Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Administrationsreform — I Studenterrådet ser vi på administrationsreformen med både frygt og forventning. Vi studerende risikerer at få mindre kvalificeret hjælp, men samtidig håber vi på, at vejen til den rette hjælp bliver kortere. Uanset hvad kræver et godt resultat, at ledelsen sørger for maksimal inddragelse.
Et universitet er uddannelse, forskning og formidling. Men universitetet danner også ramme for en masse menneskers dagligdag. Derfor bør et universitet også være trivsel. Trivsel for os som studerende, men også trivsel for alle de ansatte, der til hverdag gør det muligt for os studerende at være tilmeldt de rigtige kurser, kunne aflevere vores opgaver og ikke mindst vide, hvor vi skal søge hjælp. Intet af førnævnte sker af sig selv, men er kerneopgaver, som løses af det dygtige administrative personale på KU.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Hvorfor tager vi nu disse overvejelser op som studerende? Det gør vi, fordi KU står over for en enorm administrationsreform, som vil have stor indflydelse på de studerendes hverdag på universitetet. Her ser vi muligheder, men vi har også en række udfordringer i sigte, som vi mener universitetets ledelse bør tage højde for.
LÆS OGSÅ: Ledelsen: Reformen af administrationen handler om at bruge kræfterne rigtigt
Vi er bekymrede over, at der atter skal spares på vores administration. Vores oplevelse har været, at gentagne besparelser har sat vores administration i en presset situation, hvor resultatet har været længere ventetider og værre service. Samtidig har besparelserne resulteret i en centralisering af administrationen, som for eksempel har gjort studievejledningen mere fjern fra den almene studerendes hverdag.
Vi er bekymrede for, hvordan administrationsreformen skal blive vellykket og blive en styrke for de studerende på særligt mindre fag, hvis der ikke er administrativt personale, som har et egentligt kendskab til, hvordan de mindre studier hænger sammen.
Desuden ser vi meget kritisk på det faktum, at de studerende i dag allerede oplever store problemer med den rette vejledning i forbindelse med blandt andet udlandsophold, som er helt afgørende for for eksempel sprogstudier. Samtidig kan den egentlige viden om fagenes studieordninger og indretning forringes markant, hvis det er enkelte fakultetsansatte, der skal hjælpe og rådgive de studerende.
LÆS OGSÅ: Fire VIP’er: Vi har brug for TAP’erne tæt på
Endvidere har blandt andet studienævnet på Tværkulturelle og Regionale Studier allerede kritiseret, at studienævnene ikke er blevet inddraget, og samtidig opfordret til, at uddannelsesadministrationen designes mere præcist, før den flyttes til større servicecentre og fagspecifikke koncernenheder. Det er en meget væsentlig kritik og bør absolut inddrages i det videre arbejde med reformen.
Vi ser dog et vist potentiale i reformen. For os som engagerede studenter er centralisering ikke nødvendigvis kun af det onde. For vi ser et stort potentiale i, at alle studerende lettere kan finde ud af, hvor de skal henvende sig, hvis de skal have hjælp.
Som de studerendes repræsentanter, kommer vi til at arbejde for at vores stemme vil blive hørt i udarbejdelsen af de konkrete forslag
Ikke mindst vil det være en enorm lettelse af hverdagen for os, hvis der kun er ét nummer man i fremtiden skal ringe til. Det vil gøre det meget lettere at være studerende, og ikke mindst vil det kunne give mere overskud i hverdagen, så man ikke ender med at blive sendt fra øst til vest og fra loftet til kælderen for at finde den rette medarbejder.
På samme tidspunkt kan forslaget om oprettelsen af lokale servicecentre virke som en modvægt til den øgede centralisering. Vores håb er, at Universitetsbestyrelsen kan genskabe noget af den lokale kontakt, som er gået tabt i tidligere besparelser og centraliseringer af administrationen.
Som de studerendes repræsentanter, kommer vi til at arbejde for at vores stemme vil blive hørt i udarbejdelsen af de konkrete forslag. Dog vi kigger med en vis bekymring på reformen, nærer vi samtidig et forsigtigt håb, om at vi kan ende med en administration, der er bedre end den vi har dag.