Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
Anna Nørgaard Sørensen fra Studenterrådet foreslår, at Københavns Universitet nedsætter en arbejdskomite, hvor studerende og undervisere kan finde en fælles forståelse for, hvad der er krænkende adfærd.
#MeToo og kulturkamp om krænkelser på Københavns Universitet
Februar 2018:
En undersøgelse fra Magisterbladet viser, at 11 procent af kvindelige studerende har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, 8 procent har oplevet det samme på studiet det seneste år.
48 kvindelige studerende fra fem universiteter sender anonymt et åbent brev til universitetsrektorerne via Dagbladet Information og opfordrer til, at der bliver sat ind mod krænkende opførsel.
Juni 2018:
Københavns Universitet udgiver nye retningslinjer, hvor det blandt andet fremgår, at »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.«
Retningslinjerne slår fast, at der er »nul-tolerance« over for krænkende adfærd. Reglerne vækker opsigt, også i medierne.
September 2018:
Prodekan Stine Jørgensen på Det Juridiske Fakultet opfordrer de studerende til at droppe planer om fester med stereotypiske elementer, blandt andet mexicaner-tema, til studiestartsfesterne.
December 2018:
En lektor på Det Humanistiske Fakultet er blevet kaldt til en tjenstlig samtale, efter at en gruppe studerende har klaget over ham, skriver Weekendavisen. De studerende siger, at lektorens undervisning er sexistisk, racistisk og eurocentrisk.
En intern undersøgelse finder ikke, at lektoren har været racistisk eller kønsdiskriminerende, men at han har manglet sensitivitet og forståelse for følsomme emner. Lektoren må ikke undervise resten af semesteret eller vejlede specialer i det følgende semester.
December 2018:
Ved en evaluering af biologiundervisningen kritiserer en studerende brugen af statistik, hvor personer er opdelt i kategorierne mand og kvinde. I januar 2019 bliver det en stor sag i medierne. Senere indarbejder Biologisk Institut diskussionen i deres undervisning.
Juni 2019:
En arbejdspladsvurdering (APV) viser, at 86 ansatte på Københavns Universitet har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed det forløbne år.
Oktober 2019
KU reviderer dets retningslinjer for krænkende adfærd, efter at kritikere har sagt, at de tidligere retningslinjer truer forsknings- og ytringsfriheden. I de nye retningslinjer indgår ikke længere en formulering om, at udgangspunktet for en krænkelsessag er en »oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd«, og ordet »nul-tolerance« er også fjernet.
Reglerne henviser fortsat til Arbejdstilsynets overordnede regelsæt, hvor det fremgår, at det er en krænket persons subjektive oplevelse, der er udgangspunktet for en krænkelsessag.
Kilde: Berlingske, DR, Jyllands-Posten, Politiken, Uniavisen, Weekendavisen
Når studerende føler sig krænkede over udtalelser fra undervisere, skyldes det ofte indgroede vaner og generationsforskelle.
Det siger Anna Nørgaard Sørensen, der studerer engelsk og er medlem af ledelsen for Studenterrådet på Københavns Universitet. Hun foreslår, at universitetet nedsætter et udvalg med studerende og undervisere, der kan sætte ord på, hvad der konkret er krænkende og utryg adfærd, og formulere retningslinjer.
»Vi må hjælpe hinanden. Det handler om at italesætte det, så vi kan få nogle fælles aftaler. Vi bør få nogle mere klare og konkrete formuleringer om, hvad der er grænseoverskridende.«
Eske Willerslev, der er professor og leder af Center for Geogenetik, fortæller til Uniavisen, at han har svært at navigere i den kultur, der er opstået på universitetet efter #MeToo.
Hans oplevelse er, at mange medarbejdere er bange for at blive beskyldt for at krænke. Selv lader han sin dør stå åben, når han er alene med kvindelige studerende eller kollegaer på sit kontor.
LÆS OGSÅ: Eske Willerslev lader sin dør står åben efter #MeToo: »Det er en måde at forsikre sig på«
»Det må være ubehageligt at føle, at man bliver mistænkeliggjort, bare fordi man mødes med en studerende. Det må være superutrygt, og det kan ikke være rigtigt, at man føler sig mistænkeliggjort, bare fordi man udfører sit arbejde,« siger Anna Nørgaard Sørensen.
Hun siger, at Studenterrådet er opmærksom på, at det kan være svært at navigere i normerne på universitetet.
»Vi er helt klar over, at det er svært at finde rundt i. Reglerne er meget vagt formuleret.«
Hun siger, at den ældre generation har nogle vaner, som kan støde den yngre generation.
»Der er nogle adfærdsmønstre, som skal ændres, og det kan man kun gøre, hvis man bliver opmærksom på dem. De studerende skal helt konkret og tydeligt forklare, hvad de oplever som utrygt. Det er svært for underviserne at reagere på noget, som de ikke forstår,« siger Anna Nørgaard Sørensen.
Du siger, den ældre generation skal gøre op med nogle vaner. Hvad med den yngre generation, hvordan kan den tage hensyn til den ældre generation?
»Vi må hjælpe dem med at lære, hvad vi har brug for. Vi skal ikke bare skælde ud. Vi må hjælpe hinanden med at sige til, når grænsen er nået og være lydhøre over for hinanden – både undervisere og studerende,« siger hun.
SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER
For at skabe et miljø, hvor alle kan trives, skal man tage hånd om konflikterne, når de opstår, siger Signe Groth-Brodersen, der er psykolog og ph.d. i organisation og ledelse. Det handler om at være konkret og pragmatisk.
»I mange situationer handler det om at skabe et almindeligt godt arbejdsliv, hvor vi kan tale med hinanden om det, vi bryder os om – eller måske netop det, vi ikke bryder os om. Hvis du for eksempel siger: ‘Jeg kan høre du har meget på hjerte, men kan du ikke lade være med at afbryde mig?’ Eller: ‘Jeg synes det er svært, at du taler om det på den måde’, så har jeg mulighed for at sige: ‘Undskyld, det vil jeg huske til næste gang.’«
LÆS OGSÅ: Hun vandt sexchikanesag mod Københavns Universitet
Signe Groth-Brodersen, der arbejder som selvstændig organisationspsykolog og foredragsholder, siger, at man kan forebygge konflikter ved at være nysgerrig, når man opdager, at man ser forskelligt på tingene.
»Vi skal lægge mærke til hinanden, lytte til hinanden og undersøge hinandens perspektiver. Vi skal have en respektfuld, løsningsorienteret dialog, hvor vi er opmærksomme på, at vi oplever ting forskelligt,« siger hun.
Det er en fælles opgave at skabe et trygt miljø, og underviserne skal ikke føle, at de skal være på vagt for at undgå at støde nogen.
»Man skal gribe situationerne, når de er der, og skabe så meget tryghed, at man godt kan sige: ‘Det her går lige over mine grænser,’« siger Signe Groth-Brodersen. »Så kan man sige: ‘Det var interessant, det, du sagde der. Lad mig lige høre, hvordan du forstod det, jeg sagde. Det var slet ikke min hensigt.’«