Uniavisen siger tak for i år. Tak for jeres tip, jeres tillid og jeres tid. Uden jer, ingen Uniavis. Redaktionen holder ferie, men kun lidt, for vi er allerede i gang med at skrive historier til det næste trykte magasin, der udkommer 9. februar.

Der kommer ikke nyheder fra os her på siden før 3. januar. I mellemtiden kan man læse eller genlæse de historier, der fik mest opmærksomhed i året, der snart er slut.

Vi begynder med den tiende mest læst artikel og tæller ned til årets absolutte højdespringer, der gav genlyd i alle andre medier.

På gensyn i 2024 <3

De seneste år er det piblet frem med vidnesbyrd fra yngre forskere, der har oplevet ældre kolleger tiltuske sig æren for deres arbejde. I 2022 indsamlede en landsdækkende kampagne mod forskningstyveri, #pleasedontstealmywork, 120 historier fra især yngre universitetsansatte, der er blevet presset af ældre forskere til at dele eller afgive ejerskab til deres resultater.

I januar skrev vi historien om en yngre kvindelig forsker, hvis forskningsresultater blev krediteret andre forskere, mens hun var på barsel. Læs historien om Anna Xavier, der blev skrevet helt ud af historien om det opsigtsvækkende fund af en ny hjernehinde.

I 1922 malede humoristen Storm P tre værker direkte på væggen i et selskabslokale, der i dag er studentercafé på Frederiksberg Campus. Det ene er en grov karikatur af to sorte skikkelser. Den mindste bliver ramt i hovedet af en faldende kokosnød.

»Hvad sker der lige? Hvorfor hænger der et helt vildt racistisk maleri midt i fredagsbaren,« spurgte en studerende og klagede til fakultetet. Maleriet blev tildækket, mens ledelsen undersøger, hvad man stiller op med dansk kulturarv, der befinder sig på den forkerte side af historien. Læs historien, der gik viralt, her.

Maria Toft var ph.d.-studerende på KU, da hun tog initiativ til #pleasedontstealmywork og senere kampagnen #sætforskningenfri. I januar sagde hun op på Københavns Universitet, og i december sagde hun til en konference, at det eneste, hun fortryder, er, at hun tilføjede det please til sit slogan mod forskningstyveri.

»Jeg vidste godt, at det ville blive totalt kamikaze. Men jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere,« sagde hun til Uniavisen om at kvitte sin ph.d. på Institut for Statskundskab. Læs hendes afskedssalut til Københavns Universitet.

»Gør det klart for studerende fra udlandet, at Danmark ikke er USA,« skrev lektor emeritus Peter Harder efter at have læst Uniavisens historie om en gruppe studerende, der udvandrede fra en forelæsning i europæisk kolonialisme i protest mod underviserens sprogbrug.

I et debatindlæg efterlyste han en officiel udmelding fra KU om, at man altså kan risikere at blive konfronteret med frastødende ting på sin uddannelse, når man studerer på Københavns Universitet. Læs årets næstmest læste debatindlæg her.

Time Magazine kårede Taylor Swift som Person of the Year 2023. Et opsigtsvækkende og godt valg. En dansk shortliste over årets vigtigste stemmer må og skal omfatte Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen og jurist fra KU.

Hun har kaldt koranloven for »et øksehug i ytringsfriheden«. Til Uniavisen sagde Nina Palesa Bonde i et interview, at hendes næste projekt er et motorsavskursus. Hun fortæller også om en barndom med tvangsauktioner, der har plantet en stor angst for gæld i hende. Så stor er angsten, at hun næsten valgte at blive butikschef i Jysk. At hun alligevel turde satse på juraen, tilskriver hun den danske SU (som det siden er besluttet at reducere fra seks til fem år). Læs vores alumneinterview med Nina Palesa Bonde her.

»Med både adhd, autisme og ordblindhed i journalen har jeg oplevet psykologiens eksperimenter på egen krop. Nu er jeg snart færdiguddannet psykolog, og jeg frygter, at mine kollegaer ikke ved, hvad de skal stille op med folk som mig. Det lærer de nemlig ikke på KU.«

Kandidatstuderende Oliver Tonning begik årets mest læste debatindlæg, da han med afsæt i sin egen journal kritiserede psykologistudiets pensum for at være håbløst forældet.

Det er altid en banger blandt læserne, når Uniavisen præsenterer sin årlige hundrede linjer lange liste over, hvad alle medarbejdergrupper tjener i gennemsnit – fra dekanernes 121.919 kroner til dyrepasserelevernes månedsløn på 19.972. Inklusiv en aktindsigt i topledelsens gage.

LÆS OGSÅ: Debatredaktøren gør status – sådan gik debatten i året, der gik

Et intrikat bachelorfag på Jura, der i øvrigt har ry for at være ret inferiørt for juristernes videre færd ud i virkeligheden, fungerer de facto som en uofficiel stopprøve. Eksamen er nemlig så vanskelig at bestå, at næsten en tredjedel dumper.

Er det faget eller de studerende, den er gal med, når så mange kløjes i eksamen, spurgte jurastuderende Morten Kromann. Og så indsamlede han mere end 1.000 underskrifter mod prøven i faget tings- og kreditorret, der er berygtet for at få de studerende til at »græde og ryste til reeksamen.« Læs historien her.

»Jeg er her i dag, fordi jeg kan mærke, at anerkendelsen på studiet varierer afhængigt af, om man hedder Ali eller Mathias.« Det sagde en i gruppen af anonyme, vagtsomme studerende, da Uniavisen besøgte Odontologi i foråret efter et tip om etnisk diskrimination.

De studerende stod frem under kasketter og hættetrøjer og beskrev et studiemiljø, der i deres oplevelse er præget af »systematisk diskrimination.« Nuværende studerende blev bakket op af færdiguddannede tandlæger, og institutledelsen iværksatte en uvildig undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Den bekræftede tilfælde af diskrimination og et behov for mere viden om diversitet på instituttet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Læs historien med de studerendes vidnesbryd her.

Årets suveræne højdespringer (med 25.557 sidevisninger) er historien om en gruppe studerende på den internationale kandidatuddannelse Global Development, der ikke ville lægge øre til deres undervisers sprogbrug ved en forelæsning i europæisk kolonialisme. De udvandrede og gik hjem og skrev vrede mails til deres studieleder.

Københavns Universitet formår ikke at støtte minoriteter i undervisningen, mente de studerende, der siden formulerede en stribe krav i et åbent brev. Historien – og kravet om, at ansatte bør undervises i racefølsomhed – fandt vej til alle andre medier.