Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Slut med bare at skrotte brugt it-udstyr på Københavns Universitet

Miljø — It-udstyr fra Københavns Universitet skal ikke længere ende i en stor skrotbunke. Universitetets it-folk har indgået en aftale med en specialist i genbrug af computere. Hvis noget skal kasseres, genanvendes 90 procent af materialerne.

Klaus Kvorning Hansen, vicedirektør for KU-IT på Københavns Universitet, underskrev tirsdag 19. november en aftale med it-virksomheden Npvision Groups A/S . Den skal sikre, at så meget som muligt af universitetets it-udstyr bliver genbrugt.

Den skal løse en gammel problemstilling med ressourcespild.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet skrotter velfungerende printere og computere.

»Alle på Nordisk Institut for Asienstudier er målløse over, at man vælger at skrotte noget (store mængder it-udstyr og computere, red.), der fungerede upåklageligt, og som på ingen måder er udtjent endnu,« sagde Geir Helgesen, tidligere institutdirektør, til Uniavisen i vinter.

Og i november 2018 underskrev 606 danske forskere et brev til de danske universiteters ledelser for at få dem til at vedtage og overholde en mere ambitiøs klimapolitik.

Brugte computere sælges i Europa

I dag er det oftest nogle af de betjente, der er ansat ved Københavns Universitet, som indsamler brugte computere og andet it-udstyr, der er gået i stykker, eller er udtjent. Betjentene putter udstyret i transportbure og får det kørt væk og smidt ud.

Men snart vil medarbejdere fra Npvision i stedet møde regelmæssigt op på universitetets fakulteter for at afhente udstyret i aflåste containere, og Npvision vil sortere det i fire kategorier – i a, b, c og d – afhængigt af dets stand, siger Klaus Kvorning Hansen.

Det er første skridt i KU-IT’s nye genanvendelsesplan.

Selv en kun mellembegavet hacker kan genskabe data, hvis harddisken og andet hardware ikke er slettet på en sikker måde.

Klaus Kvorning Hansen

»Npvision sletter derefter alle data på udstyret i overensstemmelse med nogle klare certificeringsregler, der giver os sikkerhed for, at for eksempel forskeres indsamlede data ikke havner i de forkerte hænder. Der må ikke ligge nogen data tilbage på udstyret,« siger Klaus Kvorning Hansen.

»Når det er sket, videresælger Npvision til sidst det udstyr, der er tjenligt til det. Der er et stort marked for genanvendt it-udstyr i Europa. Det udstyr, der slet ikke kan genbruges, og som skal skrottes, har Npvision en aftale med en anden underleverandør om, at de skal trække metaller og andre stoffer ud af, som for eksempel ædelmetaller, og ind i en recyclingproces til nye materialer. De allersidste 10 procent af materialerne, der simpelthen ikke kan genbruges, typisk plastik og andet, bliver brændt,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Medarbejder fra Matematik renoverer computere

På Institut for Matematiske Fag har indkøber og arbejdsmiljøkoordinator Morten Petersson selv arbejdet et par år med at genbruge instituttets computere, fordi han siger, det er helt forkert at smide dem ud.

»Det lyder fint med den ny aftale. Jeg er positiv over, at Københavns Universitet gerne vil genbruge så meget it-udstyr som muligt, men mit institut får jo ikke umiddelbart noget ud af, at Npvision sælger det genanvendte udstyr rundt om i Europa, så jeg vil fortsætte med at genanvende vores egne computere. Desuden undrer det mig, at KU-IT ikke har taget institutterne med på råd, når de laver en aftale, der er fordelagtig for Københavns Universitet. Skal aftalen ikke også være fordelagtig for os på Institut for Matematiske Fag?« siger Morten Petersson.

Som indkøbsansvarlig for alt it-udstyr, som Institut for Matematiske Fag anskaffer, ved han, hvad computerne koster.

»Nogle gange er jeg lidt rystet over det, der foregår, for det er en kæmpe udgift for instituttet. Hvis vi for eksempel skal ansætte 10-15 nye ph.d.-medarbejdere, skal de hver have en ny computer, der måske koster 12.000 kroner stykket, og det er et stort spild af gode ting, når vi ikke genanvender dem i det omfang, vi kan,« siger Morten Petersson.

For dyrt at bruge servicetid på reparationer

Morten Petersson har cirka 15 bærbare computere stående på sit kontor, som han enten har genanvendt og reinstalleret styresystem på, eller skal til at rekonfigurere. Noget udstyr ender han normalt med at smide ud, efter regler som Københavns Universitet hidtil har haft for det. Desuden har han lige smidt 35 stationære computere ud, siger han.

Ifølge Morten Petersson er det også et problem, at universitetets centrale it-afdeling KU-IT ikke reparerer og genanvender computere, der er mere end tre-fire år gamle. Reglerne for KU-IT dikterer, at de automatisk smider udstyr, der er ældre end fem år, ud, og hvis en computer går i stykker efter tre år, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at reparere den.

»KU-IT siger, at det tager for lang tid målt i deres servicetid, hvis folk hele tiden kommer over til dem med småting, som de skal have lavet på deres computere. Det virker, som om det er nemmere for dem at smide dem ud end at lave dem, og det kan simpelthen ikke være rigtigt,« siger Morten Petersson.

Kan ikke levere genbrugte computere tilbage til fakulteter

It-vicedirektør Klaus Kvorning Hansen siger, at det bliver for bureaukratisk, hvis KU-IT skal registrere og mærke enhver computer, der kommer ind til dem fra et fakultet, sådan at Npvision kan sende den tilbage til samme fakultet, når de er færdige med den. Han siger, at aftalen med Npvision er en fordel for Københavns Universitet, fordi alle dets medarbejdere vil få en fordel på sigt, når hans it-afdeling får mere overskud.

»Vi håber, at vi med den meget store, centrale supportorganisation på 80 medarbejdere, som vi i dag har i KU-IT, kan hjælpe de ansatte bedre. Hvor der før i tiden var måske to eller tre lokalt ansatte, der vidste noget om et område, så er det vores ambition, at mange af vores medarbejdere skal kunne hjælpe med at løse den samme opgave, så vi får fleksibilitet,« siger Klaus Kvorning Hansen.

»Vi er ikke helt på plads endnu i KU-IT. Det vil være forkert at påstå, for vi er ikke perfekte, men vi vil blive ved med at udvikle os,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Københavns Universitet modtager desuden – ifølge Klaus Kvorning Hansen – et mindre beløb for computere, som er mindre end fem år gamle, og som Npvision kan klargøre til genbrug. Håbet er, at det beløb bliver større end den udgift, som Københavns Universitet har til Npvision for at indsamle og håndtere alt brugt it-udstyr – altså også inklusive alt det som er mere end fem år gammelt, eller som skal skrottes direkte, og som derfor er en ren udgift for Npvision.

Udstyr skal udskiftes hvert femte år

Når det gælder Morten Peterssons kritik af, at KU-IT ikke reparerer it-udstyr og computere selv, afviser Klaus Kvorning Hansen, at det er vejen at gå.

»Københavns Universitet har en politik om, at vi udskifter udstyr hvert femte år. Sådan er det, og det er ud fra en betragtning om, at de systemer, vi bruger, kræver udstyr, der er opdateret – både med hardware og af sikkerhedsmæssige hensyn. Så er der ganske vist noget af universitetets forskningsudstyr, der kun kan køre videre ved at bruge gammelt hardware, men hvis det er muligt, så skal vi opdatere alt vores udstyr til det nyeste. På den måde sikrer vi, at vores udstyr kan arbejde sammen,« siger han.

Når det gælder problematikken, om hvorvidt en tre år gammel computer skal have en reparation eller ej, så er det en aftale med Københavns Universitets leverandør ATEA, der afgør, om det er hensigtsmæssigt.

»KU-IT har ikke et værksted, hvor de kan reparere computere og andet udstyr eller vurdere, om det kan betale sig. Det gør ATEA, og det er slet ikke sikkert, at det kan betale sig for Københavns Universitet at sætte fx en ny harddisk i en computer, hvis den er tre år gammel og alligevel skal skrottes om to år. Så bruger vi måske 3.000 kroner på at reparere den, men måske er det ikke pengene værd i forhold til den levetid, den har tilbage. Med den ny aftale med Npvision er der nu nogle andre, der kan få glæde af den computer, og om det er Københavns Universitet eller nogle købere rundt om i Europa er ikke afgørende set ud fra et miljømæssigt synspunkt,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Det er svært at slette en harddisk rigtigt

På Matematik vil Morten Petersson fortsætte med at reparere på instituttets egne computere i stedet for at sætte dem ind i Npvisions stålbure – for at undgå ressourcespild.

Dog har Klaus Kvorning Hansen en opfordring til dem, der måtte gøre det samme:

»Hvis nogen på Københavns Universitet genbruger computere på egen hånd, så er det et interessant spørgsmål at stille, om de bruger de rigtige værktøjer til det. Selv en kun mellembegavet hacker kan genskabe data, hvis harddisken og andet hardware ikke er slettet på en sikker måde. Det er vigtigt, at det ikke sker, så vi ikke kompromitterer de forskningsdata, der eventuelt ligger på udstyret,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Problemet er, at en enkel sletning af en harddisk slet ikke fjerner alle data fra den. En sletning fjerner kun den meget lille del af for eksempel en billedfil, der viser, hvor den ligger på harddisken. Selve billedfilen slettes ikke, for det vil tage alt for lang tid. I stedet er det nødvendigt systematisk at overskrive hele harddisken med nye, ligegyldige data et givet antal gange, så der ikke er nogen vigtige data, som en hacker kan genskabe med særligt udviklede it-værktøjer til formålet.

På Institut for Matematiske Fag siger Morten Petersson, at han har rådført sig med folk, der ved, hvordan man gør en computer ved Københavns Universitet klar til genbrug på en sikker måde, men at han vil se nærmere på problemstillingen en gang til for at være helt sikker.

Seneste