Studerende: Diversitet på Psykologi starter med ledelsen

I et debatindlæg i Politiken skriver tre mandlige ledelsesmedlemmer fra Københavns Universitet, at der er for mange kvinder på psykologistudiet.

De skriver ligeledes, at de vil udvide Kvote 2 for at sikre mere diversitet blandt de studerende ved at få flere mænd med krøllede hjerner og social forståelse ind på studiet. Implicit ligger altså, at deres kvindelige studerende hverken har krøllede hjerner eller social forståelse.

Vi er naturligvis enige i, at mangfoldighed er godt, men vi hæfter os også ved, at debatindlægget er skrevet af tre hvide mænd i ledelsesstillinger. Ønsker man at sikre diversiteten på psykologistudiet på Københavns Universitet, kunne man jo starte i toppen, men det gør de tre medlemmer af ledelsen ikke.

De retter i stedet skytset mod deres dygtige, kvindelige studerende.

Næsten ingen kvinder i ledelsen

Der er i to årtier blevet uddannet langt flere kvindelige psykologer end mandlige, men alligevel består institutledelsen på Psykologi af 80 procent mænd. Samtidig er fire ud af fem nyansatte professorer på instituttet mænd.

Ønsker man at sikre diversiteten på psykologistudiet på Københavns Universitet, kunne man starte med ledelsen

Som psykologistuderende savner vi at se de dygtige, ambitiøse og krøllede kvindehjerner, vi er blevet undervist af på studiet, i lederstillinger. Vi er som kvinder ikke velrepræsenterede på ledelsesniveau. Og vi kan ikke lade være med at tænke på, om ledelsesfaklen bliver ved med at gå videre til mænd, fordi det netop er mænd, som problematiserer de mange dygtige kvinder i faget, der vælger de næste ledere.

Den ulige kønsfordeling i ledelsesstillinger skaber debat i samfundet, men Venstres ligestillingsordfører Martin Geertsen ser ikke dette som et problem. I en artikel i Altinget siger Geertsen: »Jeg synes, man skal ansætte de bedst kvalificerede. Nogle gange er det kvinder, og nogle gange er det mænd«.

Dygtige studerende med krøllede hjerner

Dygtige unge kvinder på gymnasiet går målrettet efter at blive de bedst kvalificerede til videregående uddannelser ved at opnå de høje karaktergennemsnit, der i dag kvalificerer dem til disse uddannelser.

Karakterer i gymnasiet har altid været af betydning for det videre studieliv, og de er kun blevet mere afgørende, da en stor andel danske unge i dag tager studentereksamen.

Men nu, hvor det er kvinder, der opnår høje karaktergennemsnit og kommer igennem gymnasiet som vindere, skal kriterierne for, hvem der er kvalificerede til de forskellige eftertragtede uddannelser, pludselig laves om.

Høje karakterer er selvfølgelig ikke lig med, at man bliver en god psykolog, men samtidig er et højt gennemsnit heller ikke ensbetydende med, at man ikke har en »krøllet hjerne«, livserfaring eller er empatisk.

De tre mænd fra ledelsen efterspørger desuden studerende med mere varierede sociale baggrunde. I den forbindelse tænker vi over, hvilket socialt lag de ansatte på instituttet og fakultet selv repræsenterer?

Endnu en kritik af 12-talspiger

Vi ser de tre mandlige ledelsesmedlemmers udsagn som et udtryk for den generelle tendens, der er til at tale ned om de kvinder, der klarer sig godt. De såkaldte ‘12-tals piger’ anskues som piger, der er drevet af en angst for ikke at være gode nok.

Sådan udtalte en lektor på Psykologi sig for år tilbage om de nye studerende til vores introduktionsforelæsning. Vi har efterfølgende hørt udtalelser af lignende karakter fra undervisere.

Vi håber på, at det udvidede Kvote 2-system vil betyde, at der rent faktisk skabes større diversitet – og ikke kun færre kvinder

Der er tilsyneladende ingen, der rigtig tror på, at kvinder, der får 12-taller på gymnasiet kan være rigtig intelligente, kreative og have social forståelse. Ikke engang de undervisere på vores institut, der gang på gang har måttet se i øjnene, at de aldrig har givet så høje karakterer til deres ensformige teoretiske eksaminer før.

Vi håber på, at det udvidede Kvote 2-system, som Institut for Psykologi planlægger, vil betyde, at der rent faktisk skabes større diversitet – og ikke kun færre kvinder.

Det er afgørende, at et nyt Kvote 2-system ikke favoriserer kandidater, der er genspejlinger af de tre mænd, der har skrevet debatindlægget, men at det prioriterer fremtidige kvindelige og mandlige studerende med forskelligartede kulturelle og sociale baggrunde.

Vi håber ligeledes, at ønsket om færre kvindelige studerende fra den mandsdominerede ledelse ikke er med til at blokere for, at dygtige kvinder i vores fag senere skal få lov at tilslutte sig de tre mænd på ledelsesgangen.