Stress på uni: Galoperende stress sendte Thomas Krag-Sander på orlov fra studiet i et år

Thomas Krag-Sander er på orlov lige nu, men læser Italiensk Sprog og Kultur på Det Humanistiske Fakultet. 

Jeg startede på studiet i februar 2020, kun en måned inden corona-krisen for alvor brød ud. Fra den ene dag til den anden blev vi lukket ned og skulle have online-undervisning hjemmefra. Alle var sendt hjem. Jeg kom ikke rigtig ud og sad bare foran skærmen i min lejlighed. Det var utroligt uroskabende.

I september kom vi endelig tilbage på studiet, men der gik kun et par uger, før vi blev lukket ned igen. Allerede der begyndte jeg at sidde og ryste i kroppen til min undervisning. På et tidspunkt var jeg nødt til at tage hjem fra en klasse og gå til lægen. Jeg kom ind på et hospital og blev diagnosticeret med stress. Det var et stort slag.

Jeg forsøgte at gøre, hvad jeg kunne for ikke at blive mere stresset. Men til sidst blev det bare værre og gik helt amok.

Da jeg havde det værst, var jeg angst fra jeg stod op, og til jeg gik i seng. Jeg havde det ad helvede til. Jeg kunne ikke rigtig noget, jeg kunne næsten ikke komme udenfor en dør. Måske kunne jeg overskue at tage ind til København og sætte mig på en café. Men det var det.

LÆS OGSÅ: Nye trivselstal: Næsten halvdelen af de unge har haft stresssymptomer 

En ond spiral

Jeg følte ikke, at jeg fik et ben til jorden i undervisningen. Jeg fik ikke lov til at vise, hvad jeg kunne eller udfordre mine undervisere. Jeg fik bare at vide, at jeg havde gjort det forkert. Du dumper. Dumt.

Det betød, at jeg dumpede de første tre ud af fire eksaminer. Det skabte selvfølgelig et kæmpe stort præstationspres på mig. Nu blev jeg virkelig nødt til at præstere fremadrettet og på de næste semestre. Men det kunne jeg så heller ikke helt.

Jeg prøvede at få fat i min underviser for at få feedback, men han ville kun kontaktes fysisk på universitetet. Problemet var bare, at universitetet var lukket ned. Jeg kunne heller ikke spørge mine undervisere om råd i en pause eller efter undervisningen.

Jeg stillede op og blev valgt ind i HUMrådet for at forbedre vilkårene for de studerende. Men HUMrådet faldt fra hinanden, og til sidst sad jeg alene tilbage med alt ansvaret og skulle dermed også være formandskandidat. Det blev jeg mere stresset af og begyndte at udvikle angst.

Jeg var ikke længere til at være sammen med overfor mine bedste venner. Jeg var helt ude af den. Jeg blev nødt til at få orlov på grund alt det, der faldt sammen med corona, stress og angst. Det var en kæmpe stor cocktail, som lige pludselig eksploderede.

Ansøgningsprocessen om at få orlov var så lang. Jeg prøvede at komme på orlov i september 2021, men kunne først gøre det i november. Det handlede om, at jeg skulle have en udtalelse fra en psykiater og en udløbsdato på min orlov. Men det var svært. For jeg kunne jo ikke vide, hvornår jeg ville være rask igen. Det rodede bare meget i mit hoved.

Alle dumper på uni

Når folk går rundt og taler om 12-taller, og at de skal bestå alt med bravur, er det ikke sundt. Det er sundere at stræbe efter at få 4 eller 7. Så føles det som en kæmpe sejr at få 10 eller 12. Ikke omvendt.

Jeg tror kun, jeg har dumpet én eksamen i hele mit liv før universitetet, og derfor led jeg virkelig et knæk, da jeg selv dumpede. Det er svært, når man altid er blevet pacet til at være den bedste.

Når jeg taler med ældre studerende, så siger de: Nå ja, alle dumper. Det er sådan, man lærer. Men under corona-krisen havde vi ikke mulighed for at spørge ældre studerende til råds, fordi vi var hjemsendt. Det har bare besværliggjort mange ting.

Nu skal jeg starte på studiet igen til september efter et års pause. Jeg har det meget bedre, og jeg glæder mig helt vildt meget til at komme tilbage.

LÆS OGSÅ: Stress på uni: Maya Egesholm-Thomsen tog et halvt år på højskole for at komme sig over sin stress