Studenterambassadør: Studerende med handicap kommer for ofte i klemme på Københavns Universitet

Gruppen af studerende med handicap er dem, der oftest kommer i klemme i forbindelse med de interne arbejdsgange ved Københavns Universitet (KU).

Det antyder en opgørelse, som universitetets studenterambassadør Bo Gad Køhlert har udarbejdet til Uniavisen over de henvendelser, han modtog i 2020.

»Generelt set kunne sagsbehandlingssituationen, og den måde de studerendes sager bliver behandlet på og oplyst på, blive noget bedre. Det må jeg desværre sige,« siger Bo Gad Køhlert.

De studerende med handicap, der henvender sig til ham, ønsker enten at klage over et afslag på en ansøgning om hjælp, eller de har spørgsmål om, hvordan de udformer en ansøgning.

En tredjedel af alle henvendelser

Studenterambassadørens svar kan sikre de studerende den hjælp, de har brug for – og ligestille dem med andre.

Bo Gad Køhlert fik i alt 667 henvendelser fra de studerende ved KU i 2020, og af dem kom de 223 fra gruppen af studerende med handicap.

Det svarer til, at 33 procent af alle henvendelser til Studenterambassadøren kom fra studerende med handicap, og det gør gruppen til den største i hans statistik fra 2020.

Til sammenligning udgjorde samtlige 667 henvendelser i 2020 til ham kun cirka to procent af KU’s 37.500 studerende. Antallet af henvendelser til studenterambassadøren har ligget stabilt de senere år.

Måneders opslidende kamp

Reglerne på området siger, at dispensationer og ændringer med en hensigtsmæssig tilpasning skal kunne kompensere for det handicap, som en studerende har, og det er i udgangspunktet altid studienævnene på en uddannelse, der giver en dispensation.

LÆS OGSÅ: Nye retningslinjer skal komme studerende med handicap i møde

Det kan fx være, når nogle studerende med handicap søger om særlige undervisnings- eller eksamensvilkår, som de mener, at de har brug for i den daglige undervisning for at kunne kompensere sig for fx et fysisk handicap.

Hvis studienævnet giver afslag, kan den studerende klage over afgørelsen. Men det kan tage mange måneder at få revurderet sin sag. Og hele processen kan være meget opslidende for den studerende, fordi reglerne er så indviklede.

Et eksempel på en regel, der kan være svær at gennemskue, er et fysisk hjælpemiddel som en it-rygsæk. Den skal den studerende normalt søge igennem statens SPS-ordning ved et universitet, men i nogle helt særlige tilfælde skal den studerende finde finansiering til den andre steder end igennem sit eget universitet.

LÆS OGSÅ: Michelle med psykisk handicap klarer kun studiet med stædighed

Dispensation handler ofte om eksamen

Bo Gad Køhlert sagde i 2018 til Uniavisen, at det er vigtigt for de studerende med handicap selv at kende til reglerne i forskelsbehandlingsloven, hvis de skal have en chance for at skaffe sig den hjælp, de har krav på og brug for, når de søger den hos deres studienævn.

Ifølge Bo Gad Køhlert sker det ofte, at KU’s studerende med handicap har brug for en dispensation fra en gældende regel i forbindelse med prøver for at kunne klare eksamen på lige fod med andre studerende.

»Dispensationssager handler oftest om en eksamenssituation. Det kan være studerende, der søger om længere eksamenstid eller om at få en længere forberedelsestid. Det kan også handle om at få lov til at gå til eksamen i særlige lokaler for at få ro omkring sig,« siger Bo Gad Køhlert.

Krav om fyldestgørende svar

Bo Gad Køhlert siger, at et studienævn altid skal træffe en afgørelse ud fra et skøn, og hvis en studerende får afslag, er der nogle forvaltningsmæssige rammer for, hvordan studienævnet skal formidle det skøn.

»Og jo mindre fyldestgørende et svar fra studienævnet er, jo større grundlag er der for, ud fra forvaltningsretlige principper, at den studerende kan klage over afgørelsen ved at indsende en retlig klage,« siger Bo Gad Køhlert. Det kan ske på flere måder:

»Den studerende kan påberåbe sig ikke at have modtaget en tilstrækkeligt begrundet afgørelse; at sagen ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst eller i de allerværste tilfælde, at studienævnet simpelthen ikke har forholdt sig til de paragraffer, som det ellers skal forholde sig til, inden det træffer en beslutning,« siger Bo Gad Køhlert.

Af de mange henvendelser fremgår det også, at der ofte opstår tvivl om, hvad studienævnet egentlig har lagt vægt på i den studerendes ansøgning i forbindelse med, at der er blevet givet et afslag.

»Der kan jeg desværre se, at det er den slags henvendelser, jeg ofte får. Jeg ser selvfølgelig kun en lille del af alt det, der foregår på KU. Men det er en tendens,« siger Bo Gad Køhlert.

Grundigere sagsbehandling, tak

For at undgå den slags sager foreslår studenterambassadøren en grundigere sagsbehandling.

»En del studienævn, dispensationsudvalg og sagsbehandlere kunne godt lægge sig mere i selen for at undersøge den studerendes situation bedre. De bør have et grundigt kendskab til lovgrundlaget og begrunde et eventuelt afslag tilstrækkeligt – og ud fra retspraksis. Det ville give de studerende mindre grund til at klage,« siger Bo Gad Køhlert.

Selv om det i udgangspunktet er studienævnene, der giver dispensationer til studerende, kompliceres billedet ifølge Bo Gad Køhlert af, at nogle studienævn har uddelegeret noget af deres beslutningskompetence omkring mere administrative forhold til rent administrative medarbejdere, der forbereder og afslutter et studienævns sagsbehandling.

Det kan ske, hvis der alene er tale om en ansøgningsfrist, der er overskredet, eller der gælder andre praktiske forhold, som ikke kræver en faglig vurdering på et hidtil ukendt grundlag. Så kan et underudvalg under studienævnet træffe beslutningen. Det kan også ske som en rent administrativ beslutning

Faglig forståelse bør indgå i overvejelser

Bo Gad Køhlert er alligevel tilfreds med, at det i udgangspunktet er studienævnene, der beslutter, om der skal gives en dispensation.

»Dér kunne jeg godt få bekymringer, hvis det er mennesker, som ikke har indblik i det faglige, der skulle træffe beslutninger, som er nødt til at basere sig på faglige vurderinger,« siger Bo Gad Køhlert.

Han understreger, at det står i universitetsloven, at det er studienævnene, der træffer beslutningen om at give en dispensation, og at KU skal overholde loven.

»Det giver også god mening, at det er dem, der har den faglige indsigt i uddannelserne, der træffer afgørelser om dispensation. Den studerende med handicap skal være nogenlunde ligestillet og må ikke få tilpasninger, der stiller den studerende med handicap bedre end andre studerende,« siger Bo Gad Køhlert.