Som beboer på Studentergården behøver du aldrig bevæge dig uden for kollegiets mure

Studentergården på Nørrebro har en næsten 100 år gammel historie, og det kan mærkes.

De 130 beboere er fordelt på 11 køkkener med navne som ’Barbar’ og ’Abort’ og dyster i den såkaldte ‘gårdfejde’ – én af utallige traditioner, som de skiftende beboere viderefører år for år.

Meget energi på meget lidt plads

Studentergården er meget andet end et sted at bo. Hvis du vil, kan du faktisk nærmest leve hele dit liv på kollegiet – i hvert fald så længe, du stadig er studerende.

»Vi joker lidt med, at man aldrig behøver bevæge sig uden for murene. Der er Porteren, vores værtshus, hvor man kan drikke øl hver torsdag; så er der madklub fem gange om ugen, og der er bilav og løbeklub og alt muligt andet. Så man kan lige så godt droppe alle sine andre venner – det vil jeg ikke anbefale nogen at gøre, men her er rigtig meget energi samlet på meget lidt plads herinde,« siger Pernille Aavild, som er ’Older’ på stedet.

For den månedlige husleje på cirka 2.300 kroner får man sit eget værelse, men ellers er alt fælles. Man deler køkken, bad og toilet med sin gang, og har udover det adgang til en fælles gård og et hav af fælleslokaler, som ud over Porteren blandt andet tæller cykelværksted, udklædningsrum og eget bryggeri.

»Der er stille perioder i maj, juni, december og januar, hvor der skal være ro til at læse til eksamen. Så bliver man også lige mindet om, at man er studerende,« griner ’Ordensgaardmester’ Gustav Munk Sigsgaard.

»Men ellers kører det nærmest med fest hver weekend. Vi har tre årlige store fester: Fastelavnsfesten, Kastanjefesten og Nytårsfesten. Derudover er der tit åbent hus på gangene, som inviterer til fest, eller Tour de Chambre og ’Phiise-middage’ med de nye på køkkenet.«

Gårdstyre, Gårddag og Gårdskat

Pernille Aavild og Gustav Munk Sigsgaard sidder begge to i Gårdstyret, som er kollegiets demokratiske beslutningsorgan. Hun er som Older forperson for Gårdstyret, mens hans rolle som Ordensgaardmester indebærer, at han faciliterer Studentergårdens interne regler. Ud over de to består Gårdstyret af Fondsgårdmester, en Netgårdmester og en Økonomigårdmester, men alle beboere har medbestemmelse på Studentergården.

To gange om året holdes der ’Gårddag’ – »vores demokratiske festdag«, kalder Pernille Aavild det – hvor store og mindre store beslutninger bliver truffet i fællesskab.

»Der bliver taget demokratiske beslutninger om alt«, fortæller Pernille Aavild. For eksempel er det lige blevet stemt igennem, at kollegiet skal have et keramiklokale og et nyt fadølsanlæg. En del af huslejen går til en fælles pulje via ’Gårdskatten’, som bruges til at finansiere de mange sociale arrangementer, beboerne finder på.

Den seneste store beslutning er, at de motiverede ansøgninger, man skal sende for at få mulighed for at få et værelse på kollegiet, fremover vil være anonyme. Og det er selvfølgelig Gårdstyret, der kommer til at vurdere din ansøgning, hvis du sender én afsted, fortæller Pernille Aavild:

»Vi vurderer ansøgningerne efter, at vi ikke kun får folk ind fra samme studie, men at der er diversitet i både studier og interesser. Men det handler lige så meget om, at vi kan mærke, at man gerne vil stedet og den måde, vi bor sammen på.«

LÆS OM FLERE KOLLEGIER: Den store kollegieguide