Skal du skrive speciale i år? Kan du lide bling? Så læs med her

I den aktuelle debat om en ny karakterskala er der folk, der efterlyser en fjer i hatten til den studerende, der har leveret en præstation, som er til mere end 12-tallet, der uddeles ret rundhåndet. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har dog vraget forgængeren Tommy Ahlers’ forslag om 12 plus.

LÆS OGSÅ: Der er ros til ny karakterskala, men kun hvis den gør op med fejlfinderiet i trinbeskrivelserne

Men vidste du godt, at Københavns Universitet siden 1762 har haft sin egen tradition for at fejre et eksklusivt antal studerende, der har skrevet en pokkers god opgave med en medalje af guld eller sølv? Vi har vores eget guldrandede 12-tal, om man vil.

Det foregår sådan, at det akademiske råd på hvert af de seks fakulteter bestemmer, hvilke spørgsmål de gerne vil have deres studerende til at besvare til højeste akademiske niveau, og at de prisopgaver så offentliggøres ved Københavns Universitets årsfest.

Ved årsfesten den 8. november 2019 udskrev Københavns Universitet 24 prisopgaver, der kan besvares af studerende eller nyuddannede, der har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste tre år.

Er Uniavisen ikke lidt sent ude med den nyhed, spørger du. Men der er et år til deadline. Besvarelserne kan skrives når som helst i løbet af 2020 og skal afleveres senest den 15. januar 2021 kl. 12.00.

Prisopgave eller speciale

Prisopgaven må ikke være blevet bedømt tidligere, men prisopgaven kan tælle som et speciale.

Eller som der står i Videnskabsministeriets bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser af 24. juni 2012: »Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12.«

Vinderne af guld- og sølvmedaljer bliver hyldet ved årsfesten i november 2021. Historisk har prisopgaverne haft stor betydning som springbræt for studerendes akademiske karrierer, men siden ph.d.’en blev indført i 1980’erne, har betydningen været faldende ifølge universitetshistorie.ku.dk. Til gengæld har guldprisen immervæk været stigende.

Hvem gør hvad?

17 af årets i alt 24 prisopgaver er formuleret på Søndre Campus, og Humaniora er suverænt mest aktiv, idet hele ti af opgaverne er udskrevet af Det Humanistiske Fakultet.

Et par nedslag:

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab stiller en kønnet opgave og ønsker »en undersøgelse af kvindeskikkelserne i et antal danske dannelses- eller udviklingsromaner med henblik på deres betydning for hovedpersonernes identitetsdannelse. Dersom der vælges romaner med kvindelig hovedperson, bør interessen rettes mod mandsskikkelserne og deres betydning.«

Er man mere stemt for en historieopgave, skal man til Saxo-Instituttet. »Der ønskes en historisk undersøgelse af urbane sociale geografier i København inden for perioden ca. 1750-1920 med særligt henblik på repræsentationer af såkaldt belastede områder.«

Teologerne har tre prisopgaver i år, fx ønskes »en undersøgelse af undergangsbilleder/undergangsmotiver (kosmisk, social og moralsk undergang) i apokalyptiske tekster fra tidlig jødedom og/eller kristendom og/eller islam«.

Jura er i luften med fire prisopgaver, blandt andet om »retlig regulering af brug af sundhedsdata til forskningsformål« og om »fordelingen af statsansvar efter folkeretten«. Den sidste opgave stiller det efter Brexit got done højaktuelle spørgsmål »[…] hvordan [er] fordelingen af ansvar mellem stater, der indgår i et internationalt samarbejde, […] reguleret i folkeretten«.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet stiller med to opgaver. Statskundskab efterlyser et klart svar på spørgsmålet »I hvilken udstrækning, hvis overhovedet, udgør populismens udbredelse en krise for demokratiet?«, mens Psykologi (vel at mærke inden Mette Frederiksen i sin nytårstale udnævnte 2020 til børnenes år) ønsker sig »en empirisk analyse af et eller flere børnefællesskabers udvikling inden for en selvvalgt institutionel praksis«.

Prisopgaverne fylder mindre på de våde fakulteter.

At klimatosse blev årets ord i 2019 (med flyskam lige i hælene) ser man på plakaten hos Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, hvor Statens Naturhistoriske Museum spørger »Hvordan kan et nationalt museum for naturen gøre en positiv forskel i en verden med klima- og biodiversitetskrise?« Institut for Plante- og Miljøvidenskab vil gerne have input til, hvordan vi kan få en »biocirkulær tankegang med i al fødevareproduktion« i bæredygtighedens navn.

Sundhedsvidenskab formulerer deres to opgaver bredt, idet de ønsker hhv. Fremtidens sundhed (diagnostisk udredning, behandlingstilbud og omkostningsniveau) belyst og efterlyser en Genomkortlægning (diagnostik, patogenese, terapi, teknologi) – og det fede er, at begge opgaver både kan besvares for dyr og mennesker.

Du kan se alle årets opgaver her.