»Sander er en talfusker«

»Det er dybt problematisk og groft fordrejende. Det nærmer sig manipulation.«

Sådan siger Nils Wiese, uddannelsespolitisk ordfører og næstformand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), om videnskabsminister Helge Sanders (V) udtalelser i forbindelse med offentliggørelsen af Videnskabsministeriets såkaldte Forskningsbarometer 2009.

Helge Sander skriver i forordet til rapporten, at »interesserede læsere kan blandt andet konstatere, at
Danmark prioriterer forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab langt højere, end de øvrige OECD-lande.«

Videnskabsministeren opfordrer derfor partierne bag globaliseringsforliget til at tage tallene alvorligt i forbindelse med de efterårets forhandlinger om fordelingen af pengene.

Løber fra ansvaret

Forskningsbarometer-rapporten kommer bemærkelsesværdigt kort tid efter, at regeringens finanslovsudspil blev kritiseret for ikke at kompensere for det efterslæb, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ifølge regeringens egen McKinsey-rapport lider under.

Helge Sander erklærede oven på kritikken, at han ville arbejde for, at en del af globaliseringsmidlerne kunne finansiere et løft på 5.000 kroner på netop disse uddannelsers taxametre. Altså et godt stykke under den underfinansiering på 12.000 kroner, som McKinsey-rapporten dokumenterer.

Nils Wiese mener, at videnskabsministeren nu forsøger at krybe udenom.

»Alle uddannelser i Danmark er underfinansierede, det viser regeringens McKinsey-rapport, og det er noget de fleste er enige om. Alligevel forsøger Sander med sin mystiske talmagi at snakke udenom. Det er dybt uansvarligt, at en minister ikke tager problemerne under sit område alvorligt,« siger han.

I en pressemeddelelse påpeger videnskabsministeren desuden, at Danmark relativt set bruger flere penge på uddannelse end gennemsnittet af OECD-lande. Men heller ikke det giver Nils Wiese fra DSF meget for.

»Sander læser OECD-rapporten, som Fanden læser biblen. Han har set på, hvor stor en procentdel af BNP, Danmark bruger på uddannelse, men han har også inkluderet SU’en, som jo er en social ydelse, og ikke skal tælles med.«

»SU’en bruges ikke på uddannelse, men på mad, husleje og forsikring. Når man lægger SU’en til, så er det klart, at tallet bliver højere end i de lande, hvor studerende lever af deres forældres penge,« siger Nils Wiese.

Usikkert grundlag

En gennemgang af tallene foretaget af Altinget.dk viser også, at videnskabsministeren drager sine konklusioner på et noget tyndt grundlag.

Kun 19 lande indgår i sammenligningen, og store lande som England, Sverige, Holland, Frankrig og USA er slet ikke medtaget, fordi der ikke findes OECD-tal.

Tallene viser også, at store EU-lande som Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Ungarn faktisk bruger mere på humaniora, end vi gør i Danmark. Norge og Portugal bruger omtrent lige så meget som os.

Landene, der bruger mindre, er Australien, Belgien, Tjekkiet, Finland, Island, Irland, Luxembourg, Mexico, Polen og Slovakiet.

Japan og Korea har tilmed opgivet deres investeringer i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning til nul kroner, men de er alligevel inkluderet i sammenligningen.

Hvis de to lande ikke regnes med, er humanioras andel af Danmarks totale forskningsinvesteringer kun ét procentpoint over OECD-gennemsnittet.

»Danmark giver nogenlunde, hvad der svarer til gennemsnittet i OECD, hvis ministeriet havde taget de lande med i opgørelsen, som vi normalt sammenligner os med,« udtaler Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA) til Information.

Sander fastholder påstand

Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe kalder Videnskabsministeriets beregning helt ‘tosset’. Han mener, at det er slået fast, at humaniora og samfundsvidenskab er fuldstændig udsultede.

SF’s forskningsordfører, Hanne Agersnap, siger til dagbladet Information, at det er stærkt kritisabelt at gå ud med sådan en tendentiøs sammenligning lige op til globaliseringsforhandlingerne, og Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl mener, at det påfaldende, at ministeren føler sig kaldet til at manipulere med tallene forud for globaliseringsforhandlingerne.

Videnskabsminister Helge Sander fastholder overfor Børsen, at Danmark ud fra OECD’s datamateriale har en skæv forskningsprofil, og at det bør både gøre indtryk i ledelseskredse på universiteterne og i den politiske forligskreds, som skal forhandle om fordelingen af nye globaliseringsmidler.

ser@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk