Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Regeringen vil ikke registrere fremmede agenter på landets universiteter

Vi spurgte uddannelses- og forskningsministeren, om han vil registrere tyrkiske, saudiarabiske eller kinesiske ambassadeansatte, der underviser danske studerende. Det vil han ikke. Men vi vil ikke stiltiende acceptere trojanske heste på danske universiteter.

I Danmark kan ambassadeansatte undervise på de danske universiteter. Det behøver ikke være et problem. Men i en tid, hvor ambassaderne udfylder en stadig mere politisk rolle, er det heller ikke problemfrit. Eksempelvis overvågede den tyrkiske ambassade i en periode tyrkere i Danmark og registrerede deres eventuelle sym- og/eller antipatier for den siddende regering.

Tilsvarende eksempler findes fra andre ambassader, og vi spurgte derfor for et par uger siden den nytiltrådte uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, hvad han mener om, at eksempelvis tyrkiske, saudiarabiske eller kinesiske ambassadeansatte uden videre kan undervise danske studerende på landets universiteter, og hvordan man holder kontrol med den slags.

Ministeren inviterer til fri leg

Det mildest talt overraskende svar er nu kommet. Og ministeren kan slet ikke se, at der er noget problem. Han kan end ikke se, at der kunne være noget problem. Det må universiteterne følgelig selv finde ud af. Så længe underviseren ellers er fagligt kvalificeret, er der fri leg – for tyrkiske, saudiarabiske og kinesiske ambassadeansatte. Og læser man svaret bare en smule udvidende, gælder det helt generelt – også for nordkoreanske, iranske, russiske eller syriske ambassadeansatte, uden det vil vække ministerens mindste interesse.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Den linje er bekymrende. Allerede med den forbindelse, vi ved, der findes mellem den tyrkiske ambassade, de tyrkiske moskeer og regeringen hjemme i Ankara, skal vi så virkelig have eksempelvis en tyrkisk ambassadeansat til at undervise bachelorstuderende i tyrkisk sprog og tyrkiske forhold på Københavns Universitet? Vederlagsfrit?

Burde det ikke ringe bare en lille klokke? Og når ministeren end ikke vil registrere udenlandske underviseres primære ansættelsesforhold, så embedsværket kan få et overblik over, hvem udenlandske ansatte på danske universiteter er og hvem de i øvrigt arbejder for, burde klokkelarmen antage domkirkestørrelse.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Hvordan kan universiteterne på pålidelig vis forestå undervisning ved brug af ansatte, som får deres primære hyre af udenlandske diktaturer eller lande, der er kendt for industrispionage? Ministeren må naturligvis være kendt med, at sager om industrispionage stiger og at udenlandske ph.d.-studerende i voldsomt omfang kommer til Danmark med stipendier fra hjemlandet. Dermed stiger lønpresset på potentielle danske ph.d.-studerende, som ikke kan finde ansættelse i konkurrence med den gratis arbejdskraft fra regeringsunderstøttede forskere fra regimer, der i udenrigsministeriet ikke altid betragtes som lige tæt på danske kerneinteresser.

Kan ministeren slet ikke se, at det er et problem?

LÆS OGSÅ: »Sidder studerende til daglig og fletter fingre med Erdogans udsendte?« Q&A med Morten Messerschmidt

Trojanske heste fra udenlandske ambassader

Som det er i dag, har universiteterne få eller ingen muligheder for at sanktionere eller forhindre ud- og overførsel af banebrydende ny viden via undervisere med rod i en ikke-venlig stemt nation. Måske endda viden, der kan anvendes militært eller i den bredere industri til at skabe nye produkter og varer, der har til hensigt at flytte den strategiske magtbalance fra vest til øst. Eller måske viden, der umiddelbart føres videre til lande, der er os direkte uvenligt stemt. Ingen ved det. Derfor må der politisk handling til. Og det begynder som bekendt med, at ministeren indtager en holdning.

Vi vil ikke beklikke forskningsinstitutionernes faglige selvstyre. Naturligvis ikke. Men vi vil heller ikke stiltiende acceptere, at vores videnssamfund bliver undergravet. Vi har et ansvar over for vores borgere, over for vores virksomheder og over for vores fælles fremtid for, at universiteterne ikke acceptere trojanske heste fra udenlandske ambassader, dirigeret af fremmede regeringer, som vi ved, excellerer i spionage og med en blanding af pressionsmidler og finansielle incitamenter tvinger deres dygtigste unge til at spionere for dem i udlandet – herunder i Danmark.

Forestil jer, amerikanske fysikere var taget til Sovjetunionen eller Nazityskland under dække af forskningsfrihed og et ønske om faglig sparring for at udveksle viden om nuklearfysik. Det lyder næsten som starten på en vittighed, men man er naiv, hvis man tror, at udenlandske ambassader stiller deres folk gratis til rådighed for venlighedens skyld.

Derfor duer det ikke, at ministeren blot klamrer sig til principielle redningskranse såsom ‘forskningsfrihed’ og ‘forskning er apolitisk’, mens stormagter frit kan spekulere i vores velvilje og godtroenhed. Derfor må ministeren udstikke klare retningslinjer. Og det kan kun gå for langsomt.

Seneste