Prorektor om kandidatreform: Universiteterne har ’skældt ud’. Nu ser vi fremad

Det har aldrig været universiteternes ønske at reformere kandidatuddannelserne.

Og selv om de har brugt det meste af et år på at »skælde ud« på den historisk store kandidatreform, der landede i slutningen af juni trods mange kritiske røster, står de nu klar til at forløse den bedst muligt.

Sådan lyder det fra Kristian Cedervall Lauta, der er prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet.

»Jeg tror ikke, at nogen længere er i tvivl om, at vi har været kritiske over for indholdet af den kandidatreform, vi nu skal implementere i praksis. Men vi har fået en bunden opgave, og som universitet vil det altid være vores grundlæggende mission at skabe mest mulig kvalitet ud fra de rammer, der bliver os givet,« siger Kristian Cedervall Lauta.

»Nu skal vi genorientere os og se på, hvordan vi får skabt nogle gode og spændende uddannelser.«

Den 25. august landede kommissoriet til det kandidatudvalg, der skal omsætte de politiske ambitioner til virkelighed. Ifølge prorektoren var der ikke store overraskelser i den opgavebeskrivelse, udvalget fik. Dog ærgrer han sig over, at universiteterne ikke selv fik lov til at bestemme, hvordan fordelingen af hovedområder skulle se ud.

Af kommissoriet fremgår, at der skal omlægges cirka 35 procent af pladserne på humaniora, 40 procent på samfundsvidenskab, 30 procent på naturvidenskab, ti procent på sundhedsvidenskab og 15 procent på teknik.

Der er stadig store spørgsmål, som er relativt uafklarede

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

»Det er skørt, at den beslutning er blevet taget fra os. Hvem skulle være bedre til at lave den vurdering end os selv,« siger Kristian Cedervall Lauta.

Hvilken fordeling ville I have lavet?

»Det er svært at sige, for den kunne have set ud på mange forskellige måder. Det er indlysende, at det er nemmere at integrere erhvervselementer i uddannelser, som har høj beskæftigelse. Og den analyse ville vi gerne have lavet,« siger Kristian Lauta og fortsætter:

»I stedet har vi nu fået nogle procenttal for hovedområderne, der gør, at vi skal ind og regne baglæns på, hvordan vi får det til at gå op.«

Store spørgsmål mangler afklaring

Nogle mener, at kommissoriet afslører, at kandidatreformen skaber en masse problemer. Er det også din oplevelse?

»Politiske aftaler er jo ofte et sammensurium af både store og små problemer. Og i kommissoriet står der en masse hensyn, der skal tages til mindre problemer. Men der er stadig store spørgsmål, som er relativt uafklarede,« siger Lauta og eksemplificerer:

»Hvordan skal de nye uddannelser se ud? Hvordan skal de hænge sammen i uddannelseslandskabet? Og hvordan sørger vi for, at det alt sammen sker, så vi faktisk er klar til studiestart i år 2028?«

LÆS OGSÅ: »Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger«

Københavns Universitet vedtog i 2022 nogle ’uddannelsesstrategiske pejlemærker’, fordi universitetet ville have et fælles udgangspunkt i politiske debatter, fortæller prorektoren.

»For nogle år siden begyndte vi en intern proces på universitetet, hvor målet var at blive klogere på, hvilke uddannelser, vi gerne vil have. Jeg har i den forbindelse været rundt hos to tredjedele af studienævnene, og jeg synes, der har ledt til mange gode tanker,« siger Kristian Lauta og fortsætter:

»I vores arbejde med at implementere kandidatreformen vil vi forsøge at vende det hele lidt om og se, om vi kan sætte strøm til nogle af alle de tanker, vi i forvejen havde gjort os.«

»Notorisk optimist«

Det bliver ikke nogen nem opgave, medgiver prorektoren, der understreger, at opgaven bliver meget tidskrævende.

»Jeg ved, at det er enormt frustrerende for vores forskere og studerende, som gerne vil have afklaring snart. Men der bliver brug for tålmodighed, så vi tillader de forskellige processer at spille ud på de forskellige niveauer og får høstet alle de potentialer, der faktisk kunne være,« siger Kristian Cedervall Lauta.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver fremtidens erhvervskandidater en succes? 

»Derfor håber jeg, vi har universitetsbefolkningen tillid til, at vi faktisk forsøger at skabe de bedst mulige rammer for det kommende arbejde.«

Vores undervisere og studerende har nok at se til, og jeg er bekymret for den arbejdsbyrde, det her vil skabe hos dem

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

Inden for rammerne af kandidatreformen skal en stor del af de nye kandidatuddannelser vel allerede være på plads i 2025?

»Ja, og det er meget presset. Efter planen skal vi allerede være i fuld gang med udviklingen af de nye kandidatuddannelser i foråret 2024. Men jeg tror på, at vi kan nå rigtig meget på den tid, vi har fået,« siger prorektoren og tilføjer:

»Det er også vigtigt for mig at sige, at vi nok skal give et startfløjt, når selve udviklingsprocessen går i gang. Lige nu ligger vores fokus på at skabe de bedste rammer for den proces.«

Du lyder ret fortrøstningsfuld?

»Jeg er nok notorisk optimist,« griner Lauta.

»Men selvfølgelig synes jeg også, det er svært, og at det bliver en stor opgave. Det nytter bare ikke noget, at vi sætter os med armene over kors. Vi har brugt et år på at ’skælde ud’. Nu skal vi ind og se, hvordan vi gør det til vores eget og skaber nogle gode uddannelser.«

Har du alligevel nogle ting, som du er ekstra bekymret for?

»Masser. Jeg er mest bekymret for tidsplanen. For det er et enormt stort puslespil, der skal gå op, inden de første studerende sætter fod i det nye kandidatlandskab i 2028. Det bliver skidesvært,« siger prorektoren og fortsætter:

»Det skal jeg nok lægge ryggen i. For opgaven ligger jo først hos mig, som skal skabe rammerne, og dernæst rykker den ned i organisationen. Den del er jeg også bekymret for. For jeg synes, at vores undervisere og studerende har nok at se til, og jeg er bekymret for den arbejdsbyrde, det her vil skabe hos dem.«

Københavns Universitet er repræsenteret i kandidatudvalget ved rektor, Henrik C. Wegener. Udvalget starter efter planen sit arbejde i efteråret 2023.