Studenterrådets forperson er chokeret over vælgerlussing

Det var en syngende lussing til sejrherren.

Studenterrådet fik over halvdelen af stemmerne og vandt endnu en plads i bestyrelsen på Københavns Universitet, men gik samtidig 20 procentpoint tilbage og afgav stemmer til både Frit Forum og Konservative Studerende.

»Det var et chokerende valg, vi fik,« siger Kevin Olesen, forperson i Studenterrådet. »Det er en markant tilbagegang, som jeg ikke havde forventet.«

Spørgsmålet er, hvad der gik galt. Hvordan kunne listen, der på sin hjemmeside proklamerer, at de repræsenterer alle studerende på Københavns Universitet, miste hver fjerde vælger?

Kevin Olesen ved, at han ikke kan bortforklare kindhesten. Nok har der været en pandemi, der har aflyst arrangementer på stribe, men Studenterrådet er selv skyld i nederlaget, siger han:

»Jeg tror, at vi har været for dårlige til at komme ud til de studerende og forklare dem, hvad vi laver. Og jeg tror særligt, vi har været for dårlige til at understøtte vores lokale fagråd efter corona og sikre, at de studerende kender til det, de laver.«

Ikke så sexet

Mens Studenterrådet gik tilbage, stormede Frit Forum og Konservative Studerende den anden vej og endte med henholdsvis 13,8 og 18,4 procent, hvis man tæller Konservative Jurister med. Tilsammen kaprede de en række pladser fra Studenterrådet i studienævn og akademiske råd, blandt andet på Statskundskab og Jura.

Før valget havde Frit Forum valgt at droppe valgforbundet med Konservative Studerende for at gå i en mere socialistisk retning. Og under valget tordnede de konservative kandidater blandt andet imod identitetspolitik.

Imens talte Studenterrådet en del om »enhedsorganisering«, om fordelen i, at de er til stede på alle studenterpolitiske niveauer, fra bestyrelsen til det mylder af fagråd, der sætter deres egne lokale dagsordener.

Spørgsmålet er, om Studenterrådets valgkamp har været for teknisk og ukonkret sammenlignet med konkurrenternes krystalklare budskaber?

»Det er en af udfordringerne. At det ikke er så sexet,« medgiver Kevin Olesen.

Vi har været for dårlige til at komme ud til de studerende og forklare dem, hvad vi laver

Kevin Olesen, forperson, Studenterrådet

Problemet er dog ikke, at Studenterrådet mangler skarpe mærkesager, siger han. Udfordringen er at overbevise de studerende om, at de har opnået resultater i løbet af året, som andre lister blot kan drømme om.

Hvis det ikke er kommunikeret, er det ikke sket, siger han.

»Jeg tror ikke, der er så mange, der husker, at vi fik fjernet aktivitetskravet, at vi sender Studenterhåndbogen ud, at vi laver det årlige rusarrangement og er medarrangører af Forårsfestivalen. Vi skal være bedre til at vise, at vi lægger mange kræfter i de ting.«

Ét er kommunikationen. Der må også være nogle, der har sat kryds ved jer sidste år, som føler, at de ikke har fået nok ud af det. Har I har taget de studerendes problemer alvorligt nok?

»Ja, det synes jeg. Der er mange repræsentanter fra Studenterrådet og fra fag- og fakultetsrådene, der har gjort et virkelig stort arbejde under corona, hvor der har været indkaldt til mange ekstraordinære møder. Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Så jeg tror, det meste handler om kommunikationen.«

Afhoppere har skadet

Ikke alle deler Kevin Olesens analyse.

Politrådet forlod tidligere i år Studenterrådet for at føre valgkamp på egen hånd. Ikke på grund af dårlig kommunikation, men fordi de oplevede, at Studenterrådet ikke kæmpede ihærdigt nok for studerende med funktionsnedsættelser.

Senere lavede Nicolas Arnvig, et tidligere medlem af Studenterrådets forretningsudvalg listen KU-fest.dk, og i valgkampen beskyldte han sine tidligere fæller for at befinde sig for langt fra de studerendes hverdag og ignorere de lokale fagråds ønsker.

Kevin Olesen erkender, at kritikken har haft konsekvenser.

»Det har skadet ret meget, at tidligere aktive har stillet op mod os, for hvis man kigger på deres valginterview i Uniavisen, er det meste en kritik af Studenterrådet. Det tror jeg skader en hel del. I det hele taget brugte de fem andre lister meget af deres taletid på at kritisere os.«

Han afviser, at Studenterrådet ikke har gjort nok for studerende med funktionsnedsættelser, men siger, at uenigheden bunder i »forskellige tilgange«.

Men har I været for dårlige til at lytte til fagrådene?

»Jeg tror aldrig, man bliver helt god nok. Vi har forsøgt så godt, vi kunne, men der er gået nogle ting galt på grund af kommunikationsvanskeligheder, på grund af corona og på grund af de manglende fysiske møder. Der er ting, vi kan gøre bedre. Fagrådene er et kæmpe fokuspunkt for os.«

Nicolas Arnvig, et tidligere medlem af forretningsudvalget, siger, at I har flyttet studenterpolitikken for langt væk fra de studerende. Man mærker jer simpelthen ikke derude. Hvad siger du til det?

»Han har en pointe i, at der er en konstant kamp mellem at repræsentere studerende bedst og samtidig ikke komme for langt væk fra dem. Ledelsen sidder på Nørregade, og det er der, vi skal tage kampen, men vi skal også repræsentere de studerende på campus. Det er en supersvær balance,« siger Kevin Olesen.

»Kritikken gør indtryk, særligt når den kommer fra en, der har været aktiv i kernen af Studenterrådet. Jeg håber, den kan få os til at lære, hvordan vi kan gøre det bedre.«

En liste for alle studerende?

Efter valget står Studenterrådet et andet sted, end de har gjort i en længere årrække.

Hvor de tidligere har kapret fire ud af fem stemmer, fik de i år 59 procent af stemmerne, hvis man tæller støttelisten Fysisk fagråd med. Spørgsmålet er, om Studenterrådet bør tage konsekvensen og slette en bestemt – og af de øvrige lister udskældt – sætning fra deres hjemmeside: »Vi er de studerende på Københavns Universitet.«

Det er en fordel at stå samlet, når man repræsenterer de studerende

Kevin Olesen, forperson, Studenterrådet

Det afviser Kevin Olesen.

»Pointen er, at alle studerende har mulighed for at deltage og være med til møderne. Også folk fra Frit Forum og Konservative Studerende. Det er grundlaget for at sige det. Vi er ikke ekskluderende over for nogen. Vi har ikke noget kontingent. Alle studerende skal kunne få deres stemme hørt.«

Så hvis I fik fire procent af stemmerne, ville I stadig sige det?

»Jeg tror stadig, vi ville sige det, men på et eller andet tidspunkt, er der nok en del, der vil mene, at vi ikke kan bryste os af det længere. Heldigvis er det, jeg hører indtil videre, at der er en respekt for, at vi ikke prøver at splitte de studerende, men at samle dem, og at netop det gør, at mange lytter til os og tager kontakt til os.«

Man kunne jo også se valgresultatet som et bevis på, at det er umuligt at favne alle studerende, fordi de er så forskellige?

»Det tror jeg ikke på. Når jeg snakker med andre fra Frit Forum og Konservative Studerende, er der mange ting, vi er enige om. Det er typisk nogle enkeltsager, der skiller os. Og så tror jeg bare, det er en fordel at stå samlet, når man repræsenterer de studerende,« siger Kevin Olesen.

Målet er 100 procent

Det skal han så overbevise vælgerne om i løbet af det næste år. Lad os tegne et billede af en af dem:

Hun går ikke op i studenterpolitik, men hun har hørt, at der er valgkamp og overvejer at stemme. En dag trisser hun rundt på campus og ser på valgplakaterne, en efter en. Først finder hun en plakat med Studenterrådets spidskandidat, der påstår at være de studerendes stemme på campus. Hun spørger sig selv: Hvad har Studenterrådet mon gjort for mig?

Så ser hun Frit Forums plakat, de lover at kæmpe for social mobilitet, Konservative Studerende hænger ved siden af og siger »nej tak til identitetspolitik!«, og så er der en tredje liste, der bare gerne vil holde nogle fede fester.

Hun overvejer at stemme på en af dem i stedet, for det er da budskaber, hun kan forstå.

Hvordan vil Studenterrådet overbevise hende om, at hun bør stemme på dem?

»Det skal vi gøre ved, at hun lærer sit fagråd at kende,« siger Kevin Olesen.

»Ved at hun bliver inviteret med til møder, at hun bliver hørt i de sager, der optager hende, ikke kun under valget, men i løbet af hele året, hvor Studenterrådet holder mange flere arrangementer og møder end alle andre studenterorganisationer.«

Hvis det lykkes, vil Studenterrådet vende tilbage til fordums styrke, forsikrer han:

»Vi har fået en vælgerlussing, men jeg ser det ikke som et tegn på en større udvikling. I princippet er målet at komme op på 100 procent, men til næste valg sigter vi mod at komme tilbage til de 80. Det tror jeg er meget realistisk.«