SNAS: OK18's larmende rebeller

Det var svært at finde sin plads i menneskemængden bag Christiansborg.

Brusende floder af pædagoger, så sygeplejersker, så akademikere løb ud i et hav af mennesker på Bertel Thorvaldsens Plads, og pludselig stod demonstranterne, de offentligt ansatte, og skuede efter dem, de fulgtes med for et øjeblik siden.

Men der var ét fikspunkt i demonstrationen: Et stort rødt banner, der var udstrakt på trappen bag scenen og proklamerede »ALLE HADER MODERNISERINGSSTYRELSEN« med skingre versaler. Bag det stod en flok skælmsk grinende studerende fra netværket SNAS.

Banneret fangede ikke bare demonstranternes øjne. Det havnede også på forsiden af dr.dk, hvor de krasse gloser om Moderniseringsstyrelsen blev til en overskrift, mens reporteren fra TV 2 News også stod tæt på de studerende.

Bannerne ved Borgen

Det er ikke den eneste gang, SNAS har scoret rampelyset under de verserende overenskomstforhandlinger.

Det var også dem, der udsmykkede det gamle kommunehospitals facade med et kolossalt banner: »Studerende står sammen med de offentligt ansatte«. Det var dem, der forfattede en slagsang til fælles manisfestation i Børsgade den 23. april. Og det var dem, der troppede op foran Socialdemokratiets partikontor, fordi de ville minde partiet om, at de historisk har været på arbejdernes side.

SNAS, kort for SolidaritetsNetværk for Arbejdere og Studerende, blev oprettet i marts. Lidt over en måned senere er det de færreste med interesse i OK18, der ikke har set deres bannere og flyveblade eller hørt deres slagsange. Og det er helt efter planen.

Studerende står sammen med de offentligt ansatte

SNAS-banner på CSS

»Det er meget vigtigt, at vi er synlige. Målet fra vores side er at give de studerende et sted, de kan gå hen, hvis de gerne vil have information om konflikten, men også hvis de vil involvere sig aktivt. Det er en måde at få folk aktiveret på,« siger Victor Murray Vedsø, der udover at være en del af SNAS studerer Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Han uddyber:

»Man kan godt være studerende og se, at der er demonstration inde foran Christiansborg og så tage derind. Hvad ville man så gøre, hvis vi ikke var der? Man ville stå og høre taler, og man ville drikke en øl. Men hvis man kommer og ser fire kæmpe bannere fra os, hvor der står solidaritet mellem studerende og arbejdere eller alle hader moderniseringsstyrelsen, så tror jeg pludselig, man får et sted at placere den frustration og afmagt, som jeg tror, mange studerende går rundt med.«

Ikke et marxistisk projekt

Vedsø er selv marxist til marven. Det samme er de studerende, han oprindeligt oprettede SNAS sammen med. Siden har de dog fået følgeskab af adskillige studerende uden tilknytning til den yderste venstrefløj, 30-40 stykker alene på Københavns Universitet.

Og netværket har spredt sig hurtigt: Fra KU til SDU og Aarhus Universitet. På sidstnævnte uddannelsesinstitutioner er der ingen medlemmer med tilknytning til Marxistiske Studerende, og kernen i København afholder sig fra at topstyre.

Vedsø hævder, at SNAS ikke klynger sig til et punkt på det politiske spektrum, men forsøger at være et samlingssted for alle, der støtter de offentligt ansatte i overenskomstforhandlingerne. Eller som han selv siger det: »Selv om man ikke er marxist eller revolutionær, kan man godt engagere sig politisk og støtte sine undervisere.«

Vi kan sige, hvad vi vil, fordi vi ikke er tilknyttet noget bestemt. Og vores mål er at gøre forhandlingerne så politiske som muligt

Victor Murray Vedsø

Det betyder dog ikke, at Vedsø ophæver egne revolutionære tilbøjeligheder under SNAS-fanen, og hans talestrøm kredser da også om »arbejderkampe« og »velfærdsstatens erosion«.

»Vi ser overalt i verden, at arbejdere bliver presset hårdere og hårdere, og de rettigheder, der er blevet tilkæmpet igennem arbejdskampe i de sidste 60-70 år, bliver eroderet væk. Det vi vil vise er, at det ikke er givet, at udviklingen skal være sådan. Man kan godt bryde med den tendens, man behøver ikke underlægge sig den. Hver gang man skal løbe hurtigere og dukke nakken, behøver man ikke gøre det. Hvis man vælger at styrke solidariteten og kæmpe imod nedskæringer og dårligere vilkår er der mange kampe at vinde,« siger Vedsø.

Selvom SNAS er undfanget i OK18’s krydsild, er den ikke bundet til overenskomstforhandlingerne. Tværtimod er det en del af netværkets underliggende program, at OK18 blot er et element i en bredere tendens – ikke bare i Danmark, men internationalt. Undervejs refererer Vedsø til strejker i England, Frankrig og USA og taler om en samlet bevægelse.

Det er netop det, der adskiller SNAS fra de officielle KU-organer, fag- og fakultetsrådene. De har ingen formel tilknytning til universitetet. Det giver ifølge Vedsø en frihed til at løsrive sig fra universitetets rammer og give los for de bastante budskaber.

Og det er det, de vil. Sparke til noget, aktivere, politisere. De kritiserer på linje med HUMrådet Studenterrådets mindre konfrontatoriske linje og fastslår, at deres fremmeste mål er at bekrige passivitet.

Kampen starter først for alvor, hvis vi får konflikten.

Victor Murray Vedsø

»Vi kan sige, hvad vi vil, fordi vi ikke er tilknyttet noget bestemt. Og vores mål er at gøre forhandlingerne så politiske som muligt,« siger Vedsø.

Blokaderne kommer, hvis konflikten gør

Han og de andre medlemmer af SNAS har brugt bunkevis af timer og en sjat penge fra egen lomme på at gøre sig synlige i konflikten. På KU gør de status én gang om ugen, hvor de prøver skæve ideer af, slogans og slagsange, inden de sender deres ene printer på overarbejde og selv valfarter ned i Flügger Farver for at gafle aflagt maling til bannere.

Vedsø siger, at arbejdet med SNAS har været en slags fuldtidsjob, men det slutter ikke i tilfælde af en konflikt.

Han afslører, at netværket i fællesskab med HUMrådet planlægger at lave blokader på KU i tilfælde af en lockout. Det skal, siger han, »tvinge dem, der arbejder under lockouten, til sammenhold« og skabe liv på universitetet, når det ellers ligger dødt.

»Jeg blev selv lockoutet som folkeskoleelev i 2013, så jeg ved, at man hurtigt bliver apatisk – ser YouTube-videoer og spiller videospil derhjemme. Derfor er det vigtigt, at vi laver nogle aktiviteter på universitetet. Hvis man ved, der sker noget herude, kan man hurtigt blive en del af det,« siger han, inden han slår fast:

»Kampen starter først for alvor, hvis vi får konflikten.«