Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Rasmus Borum Rydahl: »Hvis man træder ind som studerende, og kun hver tredje elev og hver tiende underviser er kvinde, vil folk tænke, at der er noget galt«

Feminisme — For Niels Bohr Institutets administrationschef, Rasmus Borum Rydahl, er 8. marts en dag, der fordrer ansvarlighed. Det er han sig som leder bevidst, når han rekrutterer nye medarbejdere. Som han selv siger, er der sindssygt dygtige kvindelige ansøgere derude. De skal bare mobiliseres, fortæller han i dette interview til Uniavisen.

Jeg er feminist, fordi spillebanen skal udlignes, så mennesker af alle køn har mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Min far gjorde mig til feminist, uden han selv var det. Han blev tidligt akademiker fra Landbohøjskolen, og min mor blev laborant. Men hun ville ikke nøjes, så mens hun arbejdede fuldtid som laborant, uddannede hun sig på normeret tid til jurist, mens min far passede børn i fem år. Når jeg tænker tilbage er det med følelsen ‘okay, her er en mand, som gjorde plads til, at en kvinde kunne udleve sit potentiale’. Jeg har haft et godt forbillede.

At være feminist for mig betyder, at jeg efter bedste evne forsøger at være bevidst om, hvad jeg selv er rundet af, og hvad det har af betydning for de valg, jeg træffer. Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. Rent statistisk set vil der være flere mænd på arbejdspladsen, fordi der globalt set, især inden for matematik og fysik, bliver produceret flere mandlige naturvidenskabelige kandidater.

Flere har fortalt mig, at de blev motiverede til at søge en stilling hos os på grund af vores ligestillingsstrategi, og det er ofte nogle knaldgode kandidater. Det er en meget bred diversitet af mennesker, vi har ansat i de administrative stillinger. Det tyder på, at der er noget af det, vi gør, som vi lykkes med. Jeg tror, det skyldes, at vi er meget åbne om, at vi har en strategi for diversitet. Det er jo bare små bølger i et stort hav, men det gør mig alligevel mega stolt, at det har en effekt.

Det er et spørgsmål om at få mobiliseret de kvindelige ansøgere. Vi kan ansætte de mest fantastiske mennesker uden at gøre ret meget for det, fordi Niels Bohr er et brand. Men køen af ansøgere er fuld af mænd, så man er nødt til at gå ud og prikke de dygtige kvindelige kandidater, så vi kan rekruttere kvinder ind i forskningsmiljøet. Alle steder derude er der jo sindssygt dygtige kvinder, der leder efter deres næste stilling, og det gælder om at mobilisere dem og så gøre det attraktivt for dem at være på Niels Bohr Institutet.

Hvis man træder ind som studerende, og kun hver tredje elev og hver tiende underviser er kvinde, vil folk tænke, at der er noget galt. Vi skal have kvinderne mobiliseret, fordi vi gerne vil være en arbejdsplads, hvor det også er relevant at være for de studerende, som skal være fysikere i morgen. Jeg tror, der er mange, der vil sige if it ain’t broke, don’t fix it. Det går jo rigtig godt, og instituttets kvalitet er tårnhøj, så det er et hårdt argument at tale op imod. Det er her den værdibaserede ledelse bliver vigtig. Man må stå fast på, at det er vigtigt at rekruttere kvinder, fordi vi ved, at der er mange kvinder derude, som er virkelig dygtige.

Hvis jeg kigger tilbage på de sidste fire år, har vi gjort mange ting, som har en kulturpåvirkende effekt. At rykke en kultur er selvfølgelig noget, der tager mange år, og kræver vedholdende ledelsesmæssigt fokus. Vi har sammen med medarbejderne på instituttet lavet et kodeks for adfærd på arbejdspladsen. Vi har også lavet en ligestillingsstrategi og brugt målrettede analyser i et ledelsesudviklingsforløb, som vi har kørt over det sidste halvandet år. Det handler om at skabe den gode arbejdsplads, hvor man skal kunne føle sig hjemme på instituttet. Man skal være en integreret del af fællesskabet – også selv om man er kvinde.

Den 8. marts spørger jeg mig selv, hvad jeg har nået det forgangne år. På den måde bliver en fast dato en meget operationel ting. Dagen betyder noget for mig, fordi det at have en dato er mobiliserende, men jeg forholder mig ikke mere eller mindre til feminisme den 8. marts i forhold til alle andre dage.

Min chef er virkelig en mand med en mission på kønsområdet. Han vil have flere kvindelige fastansatte fysikere. Selvfølgelig ikke for enhver pris, for det skal være lovligt, rigtigt og transparent, men det betyder, at vi bliver skubbet i den rigtige retning. Transparens er en værdi, min chef er meget forankret i, og det er noget, jeg kan spejle mig i. Det er afgørende vigtigt, at processerne vedrørende rekruttering af det fastansatte personale er transparente og lovmedholdelige, og det er noget, der giver legitimitet til instituttet. Ligesom den 8. marts er transparens noget, der forpligter.

LÆS OGSÅ: Lederen af Københavns Universitets berømteste institut vil fordoble antallet af kvindelige forskere

Annonce

Seneste