikke bekymrende i sig selv. Den gentager, hvad vi opfatter som en del af ledelsesopgaven. Der er selvfølgelig en kontekst, men jeg tror, at de forskellige politikere læser noget forskelligt ind i udtalelsesteksten,« siger han.

LÆS OGSÅ: »Mine studerende kan læse, at deres underviser er totalitær og pseudovidenskabelig«

Skal være klar på debat

I udtalelsen fra syv partier i Folketinget står der, at universiteterne er forpligtede til at sikre, at »der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.«

Under den debat, der ledte op til udtalelsen, nævnte forslagsstillerne Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) flere navngivne forskere og forskningsområder.

Når man som forsker beskæftiger sig med emner som er af stor interesse for offentligheden, må man også være indstillet på at deltage i en debat med andre end ens fagfæller.

Prorektor Davis Dreyer Lassen

Blandt andet blev islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen fremhævet som en forsker, der ikke er til at stole på.

Det er vel den kontekst, der ligger bag udtalelsen? Bekymrer det dig ikke?

»Det er vigtigt at dele det lidt op. Navngivningen gik vi klart ud og sagde, var urimelig – det mener vi ikke er en del af en fornuftig debat om forskning og forskere. Når det er sagt, så vil jeg sige, at når man som forsker beskæftiger sig med emner som er af stor interesse for offentligheden, så må man også være indstillet på at deltage i en debat med andre end ens fagfæller. Den skal foregå på en ordentlig måde, og det gør den ofte også. Der er mange af forskerne på Københavns Universitet, der anmelder bøger og skriver debatindlæg uden at påkalde sig nogen særlig opmærksomhed,« siger David Dreyer Lassen.

Seminar i sociale medier

Til Uniavisen siger flere forskere at de eller deres kolleger går uden om at forske i og debattere emner, som er sprængfarlige.

Det er dybt problematisk, siger David Dreyer Lasse.

»Det er ikke en kritik af forskeren, men af den situation de står i. Det er et tab for samfundet, hvis vores eksperter ikke deltager. Jeg kan godt forstå, man holder sig ude af højspændte diskussioner, og vi har som ledelse også et ansvar for at tale med de medarbejdere, der står i de situationer.«

Hvad gør I som ledelse for at sikre, at jeres forskere ikke kommer ud for chikane?

»For eksempel har der lige været afholdt et seminar på Humaniora om forskningsfrihed og om, hvordan man bedst er til stede på de sociale medier,« siger prorektoren.

Tonen er hård på de sociale medier, og hvis det er for meget for forskerne, må de overveje at formidle deres forskning på en anden måde, tilføjer han.

»Vi må også sige, at mediebilledet har en karakter, hvor hvis man lægger noget ud på Twitter, så kan hele verden kommentere på det på nul komma fem. Så som forsker, må man tænke det ind i den måde, man kommunikerer sin viden på.«

Der findes aktivistiske miljøer

Det er især områder som køns- og mellemøstforskning, der bliver kritiseret for at være for aktivistiske og for at have en politisk dagsorden.

Og de findes, siger David Dreyer Lassen.

For mig at se er der miljøer, der har aktivistiske tendenser eller en aktivistisk karakter.

Prorektor David Dreyer Lassen

»For mig at se er der miljøer, der har aktivistiske tendenser eller en aktivistisk karakter. Men det er ikke det, der er problemet. Problemet er, hvis der er miljøer, der unddrager sig almindelig videnskabelig bedømmelse, ikke har forskning på højt internationalt niveau eller er for fagligt ensporeret.«

»Hvis man laver forskning i grundlæggende cellebiologi, får det ikke Folketinget til at reagere, men islam og køn træder direkte ind i folks hverdag. Fagene er forskellige, men motivationen og aktivismen i forskningen kan være den samme,« siger han.

Så længe metoderne er i orden og forskningen kan godkendes i såkaldte peer reviews, er der ikke noget problem, siger prorektoren.

»Jeg er selv økonom, og hvis jeg var særligt interesseret i hvordan staten indretter sine finanser og måske så en løsning til, hvordan systemet kunne indrettes bedre, så er det okay. Så længe jeg bare bruger nogle metoder der er gængse, gennemskuelige og kan klare en videnskabelig gennemgang.«

Har du oplevet forskning eller forskere, der ikke kunne bestå en videnskabelig evaluering?

»Det kender jeg ikke til. Men jeg er ikke fagperson og den diskussion er jo noget, der foregår ude i miljøerne. Det er styrken ved systemet. Gud forbyde at jeg skulle vurdere lødigheden af studier i kønsforskning eller astrofysik.«