Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Aktion — Tre studerende ville markere etårsdagen for Rafah Garden med et palæstinensisk flag. Så langt nåede de dog ikke, før politiet blev tilkaldt.
Tirsdag 6. maj markerede etårsdagen for Rafah Garden – den propalæstinensiske teltaktion, der sidste år varede 27 dage i Den Hemmelige Have på Center for Sundhed og Samfund, CSS.
Det ønskede tre af de
LÆS OGSÅ: Teltlejren på Københavns Universitet lukker
Så langt nåede de dog ikke. For da de stod ved træets fod med deres flag, blev de stoppet af en KU-ansat, som sagde, at vedkommende »blev nødt til at ringe til sin chef.« Årsagen blev ikke yderligere specificeret.
De studerende talte ikke med øvrige KU-medarbejdere eller -chefer, før politiet dukkede op, bad om deres personoplysninger og meddelte, at de skulle forlade stedet og ikke måtte komme igen de næste 24 timer.
Ingen af de studerende ønsker at stille op til interview med navn, men Uniavisen har talt med en af dem, der har beskrevet hændelsen. Uniavisen har desuden kontaktet Københavns Politi for at få bekræftet forløbet. Københavns Politi skriver:
»Københavns Politi kan bekræfte, at vi tirsdag eftermiddag blev kaldt til Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, hvor der blev afholdt en uanmeldt demonstration. Tre personer var uønskede på stedet af Københavns Universitet, og derfor fik de et påbud i medfør af politiloven om, at de ikke måtte indfinde sig på KU’s lokaliteter i et døgn.«
Özgür Yegâh har været i kontakt med de studerende, som fik politipåbud på CSS, og har aftalt at udtale sig på deres vegne.
Vi formoder, at det efterhånden bare er en automatreaktion fra KU’s ledelse, at de tilkalder politiet, når de ser et palæstinensisk flag
Özgür Yegâh, medlem af Studenterrådets Forretningsudvalg
Özgür Yegâh har tidligere været aktiv i organisationen Studerende mod Besættelsen (SmB), der stod bag teltaktionen sidste år, og som har arrangeret en række øvrige propalæstinensiske aktioner.
I dag sidder Özgür Yegâh i Studenterrådets forretningsudvalg og understreger, at
Ifølge Özgür Yegâh frygter medlemmer af SmB repressalier fra KU, hvis de udtaler sig til pressen eller på anden måde tilkendegiver deres identitet i relation til SmB – og derfor er det vigtigt, at Studenterrådet melder sig på banen.
»De studerende fik ikke på noget tidspunkt at vide, hvorfor de ikke måtte være der – om det handlede om flagene eller om det var fordi, de havde klatreseler på. Men mig bekendt er det ikke ulovligt at klatre i træer,« siger Özgür Yegâh og fortsætter:
»Vi formoder, at det efterhånden bare er en automatreaktion fra KU’s ledelse, at de tilkalder politiet, når de ser et palæstinensisk flag. Vi mener ikke, det er særlig demokratisk, at KU per definition lukker aktioner ned, der har at gøre med Palæstina uden overhovedet at gå i dialog med de studerende.«
Hvorfor er det vigtigt for Studenterrådet at markere sig i denne debat?
»Vi kan ikke acceptere, at det er blevet normalen, at der politi på campus. Så vi synes, at vi er nødt til at sige meget tydeligt fra over for den håndtering fra KU’s side.«
Özgür Yegâh henviser til den række af aktioner, der forløb i efteråret og vinteren 2024, hvor studerende forsøgte at genetablere Rafah Garden indendørs på KUA, men gentagne gange blev fjernet af politiet og truet med individuelle repressalier.
LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke
Uniavisen arbejder på en kommentar fra KU’s ledelse.