Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Rektorkollegiets formand: Reelt behov for at lette presset på studerende med handicap

Fremdriftsreformen — Universiteterne pådrager sig så stor en økonomisk straf, at de kan blive nødt til at lukke et institut eller to, hvis de tillader studerende med handicap at læse i længere tid. Det er urimeligt - og nemt at lave om på, mener formændene for både Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer.

Vi er nødt til at udvikle et system, hvor de studerende med handicap kan komme på en særstudieordning, så de har ’flere skud i bøssen’, uden at dispensationsansøgninger er nødvendige

Anders Overgaard Bjarklev

De otte rektorer for landets universiteter har i mindst to år i Rektorkollegiet Danske Universiteter drøftet ønsket om at få ændret på studietidsmodellen for de universitetsstuderende med et handicap.

Modellen lægger nemlig et urimeligt pres på dem, mener kollegiets formand, Anders Overgaard Bjarklev.

»Det er noget, der ligger os alle sammen meget på sinde. Jeg har for 2,5 år siden, som rektor for DTU indstillet til daværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen, at vi måtte få lov til at fraregne studerende med en diagnose fra studietidsmodellen. Esben Lunde Larsens ministerium svarede, at det kunne man ikke,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

Gravide studerende har særstudieordning

LÆS OGSÅ:

»Michelle med psykisk handicap klarer kun studiet med stædighed«

Michelle Jensen

Michelle Jensen frygter at ryge ud, hvis hun søger om dispensation til at blive forsinket, for efter fremdriftsreformen vil universiteterne ofte ikke give de studerende med handicap ekstra tid til at gennemføre studierne, fordi de bliver straffet økonomisk.

Studietidsmodellen holder efter Fremdriftsreformen rede på, om et universitets samlede antal af studerende kommer hurtigt nok igennem. Hvis ikke, får universiteterne en økonomisk straf, men hvis en gruppe af studerende er fraregnet studietidsmodellen, regnes de ikke ind i universitetets gennemsnitlige studietid.

DTU’s rektor deler derfor heller ikke Esben Lunde Larsens ministeriums vurdering, for i forvejen er kvindelige studerende, der bliver gravide, fraregnet studietidsmodellen, når de ønsker en pause fra studiet. Sådan har det været siden fremdriftsreformens begyndelse i 2014, og det har aldrig givet nogen problemer at administrere den særordning.

»Hvis man kan finde ud af, om kvindelige studerende er gravide, så kan man også finde ud af, om nogle andre studerende lider af en eller anden alvorlig sygdom. Så er det ikke sværere,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

Handicaporganisationer: Nemt at ændre på studietidsmodellen

Hos Danske Handicaporganisationer (DH) har formand Thorkild Olesen samme holdning.

»Man kan nemt lave studietidsmodellen om for de studerende med handicap. Man kan bare bruge den samme model som for kvindelige studerende, der bliver gravide, og jeg tror da, at der er flere kvindelige studerende, end der er studerende med handicap på universiteterne,« siger Thorkild Olesen.

Thorkild Olesen

For nylig skrev han og Anders Overgaard Bjarklev sammen et debatindlæg om problemet i Politiken, for de er begge meget interesserede i, at der kommer en løsning snart.

»Der begynder at komme så mange beviser for, at fremdriftsreformen har skabt særlige problemer for de studerende med handicap, at politikerne må gøre noget. Vi har en minister , der siger, at han er opmærksom på det, men der skal være politisk handling bag. Ellers er det bare tomme ord. Løsningen er der. Det er bare at komme i gang,« siger Thorkild Olesen.

Uniavisen har forsøgt at få en kommentar fra Venstres fungerende uddannelsespolitiske ordfører Mads Fuglede, men det har ikke været muligt.

Politikerne er informeret

Thorkild Olesen fortæller, at DH for længe siden er blevet stillet i udsigt, at politikerne vil gøre noget ved sagen. De har også fået at vide af Søren Pind, at der har været afholdt møder på embedsmandsniveau, men ifølge Thorkild Olesen har de ikke ført til noget.

Også Anders Overgaard Bjarklev har talt med mange politikere om sagen og alle har tilkendegivet, at meningen med fremdriftsreformen ikke har været at gøre livet besværligere for studerende med handicap, men han mangler at se noget handling, siger han.

Uddannelsesministeriet har i en mail til Uniavisen skrevet, at spørgsmålet om, hvordan man skal opgøre studietid og tid til færdiggørelse indgår i de igangværende politiske drøftelser om det fremtidige bevillingssystem for de videregående uddannelser. Derfor er det ikke muligt for uddannelses- og forskningsministeren at kommentere på spørgsmål om emnet på nuværende tidspunkt.

Universiteterne får urimeligt høj straf

Anders Overgaard Bjarklev mener, er det er den hårde straf, der gives til universiteterne, der spænder ben for bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser:

»Problemet er kun den høje straf, som universiteterne får. Det er ikke universiteternes ekstra udgifter til studerende med handicap. Om en studerende kører på halv kraft og er ti år om en uddannelse i stedet for fem koster ikke særlig mange penge for os,« siger Anders Overgaard Bjarklev og uddyber:

»Hvis straffen drejede sig om småpenge, tror jeg, at bestyrelserne på universiteterne ville sige, at det ser vi igennem fingre med, men der er tale om et betydeligt beløb, vi mister, hvis vi ikke lykkes med at bringe den gennemsnitlige studietid tilstrækkeligt meget ned. Derfor giver vi ikke studerende med handicap særlige vilkår.«

I stedet er de studerende tvunget til at søge om dispensation igen og igen, så universiteterne kan holde styr på studietidsforlængelserne. Anders Overgaard Bjarklev har hørt nogle politikere sige, at universiteterne da blot selv kan undtage de studerende med handicap, men fordi det ikke er småpenge, der er i spil, går den ikke.

»Hvis vi gør det, så skal studerende med handicap stadigvæk regnes med ind i den gennemsnitlige studietid, så i sidste ende kan vi stå med den ’ikke morsomme’ beslutning, at vi enten skal være urimelige over for de studerende med handicap eller urimelige over for en hel masse andre, fordi vi skal lukke et institut eller to, fordi vi kan miste mange penge på det,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

Brug for flere skud i bøssen

Endelig er der nogle særlige, menneskelige hensyn at tage, for den nuværende model har i sig selv negative bivirkninger:

»Vi er nødt til at udvikle et system, hvor de studerende med handicap kan komme på en særstudieordning, så de har flere skud i bøssen, uden at dispensationsansøgninger er nødvendige, for når en studerende med handicap glider bagud tre til fire gange hvert semester og har brug for at søge dispensation hver gang, så er det naturligvis en særlig belastning for dem,« siger han og fortsætter:

»Vi kender alle sammen den usikkerhed, der opstår, hvis andre skal træffe beslutninger om noget, der påvirker vores fremtid. De studerende med handicap kommer i den situation i kæmpedoser, og så kan jeg sandelig godt forstå, at det ryster dem i deres tro på, at de overhovedet kan gennemføre deres studie. Derfor er der brug for en særstudieordning for dem,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste