Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Psykolog: Optagelsestal er et wake up call til unge mænd

Køn — Det er ikke kun på de videregående uddannelser, at mændene er blevet overhalet af kvinderne. Mange mænd får slet ingen uddannelse, og det er et alvorligt problem, siger psykolog Svend Aage Madsen – for samfundet og for mændene selv.

Svend Aage Madsen nærstuderer de tal for årets optag på Københavns Universitet, jeg har sendt til ham.

»Det er virkelig markante tal,« siger han i den anden ende af telefonlinjen.

»Det er en dramatisk udvikling, der er sket.«

Udviklingen er denne: Hvor universitetsuddannelser for ikke ret mange årtier siden var noget, primært en mindre gruppe mænd fik, er udviklingen tippet siden midten af 1990’erne, så kvinder nu er i klart overtal på landets videregående uddannelser (altså blandt de studerende, ikke blandt det videnskabelige personale, hvor mænd stadig indtager de fleste og fineste stillinger).

57 procent af de studerende, der fik tilbudt en plads på videregående uddannelser, var i år kvinder, og på Københavns Universitet var tallet endnu højere, cirka 62 procent.

Udviklingen fortæller os to ting. På den ene side er det en historie om et køn, kvinderne, der har frigjort sig fra samfundets besnærende bånd og har taget magten over deres liv og karriere. Det er den lykkelige historie.

Men tallene er også et udtryk for en anden tendens: Mange mænd kommer ikke ret langt i uddannelsessystemet.

Mange mænd bryder sig ikke om at være på skolebænken, og de er ikke så gode til det.

Svend Aage Madsen, formand, Forum for Mænds Sundhed

For nok er der et overtal af mænd på erhvervsuddannelserne, men der er også et stort antal, der aldrig når så langt. Langt størstedelen af de borgere, der kun har gennemført folkeskolen, er mænd, og Tænketanken DEA har vist, at mænd opvokset i lavindkomstgrupper har svært ved at bryde den sociale arv i uddannelse.

Det er nogle af de mænd, som Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, har brugt meget af sin karriere på at forske i.

»Det er ikke kvinderne, der efterlader dem på perronen, det er udviklingen, kan man sige. Mange mænd har fået større problemer med at tilpasse sig det moderne samfunds krav, blandt andet når det gælder uddannelse. De har ikke fundet en vej ud af suppedasen, sådan som kvinderne har fundet en god vej ud af deres suppedas. Jeg er meget optaget af det her og spørger: Hvad er vejene ud for mændene?«

Ensomhed og tidlig død

I sin forskning har Svend Aage Madsen påvist en sammenhæng mellem uddannelse og faktorer som civilstatus, sundhed og antallet af nære relationer.

Hele 45 procent af ufaglærte mænd er også enlige, og det er særligt dem, der taber på en stribe af livets arenaer. De lever kortere, tjener mindre og er mere ensomme end andre mænd.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd har de mænd, der kun har færdiggjort grundskolen, en middellevealder på 76 år. Det er 7,6 år mindre end mænd med en lang videregående uddannelse. Samtidig tjener enlige ufaglærte mænd kun i gennemsnit 154.000 kroner om året mod et gennemsnit på 422.000 for alle mænd. Det viser tal fra 2017, som Danmarks Radio har samlet.

Svend Aage Madsen siger, at det er en kompleks problemstilling, der ikke kun handler om uddannelse, men ifølge psykologen er det nødvendigt at undersøge, hvorfor så mange mænd bliver hægtet af i uddannelsessystemet.

»Mange mænd bryder sig ikke om at være på skolebænken, og de er ikke så gode til det. Vi må spørge, hvordan de kan blive bedre kvalificeret og få bedre kompetencer livet igennem, så de nærmer sig de krav, der er i samfundet.«

Svend Aage Madsen foreslår nærmere bestemt, at et udvalg kan undersøge, hvordan man kan udvikle nye uddannelsesformer, der passer bedre til de udsatte mænd, fra folkeskole til voksenuddannelser.

Kan ikke blive det samme som far

Fra sit hjem på Midtsjælland kan Svend Aage Madsen se unge mænd køre rundt »som rasende« på mejetærskere for at få høsten hjem, og det ser ud til, at det passer dem godt, siger han. De er måske blevet det samme som deres fædre og er glade for det.

Problemet er bare, at det er en livssti, der mange steder er ved at gro til. Det kræver stadigt mere specialiseret viden at begå sig i det danske samfund, digitaliseringen vinder indpas overalt, og ufaglærte job forsvinder.

Manden er på en måde det ekstreme køn. Der er et flertal i toppen og et flertal i bunden.

Svend Aage Madsen, formand, Forum for Mænds Sundhed

Man bliver ikke længere bare det, far var, eller det, der er naturligt i en bestemt samfundsklasse, i dag er det hele mere flydende, og man skal man selv bane sig vej igennem uddannelsesjunglen.

Svend Aage Madsen siger, at kvinder har været gode til at omstille sig til udviklingen og lægge planer for deres liv og uddannelse. For eksempel: Jeg skal få det her snit for at komme ind på den her uddannelse for at få det her job. Det omvendte er tilfældet for mange mænd, siger Svend Aage Madsen, og måske er det en af årsagerne til, at der er 9.000 flere kvinder end mænd, der i år er kommet ind på de videregående uddannelser.

»Man kan sige, at det er et wake up call til mændene i en bredere forstand. Forhold jer til, hvad I vil! Det er noget af det, der skal til for, at vi kan løse problemet. At unge mænd bliver bedre til at tænke over deres livsperspektiv på et dybere niveau, end at de bare skal tjene nogle penge.«

Det ekstreme køn

Man kan spørge, om nogle af problemerne ikke vil løse sig selv.

Hvis mange uuddannede mænd har svært ved at finde en partner, er det så ikke bare, fordi både mænd og kvinder skal indstille sig på, at kvinden i dag ofte vil have en højere uddannelsesmæssig status end sin partner? At klicheen om direktøren (mand!) og sekretæren (kvinde!) er død?

»Det er mit håb, at vi lærer af den her omkalfatring, og at de her statusting udjævner sig på nye måder. Det tror jeg også, de gør. Spørgsmålet er bare, hvor godt de nye forhold holder, og hvad kvinder forlanger af parforholdet,« siger Svend Aage Madsen.

»Hvis mænd tidligere var tilfredse med at have en partner derhjemme, der kunne passe børn og tage med på Mallorca, så kan det godt være, at kvinder har andre krav. Det er jeg meget spændt på at se. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå.«

Måske er grunden til, at den offentlige debat sjældent kredser om udsatte mænd, at problemstillingen er mere kompleks end som så.

For mændene dominerer ikke bare i bunden af uddannelsesstigen, men også i samfundets top, målt på direktørjob, bestyrelsesposter og indtjening. Det vil umiddelbart ikke ændre sig stort i de kommende år, for selv om mændene samlet set er i undertal på de videregående uddannelser, dominerer de studierne, der giver de højeste lønninger.

Blandt forskerne på universiteterne er det tilsvarende skævt i mændenes favør. På de danske universiteter er en tredjedel af de videnskabeligt ansatte kvinder, og det bliver værre, jo længere op ad rangstigen man bevæger sig. Kun hver fjerde professor på Københavns Universitet er en kvinde.

»På den måde er manden det ekstreme køn. Der er et flertal i toppen og et flertal i bunden,« siger Svend Aage Madsen.

»Men det er vigtigt, at der ikke er konkurrence mellem kønnene. For det er et problem for samfundet, når vi får så mange uuddannede mænd, som ikke kan få den type job, de kunne have fået i gamle dage. Og problemet er kun blevet større og mere markant, i den tid jeg har arbejdet med det.«

Annonce

Seneste