Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Set udefra: »Danske studerende er overladt til sig selv«

Sammenlignet med Tyskland oplever lektor og arkæolog Tobias Richter, at der er en anden frihed og fleksibilitet på danske universiteter. Men universitetet kunne godt yde mere omsorg for de studerende, siger han.

Inde fra Tobias Richters kontor lyder latter og muntre stemmer. Her er hovedsproget engelsk. Det falder mest naturligt, når man som Tobias Richter er født i Tyskland, udannet i Storbritannien, bosat i Danmark, gift med en italiener og arbejder med både danske og internationale forskere.

Vi befinder os på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor den 41-årige lektor og arkæolog har været ansat i snart ti år. Døren står åben. Sådan kan Tobias Richter bedst lide det. Det er vigtigt for ham at signalere, at både kolleger og studerende er velkomne. At han gerne vil dem.

Én af de store forskelle, jeg bemærkede, da jeg kom til Københavns Universitet, er, at der er en distance mellem underviserne og de studerende. Selv om danske studerende har meget indflydelse, er de overladt til sig selv.

Tobias Richter

/ 41 år

/ Bor på Amager med sin italienske kone og to børn på seks og tre år

/ Født og opvokset i Tyskland

/ Kandidat i arkæologi fra University of Wales Trinity Saint David

/ Ph.d. fra University College London

/ Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

I Storbritannien er der en helt anden omsorg for de studerende end her. Hvis et familiemedlem eksempelvis dør, eller en studerende har personlige problemer, der gør, at vedkommende har svært ved at aflevere en eksamensopgave, går man til sin underviser eller personlige tutor og får hjælp.

Som lektor er det vigtigt for mig, at de studerende føler, at døren er åben, og at de altid kan komme til mig. Jeg er her ikke kun for at dele viden med dem. Jeg er her også for at hjælpe dem med de problemer, de har. Mange unge oplever udfordringer i løbet af deres studietid, som ikke kun handler om det faglige. Men jeg føler, at der på Københavns Universitet stadig hersker en gammel struktur, hvor der er et skarpt skel mellem professorerne og de studerende.

LÆS OGSÅ: Set udefra: Jeg kan godt lide, at danskerne investerer tid i det sociale

Danske studerende har til gengæld meget mere indflydelse end studerende i mange andre lande. De studerende sidder med omkring bordet i stort set alle råd og beslutningsorganer på universitet. På mange måder har de mere magt end professorerne. Det er jo alment kendt her, at hvis man som professor vil have noget igennem, skal man sørge for at få de studerende over på sin side.

Mange fremhæver det flade hierarki som noget af det, der adskiller danske universiteter fra andre universiteter. Men når man har været her et stykke tid, finder man ud af, at det flade hierarki i virkeligheden er ekstremt topstyret. Danske professorer bliver taget med på råd, og alle har noget at skulle have sagt, men beslutninger bliver i sidste ende truffet oppefra af politikerne og den øverste ledelse. De tyske universiteter er langt mere hierarkiske sammenlignet med de danske. Til gengæld har professorerne mere at skulle have sagt end direktionen.

Nyt perspektiv

På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob.

I denne serie kan du møde nogle af dem og læse, hvad de tænker om at arbejde på Københavns Universitet: Hvordan er arbejdskulturen her i forhold til de lande, de kommer fra? Hvad har overrasket dem mest? Og hvordan vil de beskrive deres danske kollegaer?

Jeg siger ikke, at den tyske model er bedre, men jeg tror, at man skal passe meget på med at lade universiteterne blive for topstyrede. Når det er sagt, har jeg intet ønske om at arbejde andre steder end her. Mine børn trives og er glade for deres børnehave og skole. Jeg har en fantastisk forskningsgruppe og gode kolleger. Og jeg nyder den frihed og fleksibilitet, som jeg har på Københavns Universitet.

Arbejdskulturen er meget anderledes sammenlignet med både Tyskland og Storbritannien. Her tilrettelægger man selv sin arbejdstid og har mulighed for at hente børn klokken 15.00, med mindre der er møder eller undervisning. Det er dejligt, når man har familie. Ligesom det er fantastisk, at der i Danmark er noget, der hedder barselsorlov til fædre.

LÆS OGSÅ: Set udefra: »I Danmark netværker man ikke kun for egen vindings skyld«

Seneste