Snart får du besked: Lukker storkonflikt KU?

Opdatering: AC – Akademikerne har siden offentliggørelsen af denne artikel udsendt strejkevarsel. Ansatte på Københavns er i første omgang IKKE udtaget til konflikt. Læs mere her.

»I januar var risikoen for storkonflikt 10 procent, for to uger siden var den 40 procent og nu er den oppe på 70 procent.«

Sådan siger Dansk Magisterforenings (DM) formand Camilla Gregersen om de strandede overenskomstforhandlinger for de cirka 745.000 offentligt ansatte i staten, regioner og kommuner.

»Det er historisk. Det er årtier siden, at hele det offentlige område sidst var på vej i konflikt. Det er ikke en situation, vi ønsker, men lige nu er det svært at se andre udfald,« siger hun.

Det mest sandsynlige scenarie er, at lønmodtagerne trækker deres våben først og varsler strejke.

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker

Store uenigheder blokerer

Lektor Nana Wesley Hansen, der blandt andet forsker i overenskomster i den offentlige sektor på FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier på Sociologisk Institut på KU, er enig i, at det tegner til konflikt.

»Det ser ikke ud som om, at de når i mål med forhandlingerne, da der er nogle store knaster i form af lønnen, den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid. Det mest sandsynlige scenarie er, at lønmodtagerne trækker deres våben først og varsler strejke,« siger Nana Wesley Hansen.

Hun forklarer, at fagforeningerne kunne varsle konflikt den 28. februar, men den kan tidligst starte den 1. april, når den nuværende overenskomst udløber. Her kan arbejdsgiverne som modsvar så også lockoute medarbejderne.

Hvis konfliktvarslet udsendes fredag den 2. marts, kan strejken tidligst begynde den 4. april.

Ifølge Politiken viser et fortroligt forhandlingsnotat, at det er en lønstigning på 1,5 procentpoint, som skiller staten og de statsansatte.

Moderniseringsstyrelsen har tilbudt 6,7 procent over tre år, mens de statsansattes forhandlere vil have 8,2 procent.

»6,7 procent sender jeg ikke til mine medlemmer. Det kan jeg ikke være bekendt. Det handler om, at det ikke er i nærheden af, hvordan dansk økonomi udvikler sig«, siger Flemming Vinther, chefforhandler for de statsansatte, til Politiken.

Mæglingsforsøg i gang

Ifølge Nana Wesley Hansen har forligsmanden Mette Christensen indkaldt parterne til forligsinstitutionen torsdag den 1. marts til et indledende møde for at pejle sig ind på, om der kan findes et kompromis.

Hun har mulighed for at udskyde konflikten to gange a 14 dage, hvis særlige samfundsmæssige hensyn taler for.

Hvis det sker, vil strejken altså først kunne begynde omkring den 1. maj. Nana Wesley Hansen tør ikke gætte på, om det ender med en udsættelse.

»Det afhænger af, om Mette Christensen ser en vilje til at indgå et forlig. I 2013 i forbindelse med konflikten om lærernes arbejdstid valgte hun ikke at udskyde lockouten af lærerne, så det afhænger af den enkelte sag,« siger hun.

Det skal gøre ondt

Det er heller ikke sikkert, at de ansatte på KU skal strejke, selv om det ender med konflikt.

Fagforeningerne vil i første omgang udvælge cirka 100.000 af deres medlemmer til at gå hjem, men det er i skrivende stund ikke besluttet, hvilke arbejdspladser, der bliver ramt.

»Det skal gøre ondt, men spørgsmålet er, hvor man kan ramme arbejdsgiverne uden at miste opbakning i befolkningen,« siger Nana Wesley Hansen.

Indtil videre er skoler og daginstitutioner blevet nævnt som oplagte mål.

15 procent skal strejke

Ifølge DM’s formand Camilla Gregersen er fagforeningerne i fuld gang med at udvælge de arbejdspladser, som skal konflikte.

I løbet af en uge fra den 28. februar vil DM melde ud, hvem det bliver, og så vil de berørte blive informeret direkte samtidig med, at man udsender strejkevarsel.

Cirka 15 procent af medlemmerne på det akademiske område vil blive omfattet til at starte med, siger hun.

Ingen ved dog, om de offentlige arbejdsgivere vil svare igen ved at lockoute resten.

Opbakning til at stå fast

Camilla Gregersen fortæller, at hun onsdag den 28. februar havde møde med en del af de cirka 1.500 tillidsrepræsentanter i DM – heriblandt tillidsfolk fra KU.

»Der var entydig opbakning til at stå fast og om nødvendigt tage konflikten for at sikre en ordentlig lønudvikling og gode rammer om arbejdet. Udgangspunktet vil normalt være at vælge de områder, som gør mest muligt ondt på modparten, men jeg kan hverken be- eller afkræfte, at universiteterne bliver ramt,« siger DM-formanden.

Camilla Gregersen tilføjer, at konflikten både handler om den betalte frokostpause og den generelle lønudvikling i den offentlige sektor i forhold til den private.

Det offentlige halter efter

Hvis det lykkes arbejdsgiverne at få sløjfet den betalte frokost, svarer det til en lønnedgang eller en effektivisering på 7 procent, og det kan betyde færre ansatte på universiteterne, siger hun.

Hvad lønnen angår, går fagforeningerne efter, at den skal følge lønudviklingen i den private sektor.

Camilla Gregersen siger, at tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige timeløn blandt højtuddannede er 334 kroner i timen i den private sektor; 286 kroner i timen i staten; og 256 kroner i timen i kommunerne og regionerne.

»Vi kan se, at lønningerne er højere i det private, og at der er tegn på begyndende medarbejderflugt og videnstab på det akademiske område i det offentlige sektor. Det bør også arbejdsgiverne opfatte som et faresignal,« siger Camilla Gregersen.