Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Uddannelse
Skala — Det vil være ressourcetungt og bøvlet at indføre en ny karakterskala, siger prorektor for Københavns Universitet, Bente Stallknecht. Evaluering viser, at 7-skalaen overordnet fungerer internationalt, men at den kræver en forklaring.
Regeringens forslag om at ændre på den nuværende karakterskala bliver mødt med skepsis af prorektor på Københavns Universitet, Bente Stallknecht:
»Den nuværende 7-skala fungerer godt og er let at oversætte i udlandet. Der var ingen lande, der forstod den gamle 13-skala, så på KU vil vi være kede af at skulle indføre 13-tallet igen,« siger Bente Stallknecht.
Samtidig peger hun på, at det vil være ressourcetungt for administrationen og underviserne at skulle omstille sig til en ny karakterskala.
Der var ingen lande, der forstod den gamle 13-skala, så på KU vil vi være kede af at skulle indføre 13-tallet igen
Prorektor Bente Stallknecht
»Det kræver tid at skulle sætte sig ind i et nyt system og forstå karaktererne. Det er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden,« siger hun.
Hun anerkender, at der kan være brug for justeringer af de midterste karakterer i den nuværende 7-trins-skala. Men for Bente Stallknecht er den internationale sammenlignelighed vigtig at holde fast i, og derfor ser hun nødigt, at den nuværende karakterskala bliver skiftet ud.
Det er 12 år siden, at den gamle 13-talskarakterskala blev kasseret til fordel for den såkaldte 7-trins-skala.
Hovedargumentet dengang var, at 13-skalaen ikke var sammenlignelig med andre landes karakterskalaer, og at den var svær at anvende internationalt på grund af undtagelseskarakteren 13.
På det tidspunkt var ECTS-skalaen et værktøj, der blev benyttet i internationale sammenhænge til at oversætte karakterer fra en national karakterskala til en anden. Skalaen består af fem beståede karakterer og to ikke-beståede karakterer. Derfor blev det i 2007 besluttet at gå fra en karakterskala med ti til syv trin, så den var kompatibel med ECTS-skalaen.
Men nu varsler regeringen altså endnu engang ændringer i karakterskalaen. Denne gang fordi der ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mangler en karakter til den ekstraordinære præstation, og fordi der er for store spring i karaktererne i midten 4, 7 og 10.
Diskussionen er blevet aktuel, efter at regeringen har modtaget en omfattende evaluering af 7-trins skalaen fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Evalueringen viser, at der er gået inflation i antallet af 12-taller, og at mange karaktergivere synes, at springene på skalaen er for store.
Når du […] skal have overført dine udenlandske karakterer til dit danske eksamensbevis, bliver karaktererne altid oversat til bestået eller ikke bestået
Studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen
Evalueringsrapporten konkluderer også, at 7-trins-skalaen overordnet fungerer internationalt, men at skalaen kræver formidling for at andre lande forstår karaktererne.
Det skyldes både, at 7-trins-skalaen ikke ligner de typiske karakterskalaer i andre lande, og at opkoblingen til ECTS-skalaen kan give anledning til misforståelser i de lande, der bruger bogstavskarakterer.
For eksempel forvirrer det, at et dansk 7-tal i ECTS-skalaen oversættes til et C, da et C i det kinesiske og amerikanske uddannelsessystem bliver betragtet som en dårlig karakter. Det samme gælder de danske karakterer 4 og 02, der oversættes til henholdsvis D og E, som i mange andre landes karakterskalaer er ikke-beståede eller betegner dumpegrænsen.
Behovet for en dansk karakterskala, der er internationalt anvendelig, er ifølge rapporten lige så stort i dag, som for tolv år siden. Hvis ikke større.
Fra 2009 til 2016 steg antallet af danske studerende, der tager studieophold i udlandet fra 6.000 til 14.500.
Samme markante stigning har fundet sted på Københavns Universitet, der i løbet af de seneste 10 år har oplevet mere end en fordobling af studerende, der vælger at tage praktik i udlandet eller at læse på et udenlandsk universitet.
Vores internationale samarbejdspartnere kunne godt have svært ved at forstå 13-skalaen – særligt 13-tallet og dets anvendelse
Sektionsleder Trine Sand, International Uddannelse
I 2007 var der 993 udrejsende studerende fra KU, mens tallet i 2017 var oppe på 2.511 studerende.
Evalueringsrapporten viser, at det først og fremmest er USA, der trækker, mens Storbritannien og Australien ligger på en henholdsvis anden- og tredjeplads, når det gælder lande, som danske studerende søger udlandsstipendium til.
Mange studerende studerer dog også i lande som Tyskland, Spanien og Norge. Her bliver ECTS-skalaen og 7-trins-skaleaen oplevet som en hjælp, mens 7-trins-skalaen kan være en udfordring uden for Europa ifølge evalueringen .
I afdelingen International Uddannelse på Københavns Universitet er sektionsleder Trine Sand ikke i tvivl om, at den nuværende 7-trins-skalea er langt mere international anvendelig end 13-skalaen, når det handler om udveksling af studerende:
»Det er blevet lettere at forklare skalaen til vores modtageruniversiteter. Vores internationale samarbejdspartnere kunne godt have svært ved at forstå 13-skalaen – særligt 13-tallet og dets anvendelse,« siger Trine Sand, der tager sig af de udvekslingsaftaler, som Københavns Universitet har med universiteter i udlandet.
evalueringens konklusioner
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i denne uge en evaluering af 7-trins-skalaen. Den fastslår blandt andet, at:
• Stadig flere danske studerende rejser ud som en del af deres uddannelsesforløb. Det er derfor stadig relevant at tilstræbe, at de danske karakterer er internationalt anvendelige.
• Der er ikke sket en harmonisering af karakterskalaerne internationalt; de europæiske skalaer er stadig meget forskellige.
• Den danske karakterskala skiller sig ud ved at bruge talkarakterer, som ikke har en eksplicit kobling til antallet af point, som er opnået i bedømmelsen.
• Hovedparten af internationale medarbejdere mener, at det vil være en udfordring for deres arbejde, hvis 7-trins-skalaen ændres, da skiftende karakterskalaer kræver et stort formidlingsarbejde.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, ‘Evaluering af 7-trins-skalaen’.
Ofte er der dog også andre faktorer end karaktererne, der bliver taget i betragtning ved optagelse på udenlandske universiteter:
Evalueringsrapporten viser, at motiverede ansøgninger og tests indgår flere steder i optagelsesprocessen, og at de studerende i højere grad problematiserer uigennemskueligheden ved ansøgningen i udlandet end den internationale anvendelighed af karaktererne på deres eksamensbevis.
»Når du som dansk antropologistuderende har læst i udlandet og skal have overført dine udenlandske karakterer til dit danske eksamensbevis, bliver karaktererne altid oversat til bestået eller ikke bestået. Så i det perspektiv er det ikke så afgørende, om det er den ene eller den anden karakterskala,« siger studie- og karrierevejleder på Institut for Antropologi Luise Mandrup Andersen.
For de udenlandske studerende, som søger ind på Antropologi, tæller karaktererne med i vurderingen af deres ansøgning, men der bliver også lagt stor vægt på deres motivation, og derfor er det ofte det, de spørger til, når de kontakter studievejledningen.
Tommy Ahlers har før flirtet med tanken om at genindføre det gamle 13-tal, der netop blev givet for ‘den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation’. Regeringens udspil vil indeholde en belønning af ‘det helt ekstraordinære’. Om det bliver et gensyn med 13-tallet, et nyt 12+ eller noget helt tredje, er han ikke klar til at løfte sløret for endnu.