Prorektor: Mette Frederiksen rammer skævt med plan om bederumsforbud

Bederum skal ikke findes på danske uddannelsesinstitutioner.

Så klar var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på grundlovsdag, hvor hun bebudede, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) nu skal i dialog med universiteterne om at få dem fjernet.

»Vi tager aktivt stilling til, at det ønsker vi ikke, for det bliver brugt som undertrykkelsesmekanismer over for piger og potentielt set også drenge,« sagde statsministeren til Ritzau.

Men på Københavns Universitet møder udmeldingen modstand. Her fastholder ledelsen, at de såkaldte stillerum har en legitim og vigtig funktion for alle studerende – og at man allerede har truffet foranstaltninger, der skal sikre rummenes neutralitet og åbenhed.

LÆS OGSÅ: KU fjerner alt inventar fra bederum. Se før- og efterbillederne her

»Jeg oplever ikke, at vi har bederum på Københavns Universitet,« siger prorektor for uddannelse Kristian Lauta til Uniavisen.

»Vi kalder dem stillerum, og det er rum, som alle studerende, der har brug for ro og fordybelse, kan benytte – uanset om det er for at bede, meditere eller bare få et pusterum.«

Kønsopdeling i strid med reglerne

Ifølge Kristian Lauta er der i dag syv stillerum fordelt på universitetets campusser, og alle er underlagt retningslinjer, der blandt andet forbyder kønsopdeling og religiøs forkyndelse.

Sidste år kom det dog frem, at der i flere af rummene – stik imod KU’s egne regler – havde udviklet sig en praksis om kønsopdeling ved bøn blandt muslimske studerende.

LÆS OGSÅ: Klage over kønsopdelt bederum på KU får rektor til at skride ind: Vi skal forblive fri for religiøse påvirkninger

På Syddansk Universitet valgte ledelsen tidligere i år at lukke sit fordybelsesrum frem til 1. september, fordi det var blevet »indrettet med effekter, der gør, at det ikke fremstår neutralt for alle studerende og ansatte«.

Virakken om rummene gjorde, at Danske Universiteter i marts meldte ud, at alle stille- og refleksionsrum fremover skal være neutrale og ikke må bruges til forkyndelse, udsmykkes med religiøse symboler eller være ekskluderende.

En beslutning, som Kristian Lauta mener var fornuftig.

Vi kalder dem stillerum, og det er rum, som alle studerende, der har brug for ro og fordybelse, kan benytte

Kristian Lauta, prorektor for uddannelse

»Pointen med at neutralisere de her rum, var jo netop at sikre, at det var nogle rum, der var tilgængelige for alle. Og det er vigtigt for os. Og det er også vigtigt for os at insistere på, at det at være på universitetet også er at acceptere nogle sociale normer for, hvordan vi er sammen på et universitet,« siger prorektoren.

Derfor finder han statsministerens udmelding unødvendig.

»Jeg kan godt tilslutte mig det, DTU’s rektor sagde forleden – at regeringen sparker en åben dør ind. Vi har allerede taget stilling,« siger Kristian Lauta.

Københavns Universitet har desuden nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger brugen af stillerummene og de dilemmaer, de rejser. Gruppen ventes ifølge Kristian Lauta at fremlægge en rapport efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: Stillerummene blev ryddet, før arbejdsgruppen nåede at mødes

»Vi prøver at gå roligt og besindigt til værks. Det er vigtigt for os at forstå, hvordan rummene faktisk bliver brugt, og hvilke principielle spørgsmål de rejser,« siger han.

Bekymret for udpegning af minoriteter

Statsministerens begrundelse for at fjerne bederum er, at de kan bruges til religiøst pres, kvindeundertrykkelse og negativ social kontrol. Kristian Lauta afviser ikke, at det er et relevant hensyn, men advarer mod at udpege bestemte grupper.

»Vi vil selvfølgelig bekæmpe negativ social kontrol, men det skal gøres med respekt for det, de studerende selv kommer med og hensynet til religionsfrihed,« siger han.

Han peger på, at rummene ikke kun bruges af muslimer, men også af kristne, buddhister og studerende, som har brug for ro.

»Det vigtige for os er, at alle kan føle sig hjemme – uanset hvad de tror på, eller hvor de kommer fra.«

LÆS OGSÅ: Özlem Cekic om regler for bederum: »Jeg er enormt bekymret for den her glidebane«

Ud over bederummene har statsministeren foreslået at udvide det såkaldte tildækningsforbud, så det også gælder undervisningsinstitutioner. Det vil betyde et forbud mod at bære niqab og burka på universiteter.

Til det har KU ikke taget stilling.

»Det er ikke noget, vi historisk har haft problemer med, og derfor har jeg ikke så mange meninger om det,« siger Kristian Lauta, som dog understreger, at universitetet selvfølgelig vil overholde loven, hvis tildækningsforbuddet også kommer til at gælde på KU.