Så mange engelsksprogede uddannelsespladser tvinges KU til at nedlægge

Regeringens plan om at skære antallet af studiepladser på uddannelser med mange udenlandske studerende giver ingen mening på Københavns Universitet (KU).

En ny opgørelse viser, at KU tvinges til at nedlægge i alt 143 pladser på engelsksprogede uddannelser.

Langt de fleste af studiepladserne er på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og heraf mange på specifikt de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Altså uddannelser, hvor arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, og som regeringen ønsker, at flere skal læse.

Giver ingen mening

Opgørelsen viser, at SCIENCE skal nedlægge 124 studiepladser, SUND 10, Samfundsvidenskab 4, Humaniora 4 og Teologi en enkelt plads.

Regeringens begrundelse for at skære er, at for få af de udenlandske studerende på uddannelserne finder et job i Danmark, når de har fået deres eksamensbevis.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelse i Dansk Industri, har udtalt til Information, at regeringens metode ikke giver mening.

»Konsekvensen er, at vi går glip af dygtige talenter, selv om vi mangler folk med de her uddannelser,« siger hun.

KU: Rammer også danske studerende

Ifølge rektor Henrik C. Wegener er KU’s engelsksprogede uddannelser en integreret del af det at være et internationalt universitet, hvor internationale topforskere både kan forske og undervise til gavn for de danske studerende.

Regeringens plan vil gøre det sværere for KU at klare sig i konkurrencen med andre eliteuniversiteter, mener rektor.

»De engelsksprogede uddannelser er afgørende i partnerskaber med de bedste universiteter i hele verden. Danmark og Københavns Universitet skal være i stand til at modtage og undervise studerende på engelsk, hvis danske studerende skal have samme mulighed i udlandet,« har Henrik C. Wegener udtalt til KU nyheder.

Slingrekurs?

I slutningen af januar 2018 introducerede regeringen et nyt tiltag, der skulle få flere unge til at vælge en uddannelse inden for STEM-området, hvor der altså nu bliver nedlagt studiepladser.

»Danske virksomheder oplever i dag stor mangel på ansatte med digitale og tekniske kompetencer. I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger udbredes i fremtiden, vokser virksomhedernes efterspørgsel efter fx ingeniører, dataloger, biostatistikere, elektrikere og andre personer med digitale og tekniske færdigheder. Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder igangsætte en Teknologipagt, der skal få flere unge til at interessere sig, uddanne sig og arbejde indenfor det digitale og tekniske område. Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet selv, der skal bidrage med konkrete indsatser,« står der i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Målsætningen med Teknologipagten er, at 20 procent flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år indenfor STEM-områder.

Pres fra DF

Efter pres fra Dansk Folkeparti besluttede regeringen alligevel efter sommerferien i år, at universiteterne skal reducere antallet af internationale studerende med 1.000–1.200 fra næste år.

Da universiteterne ikke må forskelsbehandle ansøgerne, kan det kun ske ved at reducere antallet af studiepladser på uddannelser med mange udlændinge.

På KU sker det primært på SCIENCE, fordi det er KU’s mest internationale fakultet. Kun tre af 31 naturvidenskabelige uddannelser foregår på dansk.

Aalborg Universitet (AAU) må lukke syv uddannelser, og Aarhus Universitet lukker to, mens Copenhagen Business School (CBS) nedlægger 400 pladser.

Internationale studerende er samlet en økonomisk gevinst

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) begrundede beslutningen med, at en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 42 procent af de nyuddannede fra de engelsksprogede kandidatuddannelser er udrejst fra Danmark to år efter, at de har afsluttet uddannelsen. Kun omkring hver tredje arbejder i Danmark efter to år.

Godt nok skønner ministeriet, at de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit bidrager med mellem 100.000 og 350.000 kroner pr. studerende til de offentlige finanser set over et helt liv.

Det er dog kun knap én ud af tre internationale studerende, der bidrager positivt økonomisk, mens to ud af tre er en udgift for Danmark, viser analysen.

Oppositionspartier vil genåbne uddannelser

Partilederne fra Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslistens politiske ordfører har udtalt til Politiken, at de vil genåbne de cirka 1.000 studiepladser, som regeringen kræver bliver nedlagt, hvis rød blok kommer til magten efter næste valg.

De vil finde andre løsninger, der sikrer, at flere internationale studerende bliver og arbejder i Danmark, når de er færdige med studierne.

Socialdemokratiet støtter dog ikke en tilbagerulning. Partiet vil i stedet sikre, at uddannelser som erhvervslivet efterspørger ikke bliver ramt.