Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debatinterview

Özlem Cekic om regler for bederum: »Jeg er enormt bekymret for den her glidebane«

Indblanding — Bederum på KU skal reguleres fra Christiansborg, hvis det står til Kommissionen for den glemte kvindekamp. Kommissionsmedlem Özlem Cekic frygter, at det vil rykke ved grundlæggende princip om universiteternes selvbestemmelse.

Stillerum, retræterum, refleksionsrum – svært barn har mange eufemismer. Og bederum har været et problembarn for universiteterne, lige siden det første blev født på Panum for over 20 år siden.

Sidste år kunne først Berlingske, siden B.T., berette om to forskellige sager, hvor bederum på KU viste sig at blive brugt til de facto kønsopdeling af muslimske studerende. Noget, der fik rektor Henrik C. Wegener til at kræve bedre snor i, hvordan retræterummene bruges.

LÆS OGSÅ: Klage over kønsopdelt bederum på KU får rektor til at skride ind: Vi skal forblive fri for religiøse påvirkninger

Nu er universiteternes bederum igen blevet genstand for debat, efter at Kommissionen for den glemte kvindekamp 29. januar afleverede sine anbefalinger, hvor den kaster sig over emnet.

Kommissionen blev nedsat i 2022 af den daværende S-regering for at undersøge, hvordan man kan komme social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer til livs. Samme år afleverede den sine første delanbefalinger og lå herefter i dvale frem til marts 2024, hvor den blev nedsat på ny.

Det var først i anden omgang, at Özlem Cekic blev medlem af kommissionen. Hun er ét af to medlemmer, som ikke er enig i den nye anbefaling om bederum på universiteterne, som et flertal på otte af kommissionens ti medlemmer står bag.

Anbefalingen, som Cekic kalder en »ekstrem detailstyring«, består i, at der fra politisk side indføres retningslinjer for brug og indretning af bederummene, som i dag er lokalt styret. Dertil mener tre medlemmer, at der skal føres tilsyn med, om rummene benyttes i overensstemmelse med de politisk vedtagne retningslinjer.

Et problem af ukendt omfang

Frygten for bederum består for kommissionen i to ting.

For det første praktiseres der tilsyneladende kønsopdelte aktiviteter, som kan bruges til at kontrollere eller diskriminere kvindelige muslimske studerende. På KU har ledelsen understreget, at kønsopdelingen går imod universitetets regler og principper, og at man vil sætte en stopper for den ureglementerede praksis.

Er forskningsfriheden så det næste, der skal reguleres fra Folketingssalen?

Özlem Cekic

For det andet kan rummene angiveligt bruges af muslimske studerende til at holde øje med, om andre muslimske studerende beder det forventede antal gange om dagen, og med deres færden i det hele taget.

Bederum kan altså, lyder argumentet, benyttes til at udføre social kontrol – som er det, kommissionen er sat i verden for at bekæmpe.

Problemet er bare, at omfanget af problemet er ukendt, siger Cekic.

»Der har været nogle episoder, hvor bederummene er blevet brugt til kønsadskillelse. Og også nogen, hvor man har brugt de her rum til at holde øje med hinanden,« siger hun.

»Men vi ved faktisk ikke, hvor stort omfanget af det her problem er.«

Hvor mange eksempler har I set på, at bederum er blevet brugt til at holde øje med hinanden?

»Altså, de andre kommissionsmedlemmer havde nogle eksempler, som jeg har læst om. Men jeg er ikke selv stødt på det.«

Derfor mener hun, det er at gå for langt på et spinkelt grundlag, når et flertal af kommissionen vil have politisk indblanding for at løse et problem, som der er så få eksempler på.

»Når man ikke engang kender omfanget af problemet, men alligevel vil gå så langt, at man lovgiver om det og fører tilsyn, synes jeg det er en overreaktion.«

Forskningsfriheden bliver det næste

I stedet, mener Cekic, skal universiteterne selv løfte opgaven med at sikre, at bederummene anvendes efter formålet.

Hun nævner universitetsloven, som netop giver universiteterne en udstrakt grad af frihed fra politisk indblanding. Hun frygter, at selv et umiddelbart lille tiltag som politisk kontrol med bederum vil være med til at normalisere, at politikerne blander sig i universitetet. Noget, hun allerede ser tendenser på:

»Flere politikere har jo kritiseret for eksempel kønsforskning, som de mener er lidt venstreorienteret. Det kan også være integrationsforskning, som de mener er sådan lidt halalhippie-agtigt.«

LÆS OGSÅ: Forskerbevægelsen efter møde i Folketinget: »Det oplyste demokrati er under pres«

I 2021 vedtog Folketinget en erklæring om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, hvor det blandt andet lød, at universiteterne skal sikre, at »politik ikke forklædes som videnskab«. Det skabte heftig debat om politikeres angreb på den akademiske frihed.

Er det det, du sigter til?

»Ja, blandt andet. Jeg er enormt bekymret for den her glidebane. Er forskningsfriheden så det næste, der skal reguleres fra Folketingssalen?«

Kan man ikke godt lovgive om nogle fysiske rammer såsom bederum, samtidig med at man holder fingrene fra forskningsfriheden?

»Det er der nogen, der mener, at man kan. Men for mig handler det mere principielt om, at man enten har tillid til universiteterne med universitetsloven, eller også går man ind og laver politisk styring. Jeg har med mine kurdiske rødder fra Tyrkiet set politisk indblanding i universiteterne, og jeg kan sige, at det aldrig har bidraget med noget godt.«

»Sådan er det jo at være ledelse«

Et af argumenterne imod at lade universiteterne styre brugen af rummene selv er, at det kan udsætte lokale ledelser for et stort pres fra grupper af religiøse studerende. Det argument giver Cekic dog ikke meget for.

»Sådan er det jo at være ledelse,« siger hun.

Hvis universiteternes ledelser har svært ved at modstå pres fra 10-20 studerende omkring et rum, så skal de måske overveje med sig selv, om de er opgaven voksen

Özlem Cekic

»Som ledelse bliver man udsat for pres hele tiden. Om det så er politisk, lovgivningsmæssigt eller fra det omkringliggende samfund. Det er det, der ligger i at påtage sig det ansvar.«

Kan man ikke se kommissionens ønske om politisk bestemte retningslinjer som et modpres, som kan hjælpe ledelserne med at modstå pres fra religiøse grupper?

»Ledelserne kan sagtens støttes uden et lovindgreb. Men hvis universiteternes ledelser har svært ved at modstå pres fra 10-20 studerende omkring et rum, så skal de måske overveje med sig selv, om de er opgaven voksen.«

Gælder det ikke også, hvis universitetsledelserne har svært ved at modstå pres fra politikere?

»Det er ikke det samme. Politikerne har magt til at ændre forholdene og rammerne for universiteterne. Med al respekt for de studerendes evne til at sætte dagsorden, så er den magt begrænset i forhold til for eksempel en minister.«

Universitetets styrke er netop, at det er et sted, hvor debatten lever frit, og hvor man kan tale om tingene, mener Cekic.

»Det er jo ikke sådan på et universitet, at hele livet går i stå, hvis der er pres fra nogle studerende. Så vil der jo være andre studerende, der diskuterer med dem, der ønsker kønsadskillelse. Der vil være undervisere, der har en holdning. Og en ledelse, der har et ansvar.«

Der vil altid være sager

Hvis man følger dit mindretal i kommissionen og lader universiteterne blive ved med selv at regulere bederummene – risikerer man så ikke, at der bare ikke sker noget?

»Det kommer jo an på, om man har tillid til, at universiteterne vil påtage sig det ansvar. Universiteterne er trods alt det sted, hvor de fleste samfundsfordringer udspringer, og hvor magten og normerne i forvejen bliver kritiseret sønder sammen.«

Man kan vel godt have tillid til det, men så sker der stadig ingenting?

»Ja, men det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, man må undervurdere, hvad dialogen faktisk kan føre med sig. Det er den, universiteterne kan have med de studerende og med dem, der bruger bederummene.«

Hun kan ikke forestille sig, at universiteterne ville tage det, at politikerne ikke indførte regler, som udtryk for, at der ikke er et problem med bederummene.

Det er bare en virkelig ærgerlig tilgang. Især for universiteter

Özlem Cekic

»Hvis regeringen nu vælger ikke at lave et lovindgreb, tror jeg ikke, man bare vil læne sig tilbage på de uddannelser, hvor der er problemer, og tænke, at så behøver man ikke at gøre noget. Hvis universiteterne skal have en chance for at komme udfordringerne til livs, skal vi bestyrke dem i deres ansvar og understrege, at det ligger på deres skuldre. Vi skal ikke fratage dem deres ansvar gennem regulering, forbud eller tilsyn.«

Hun både tror og håber, at ansvaret vil avle ansvarsfølelse ude på universiteterne.

»Jeg håber virkelig, man så vil tage ansvaret på sig og modarbejde religionens mere negative sociale aspekter, som der også kan være i de her rum.«

Det betyder ikke, at der ikke stadig vil kunne komme sager om bederum og diskussion om brugen af dem, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet har ekstraordinært mange bederum

»Der vil altid være sager. Der, hvor der er mennesker, vil der være uenighed. Hvordan vi løser de udfordringer, flerreligiøsitet fører med sig, er for mig også en meget vigtig principiel diskussion. På den ene side mener nogle, at lovgiverne må sætte rammerne for friheden, fordi der er kræfter, der udfordrer vores samfundsorden. Jeg har nok den mere liberale holdning, at de bedste bæredygtige løsninger findes i dialogen og debatten lokalt, og dét kan skabe holdnings- og kulturændringen.«

Men det er ikke en løsning, at politikerne tager over og beslutter på universiteternes vegne. Så bliver det en politisk sovepude, hvor man fritages fra at tænke og handle selv, mener Cekic.

»Og det er bare en virkelig ærgerlig tilgang. Især for universiteter. Jeg tror ikke på, at staten med sin forlængede arm skal være i alle rummene. Det er udtryk for politisk selvtilfredshed at tro, at forbud kan løse alle problemerne.«

Uniavisen har spurgt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), hvordan hun forholder sig til anbefalingen om regler for bederum på universiteterne. Ministeriet oplyser, at regeringen ventes at komme med en fælles udmelding, når en arbejdsgruppe har set på anbefalingerne, hvorfor uddannelsesministeren ikke udtaler sig på nuværende tidspunkt.

Hun henviser herudover til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som i en mail til Uniavisen svarer:

»Det er totalt uacceptabelt, hvis de såkaldte refleksionsrum eller bederum på uddannelsesinstitutionerne bruges som værktøj til udøvelse af negativ social kontrol. Vi skal ikke finde os i, at unge kvinder og mænd på den måde undertrykkes og fastholdes i mentale parallelsamfund med forstokkede værdier.

Derfor er det et utroligt vigtigt stykke arbejde, Kommissionen har lavet. Dog er det for tidligt at sige, hvilke anbefalinger vi kan eller vil gennemføre. Jeg vil nærlæse anbefalingerne og naturligvis også drøfte dem med mine kollegaer i regeringen, inden vi beslutter noget.«

Seneste