Overenskomst: Tillidsfolk advarer om truende konflikt

Flere tillidsrepræsentanter forsøger nu at hverve nye medlemmer blandt de akademiske medarbejdere på Københavns Universitet i forbindelse med forhandlingerne om en ny overenskomst.

Det sker i en e-mail med titlen »Meld dig ind i en AC-fagforening i januar 2018,« som blandt andet er sendt ud til AC’erne i Fællesadministrationen.

Jeg synes ikke, at vi er ude i en stor hvervekampagne.

Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP

Tillidsfolkene advarer om risikoen for konflikt, for eksempel i form af strejke, og de skriver, at det er vigtigt at være fagforeningsmedlem inden udgangen af januar.

»Stort set alle AC-forbund har denne deadline for indmeldelse i forhold til, hvorvidt du kan få støtte svarende til fuld løn i en konfliktsituation,« står der i mailen.

Blot en orientering

Ifølge Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne på KU, er mailen ment som en orientering til kollegerne om overenskomstsituationen.

»Jeg synes ikke, at vi er ude i en stor hvervekampagne. Det er rimeligt at orientere kollegerne om, at der er en vigtig deadline, som de skal være opmærksomme på. Derfor har jeg opfordret alle TR på mit område til at skrive ud til medarbejderne,« siger Signe Møller Johansen.

Hun tilføjer: »Det handler også om solidaritet og om at stå sammen om vores fælles krav, så vi kan sikre, at vi fortsat har rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Der er ingen tvivl om, at vi står bedre i forhandlingerne, jo flere medlemmer vi har.«

Signe Møller Johansen understreger, at hun håber, at det lykkes at indgå en aftale mellem parterne og dermed undgå konflikt.

Det skiller parterne

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, siger, at det er for tidligt at tale om konflikt, da forhandlingerne først for alvor er gået i gang.

»Vi er meget bevidste om ikke at tale konflikten op, men det er klart, at vi står i en svær situation,« siger Sara Vergo.

Hun vil ikke præcisere, hvad det er, der skiller parterne, men siger, at det er vigtigt »at få styr på den betalte frokost,« som arbejdsgiverne gerne vil have sløjfet.

Strid om lønregulering

Et andet stridspunkt, som har været fremme i medierne er, at Finansministeriet mener, at lønudviklingen i den offentlige sektor de sidste ti år er løbet foran den private, så ministeriet lægger op til, at løngabet skal lukkes, og at forhandlingerne skal ske inden for en ansvarlig økonomisk ramme.

Anders Bondo Christensen, chefforhandler for de kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet, har dog kaldt beregningerne for hokuspokus og kaldt det for en kampagne fra ministerens side.

Vi er meget bevidste om ikke at tale konflikten op.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig

Han henviser til, at lønreguleringsordningen siden 1996 har sikret, at lønudviklingen på det offentlige område følger lønudviklingen på det private.

Et andet stridspunkt er, at ministeriet vil have, at en større del af lønnen i fremtiden skal forhandles lokalt på de statslige arbejdspladser »for at øge koblingen mellem de ansattes løn og præstationer,« står der i forhandlingsoplægget.

Frokostpausen fylder meget

Signe Møller Johansen hører stort set ikke kolleger snakke om lønreguleringsordningen, da det er meget teknisk, men risikoen for at miste den betalte frokost fylder.

Hvis den bliver sløjfet, svarer det til en lønnedgang på 7,25  procent eller 2 ½ times ekstra arbejde per uge.

»Det virker utroligt provokerende på folk, da vi har nogle dedikerede medarbejdere på universitetet, der arbejder intensivt, og som gerne skærer i frokostpausen for at nå opgaverne. Mange har accepteret, at man som offentligt ansat tjener mindre, men til gengæld ofte har bedre arbejdsvilkår, fx i forhold til arbejdstid. Hvis de også forsvinder bliver det svært at tiltrække dygtige medarbejdere til det offentlige,« siger hun.

En konflikt kan tidligst træde i kraft fra den 1. april 2018.