Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Set udefra: »I Danmark netværker man ikke kun for egen vindings skyld«

Ekatherina Zhukova kom til Danmark som ph.d.-studerende fra Hviderusland, hvor professorerne stadig har patent på de rigtige svar, og hvor ingen bliver belønnet for at tænke selvstændigt.

Ekatherina Zhukova bevæger sig stedkendt gennem KUAs gange og ned mod hallen i bygning 8. Hun er halvvejs gennem sin toårige stilling som postdoc på Institut for Kommunikation, hvor hun forsker og underviser i, hvordan film og digitale medier er med til at ændre vores viden om fortiden.

Egentlig havde Ekatherina Zhukova forestillet sig, at hun skulle skrive ph.d. i England. Men tilfældet fik hende til at rette blikket mod Danmark, og det har hun ikke fortrudt:

Her bliver man betragtet som en ligeværdig voksen. Det var noget af det første jeg bemærkede til mit jobinterview, da jeg for syv år siden søgte en ph.d.-stilling i Danmark. Faktisk havde jeg planlagt at skrive min ph.d. i England, men en af mine venner foreslog Danmark, og jeg tænkte, at det var værd at give en chance. På det tidspunkt anede jeg intet om Danmark. Men efter jobinterviewet var jeg ikke i tvivl. Her ville jeg gerne være.

Ekatherina Zhukova

/ 34 år

/ Bor i København

/ Født og opvokset i Hviderusland

/ Har studeret både i Hviderusland, England, Ungarn og USA

/ Ph.d. fra Statskundskab, Aarhus Universitet

/ Postdoc på Institut for Kommunikation Københavns Universitet

I Danmark lærer man at tænke selvstændigt. Her er der ingen, der fortæller dig, hvilke teorier og metoder du skal bruge. Det er meget anderledes end i England og USA, hvor jeg også har studeret. Her blander ph.d.-vejlederne sig mere i, hvad deres studerende skriver om. I Danmark bliver du belønnet for at kunne argumentere og komme med dine egne ideer – ikke for at kopiere det, som din underviser fortæller dig.

Jeg er født i Hviderusland, hvor der er en helt anden akademisk tradition. Der er ingen dialog eller interaktion mellem underviseren og de studerende. Det er ren envejskommunikation. Som studerende lytter man og tager imod, og man stiller ingen kritiske spørgsmål. Man udfordrer ikke underviserne. Det er et levn fra Sovjettiden.

Da jeg kom til Danmark, fandt jeg ud af, at mine tanker og ideer blev taget lige så seriøst som de ældre professorers ideer. Inden da havde jeg studeret både i England og i Ungarn. Det var her, jeg lærte at tænke kritisk og her, jeg fandt ud af, at der ikke kun er ét svar eller én måde at tænke på.

LÆS OGSÅ: Set udefra: Jeg kan godt lide, at danskerne investerer tid i det sociale

Jeg kan godt lide det flade hierarki på danske universiteter. I mange andre lande sidder professorerne på deres store kontorer bag lukkede døre. Sådan er det ikke i Danmark. Når man kommer ind på et dansk institut, er dørene åbne, og man kan ikke se forskel på professorernes og ph.d.’ernes kontorer.

Jeg tror, at det er den positive side af janteloven. Alle er lige. Det betyder også, at der er en anden konkurrencementalitet. Selvfølgelig er der også konkurrence blandt danske akademikere. Men som ph.d. behøver man ikke indsmigre sig og tale professorerne efter munden for at gøre sig håb om at komme højere op i hierarkiet. Her netværker man ikke kun for sin egen vindings skyld, men fordi man er oprigtigt interesseret i hinanden og gerne vil udveksle erfaringer og ideer. Det kan jeg godt lide.

Kaffemaskinen på danske arbejdspladser er fantastisk. For danskerne handler det ikke bare om at drikke kaffe. Det handler i lige så høj grad om at være social. Det er omkring kaffemaskinen, man mødes med sine kolleger og taler om stort og småt. I Danmark tænker man meget over, hvor man kan skabe sociale rum, så man har noget at være sammen om. Jeg tror, det er for at kompensere for den høje grad af individualisme, der er en del af det danske velfærdssamfund.

Nyt perspektiv

På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob. I denne serie kan du møde nogle af dem og læse, hvad de tænker om at arbejde på Københavns Universitet: Hvordan er arbejdskulturen her i forhold til de lande, de kommer fra? Hvad har overrasket dem mest? Og hvordan vil de beskrive deres danske kollegaer?

LÆS OGSÅ: Set udefra: Danskerne siger tingene direkte uden omsvøb

Jeg forstår godt, at man kalder Danmark Skandinaviens Latinamerika. Sammenlignet med svenskerne er danskere ekstremt sociale. Det hænger måske også sammen med, at danskerne har et mere afslappet forhold til alkohol. Det hjælper dem til at være mere sociale.

Mange siger, at det er svært, at få danske venner, men jeg har oplevet det stik modsatte. Jeg havde kun været i Danmark i to dage, da to kolleger kom og inviterede mig ud. Siden har jeg fået mange venner, både danske og udenlandske. Men det er primært gennem arbejdet at venskaberne opstår. Det der med at snakke med fremmede på gaden, gør danskere det ikke så meget i.

En kollega sagde til mig, at hvis nogen taler til en ved et busstoppested, er vedkommende enten fuld, sindssyg eller udlænding. I Hviderusland er det normalt at tale med fremmede. Derfor overraskede det mig også, at jeg blev så forskrækket, da en mand for nylig spurgte mig, om jeg kunne veksle en euro. Det ligner mig ikke at reagere sådan. Den danske mentalitet er kommet ind under huden på mig.

LÆS OGSÅ: Set udefra: Det bedste ved at arbejde i Danmark, er al den tid, man har

Seneste