Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studenterrådet: Karakterkrav er ikke løsningen

OPTAGELSESKRAV - Københavns Universitet indfører et karakterkrav på 6 på kvote 1. Studenterrådet mener, det er forkert at holde folk ude, mens forsker forudser økonomisk gevinst for KU.

Københavns Universitet (KU) ønsker at indføre et karakterkrav på 6 på kvote 1 for at højne kvaliteten og mindske frafaldet, men det er en dårlig løsning, lyder det fra Studenterrådet. Og modtagelsen af KU’s plan kan da også defineres som blandet.

KU har siden 2014 ønsket at indføre et karakterkrav på kvote 1, men har ikke gjort det, da loven foreskriver, at man samtidig indfører et tilsvarende krav på kvote 2. I slutningen af februar vil regeringen og et flertal i Folketinget formentlig ændre den lovgivning.

Derfor valgte universitetet 1. februar af varsle et karakterkrav på 6 på både kvote 1 og kvote 2, som dog er tiltænkt kun at skulle effektueres på kvote 1 – og det fra 2018.

“Det varsel er under forudsætning af, at lovforslaget går igennem, og hvis forslaget ikke går igennem, så foreligger der den berømte nye situation. I givet fald bliver vi nødt til at se på det igen,” siger prorektor på KU Lykke Friis, som forklarer, at man netop ikke ønsker samme karakterkrav på kvote 2

Lavt karaktersnit, højt frafald

Havde karakterkravet været indført i 2015, ville det have påvirket små 11 procent eller cirka 850 af de studerede, der blev optaget på KU i sommeren 2015.

“Vi kan konstatere, at der er en betydelig sammenhæng mellem frafald og karaktergennemsnit. KU er blevet kritiseret for at have et stort frafald på nogle uddannelser, og det har været et stort tema for os de seneste år, hvad vi kan gøre ved det. Det er hovedmotivationen bag det her tiltag. Og så ønsker vi også at sende et signal om, at alle fag er krævende at læse på Københavns Universitet. Hvis ikke Købehavns Universitet skulle stille krav, hvem skulle så?” siger Lykke Friis.

KU’s beslutning er dog blevet mødt med kritik fra flere sider; Danske Gymnasielevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd kritiserer begge karakterkravet, og Enhedslisten har valgt at kalde uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd på baggrund af KU’s krav, som ministeren har støttet i pressen.

Løser ikke kvalitetsproblemer

Også Studenterrådet er kede af at høre om KU’s karakterkrav. De så hellere, at KU forsøgte at hjælpe de studerende bedre gennem studiet fremfor at blokere deres vej ind på universitetet.

“Når jeg læser, hvorfor Københavns Universitet gerne vil indføre det her karakterkrav på 6, så finder jeg det meget foruroligende, at de tror, man løfter kvaliteten af vores uddannelser ved at holde nogen ude. Det tror jeg ikke løser nogen kvalitetsproblemer, og jeg mener heller ikke, det er måden at håndtere et frafaldsproblem,” siger formand, Malou Astrup Clemmensen og fortsætter;

“Man bør i stedet kigge på, hvad man kan gøre for at få alle studerende med og blive bedre til at give løbende feedback – ikke bare på opgaver, men også på hvordan det generelt går for den studerende. Hvor er jeg på det her studie? Hvor skal jeg hen? Og hvad kan jeg, når jeg bliver færdig? – kunne man integrere de her refleksioner bedre i uddannelserne, så tror jeg, vi ville se færre falde fra. Også blandt dem med et lavt karaktersnit fra gymnasiet.”

Malou Astrup Clemmensen er enig med KU’s ledelse i, at det store frafald er et alvorligt problem, men hun frygter, at KU glemmer sit ansvar for at sikre den sociale mobilitet i Danmark.

KU vil nytænke kvote 2

Det mener Lykke Friis dog ikke, at KU gør, og hun understreger, at det netop er derfor, KU har ventet på lovforslaget.

“Det er ikke sådan, at vi ligestiller karakterer med talent. Det kunne man have sagt, hvis vi havde gjort det, som loven åbnede for i 2014, nemlig at indføre en minimumskarakter på 6 i 2014 og så være græsk-katolsk med, at det krævede den samme minimumskarakter på kvote 2. Det gjorde vi bevidst ikke,” siger hun og forklarer at for at sænke frafaldet, vil man altså sikre sig, at de studerende med lavere snit er studieegnede og motiverede, og derfor må de igennem kvote 2, som hun også tiltænker en revurdering i forbindelse med indførslen af karakterkravet;

“Det, vi i første omgang skal kigge på, hvis det her lovforslag går igennem, er, hvilke krav vi stiller i kvote 2. Hvordan skal man kunne afdække de faglige kvalifikationer og motivationen? Skal det være med motiverede ansøgninger koblet med samtaler eller test?”

God økonomi i dygtige studerende

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der generelt er den sammenhæng; jo højere karaktergennemsnit desto lavere frafald. Det betyder dog langtfra, at alle med lave karaktergennemsnit frafalder, og derfor mener Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelser ved EVA, at det er vigtigt at universiteterne bliver bedre til at finde de studerede, der faktisk er studieegnede, og bliver bedre til at frasortere de andre.

Jakob Rathlev forklarer, at KU’s karakterkrav også kan give økonomisk gevinst;

“Det bliver nemmere for universitetet at drive uddannelse, for der er god økonomi i dygtigere studerende. De spilder ikke undervisningskræfter på studerende, der falder fra, og de studerende, der er, kommer bedre igennem og får hurtigere job bagefter, og det er alt andet lige noget, der giver en bedre studieøkonomi.”

Han forklarer også, at når studerende med et gennemsnit i den høje ende fra gymnasiet kommer hurtigere i job, efter de bliver færdige på universitetet, kan det vise sig gavnligt for KU’s økonomi at have mange af den slags;

“I forbindelse med reformarbejdet om et nyt taxametersystem har ministeren netop flaget, at han mener, at beskæftigelsesdimensionen er vigtig, og vi ved, at studerende, der kommer med høje adgangskvotienter generelt får hurtigere i job end andre,” siger Jakob Rathlev.

Seneste