Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Sprogligt kraftcenter – mere spin end virkelighed

SPROG — Institutleder Jørn Boisen har fået at vide, at han nu leder et kraftcenter for den danske sprogforskning. Men det ligner godt nok det nedskæringsramte universitet, han kender ...

Uniavisen havde i sidste uge en artikel med overskriften Redningsaktion – sprogfag skal samles i København og Aarhus. Den kom i hælene på en kronik, der bar titlen Saml fremmedsprog på to universiteter, og som var skrevet af to universitetsrektorer, Hanne Leth Andersen fra Roskilde og Per Holten-Andersen fra CBS.

Rektorerne vil redde trængte sprogfag ved at samle dem på to ud af otte universiteter. Planen er, at de store universiteter nu skal være kraftcentre for sprogundervisning på tværs af fag og op igennem hele uddannelsessystemet.

Inden jeg kom alt for godt i gang med champagnen, kom jeg imidlertid i tanke om, at jeg jo faktisk selv er institutleder på det, der nu uden mit vidende er blevet udråbt til et “nationalt sprogligt kraftcenter”

Berlingske fulgte op med en artikel, der annoncerede, at universiteterne er klar til at samle næsten alle sproguddannelser i to såkaldte kraftcentre for at skabe bedre uddannelser. I fremtiden kommer de to kraftcentre til at samarbejde endnu mere om at fordele og udbyde uddannelser. Berlingske kronede endda det hele med en leder, der slog fast, at universiteternes sprogsamarbejde lover godt for fremtiden.

Da jeg havde læst alle disse fantastiske nyheder, var jeg fristet til at åbne min bedste flaske champagne. “Redningsaktion”, “kraftcentre”, “samarbejde” alt inden for rammen af en “national sprogstrategi” (der i de danske sprogmiljøer har samme status som Kristi genkomst har for den troende).

Inden jeg kom alt for godt i gang med champagnen, kom jeg imidlertid i tanke om, at jeg jo faktisk selv er institutleder på det, der nu uden mit vidende er blevet udråbt til et “nationalt sprogligt kraftcenter”, og jeg kom i tanke om, at jeg lige havde været censor på det andet “nationale kraftcenter” i Aarhus.

Virkeligheden er ikke så kraftfuld

Det, som jeg kan konstatere er, at ingen, der arbejder på “kraftcentrene” har opdaget alle disse vidunderlige ting.

Undskyld, men sprogfagene ER allerede samlet på to universiteter.

Det er ikke nødvendigvis, fordi de er langsomme i optrækket, men mere fordi disse vidunderlige ting ikke findes i virkeligheden.

Lad os tage de to rektorers kronik, der længe har mystificeret mig. Altså, rektorerne for Roskilde Universitet og CBS foreslår, at man samler sprogfagene på to universiteter.

Undskyld, men sprogfagene ER allerede samlet på to universiteter. Det er ikke et forslag, en strategi eller et fremtidsscenario. Det fremtidsscenario, de udmaler, er allerede indtruffet for flere år siden.

Det var faktsk ret enkelt at skabe to centre. Det gjorde man ved at lukke alle andre steder. Det er blandt andet det, som de to rektorers egne universiteter har gjort.

Der findes ikke længere sprog på Roskilde Universitet og CBS. Der er i dagens Danmark kun to steder, hvor man underviser i de europæiske hovedsprog, engelsk, tysk, fransk og spansk. Det er AU og KU. Der er ét sted, hvor man underviser i italiensk og portugisisk/brasiliansk, og det er KU. (Engelsk findes rundt omkring, og der er af indlysende grunde også stadig tysk på SDU, men så har vi også det meste med).

I hele kommunikationen om det her er der underforstået en form for forbundne kar-logik: Hvis man lukker for ressourcerne ét sted (RUC, CBS, SDU), bliver der tilført nogen et andet sted. Hele retorikken om “redningsaktion”, “koncentration” og “samarbejde” antyder direkte, at man samler de forhåndenværende ressourcer.

Det er der desværre ikke noget af. Hvis man ikke tæller Nordisk (som INSS) og forskellige sprogbaserede områdestudier (som ToRS) med, er der i dag to egentlige sproginstitutter, der har overlevet i det danske universitetssystem.

Ud over at de i forvejen er underfinansierede, har de de samme svindende ressourcer som alle andre. Mit eget “sproglige kraftcenter” her på KU mister således alt andet lige mindst 20 % af sine indtægter de kommende år. Så ekstra ressourcer er der ingen af. Heller ikke selv om de andre sproginstitutter rundt omkring har fået kniven. Ikke engang en ekstra snoldet dimensioneringsplads er det blevet til.

Læste om lukning af samarbejdspartners sprogfag i avisen

Heldigvis har vi samarbejdet, ikke?

Tjah!

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk samarbejder på forskellige måder med CBS, UCC, Metropol og DPU. Det mest forpligtende samarbejde er med CBS. Det forhindrede imidlertid ikke, at CBS, kort tid efter vi  fik  akkrediteret en fælles KU/CBS-kandidatuddannelse, lukkede de sprogfag, som vi samarbejder med (tysk, fransk, spansk). Det læste vi om i avisen.

Kort efter uddannelsen begyndte sit første gennemløb, nedlagde CBS oven i købet hele det institut, IBS, som vi samarbejdede med. Pointen er, at den eneste tilgængelige fremmedsprogsekspertise er den, som vi selv sidder med. Vi kan samarbejde med andre om organisationsforståelse, marketing og pædagogik, men når det kommer til sprog, er vi efterhånden helt alene.

Groucho Marx spurgte i klassikeren Duck Soup (1933): »Who are you going to believe, me or your own eyes?«

Jeg er stadig glad for de opmuntrende udmeldinger fra ministerier, styrelser og rektorer, men indtil videre tror jeg mine egne øjne.

Seneste