Eske Willerslev lader sin dør stå åben efter #MeToo: »Det er en måde at forsikre sig på«

Eske Willerslev lukker ikke døren, når han mødes alene med en kvindelig studerende eller kollega på sit kontor. Andre skal kunne se, hvad der foregår.

»Det er en måde at forsikre sig på,« siger han.

Grænserne for, hvordan man opfører sig, har rykket sig efter #MeToo, siger dna-forsker og professor Eske Willerslev. Han oplever, at forskere og andre medarbejdere på Københavns Universitet er på vagt og forsøger at gardere sig mod at blive beskyldt for at opføre sig krænkende:

»Det er ligesom med videnskabelig uredelighed. Bare beskyldningen er nok til, at dit renomme er alvorligt stækket. Mit indtryk er, at folk er virkelig bange for at blive beskyldt for noget. Derfor begynder man på sådan noget som at have dørene åbne.«

Døren til Eske Willerslevs kontor står åben, så ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad der foregår på kontoret.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Slut med komplimenter

MeToo-bevægelsen slog for alvor igennem i 2017, og året efter indførte Københavns Universitet en nul-tolerance-politik over for krænkende adfærd. Reglementet blev senere revideret, efter at det var blevet kritiseret for at være formuleret så bredt, at det truede forsknings- og ytringsfriheden. Reglerne slår dog fast, at medarbejdere og studerende har ret til at sige fra over for »mobning, seksuel chikane eller andre adfærdsformer, som krænker medarbejdere og studerende.«

Eske Willerslev siger, at han betragter MeToo-bevægelsen som et rigtigt og nødvendigt opgør med diskrimination og krænkende adfærd.

»Det værste, jeg kan forestille mig er, at jeg bliver opfattet som en gammel hvid gris, som ikke fatter en kæft.«

Eske Willerslev, professor

»De ting, som er kommet frem, havde jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig foregå. Der er ingen tvivl om, at der har været et reelt problem, og at der stadig er det. I mine øjne er det positivt, at både mandlige og kvindelige studerende reagerer og forsøger at gøre op med det,« siger han.

Men netop fordi #MeToo har ændret kulturen på universitetet, kan det være svært for medarbejdere at afgøre, hvad der er passende opførsel. Eske Willerslev kommer ofte i tvivl om, hvorvidt det, han er i gang med at sige, kan blive opfattet som stødende, siger han. Derfor passer han på, og han lader for eksempel være med at give en kollega en kompliment, hvis han eller hun har gjort noget ekstra ud af sig selv en dag. Det ville han ikke have tøvet med at gøre for fem år siden.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi … NUL indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

»Jeg er 49 år, og det er faktisk første gang, jeg egentlig har følt mig gammel. Jeg er fra en generation, hvor der stadig var en meget fri tone, og jeg kan mærke, at den yngre generation har et andet værdisæt,« siger han.

»Du kan ikke sige ting, der relaterer sig til køn eller etnicitet med bare én millimeter. De emner er fuldstændig tabu i dag. For midaldrende mænd kan det være svært at navigere, men jeg forsøger at lære det, så meget som jeg nu kan,« siger Eske Willerslev, der fortæller, at han nogle gange får at vide, at han har sagt noget, der er stødende.

»Jeg synes, at det er positivt, at de tør sige det til mig. Så beklager jeg og forsøger selvfølgelig at lære og rette ind.«

I USA må du kun lave vittigheder om dig selv

Eske Willerslev er ved siden af sit job i København professor på University of Cambridge i England, og i 2014 var han gæsteprofessor på UC Berkeley i USA. I flyet på vej til Berkeley sad han ved siden af en dansker, der boede i USA. Eske Willerslev spurgt ham, hvordan det var at bo der.

»Han sagde, at der var en ting, han savnede. Det var at kunne være afslappet omkring, hvad man siger, og at kunne fortælle vittigheder. Derovre er alle bange for at blive sagsøgt, så du laver kun vittigheder om dig selv. Det er den eneste sikkert farbare vej, og selv der skal man vist passe lidt på,« siger Eske Willerslev.

LÆS OGSÅ: Inkluderende tiltale: Undervisere på Humaniora opfordres til at bruge kønsneutrale betegnelser

I udlandet har Eske Willerslev været på vagt, fordi han ikke ville støde nogen med sin frie tone, mens han i Danmark har gjort en dyd ud af skabe et afslappet miljø.

»Jeg har villet skabe et miljø, der var afslappet, ligetil og frit. Hvor der var en fri tone, og folk kunne joke. Det er et miljø, som jeg selv befinder mig godt i og gerne vil give videre,« siger Eske Willerslev.

»Men mit indtryk er helt klart, at mange fra den yngre generation foretrækker en mere formel tone. Og man må selvfølgelig tilbyde det miljø, som folk trives i.«

Eske Willerslev siger, at Danmark begynder at minde mere om USA og Storbritannien.

»Jeg skal lægge bånd på mig selv, og jeg kan sagtens leve med det, men jeg håber, at normen har rykket sig om nogle år, så der kommer lidt mere luft til at turde agere uden at gå rundt og være bange.«

Går du rundt og er bange?

»Jeg vil ikke sige, at jeg går rundt og er bange. Men det er noget, jeg er meget opmærksom på. Lad mig sige det på den måde: Det er noget, som er i min bevidsthed i forhold til, hvordan jeg agerer over for andre mennesker i mit arbejdsliv. Det er det 100 procent.«

Vi må kunne tale om de nye adfærdsnormer

I Cambridge og Berkeley er det helt normalt for mænd at lade døren stå åben, når de er alene på kontoret med en kvinde. En af Eske Willerslevs kollegaer i Berkeley fik installeret en glasdør, så alle kunne se ind på kontoret.

»Derefter begyndt jeg selv at lade døren stå åben. Jeg tænkte, at det var en god måde at gøre det på, for det er relativt diskret,« siger Eske Willerslev, der fortæller, at ingen har reageret på den åbne dør.

»Jeg tror ikke, folk lægger mærke til det. Det er ikke noget, jeg gør et stort nummer ud af, og det er heller ikke altid, den er lukket, når jeg sidder alene på mit kontor.«

Selv om Eske Willerslev kalder MeToo-bevægelsen nødvendig og rigtig, siger han, at reaktionen på nogle punkter er blevet for ekstrem.

»Jeg synes, det minder lidt om 68-erne. De gik for langt på nogle punkter, men de rykkede ved normerne. Det er sådan, jeg opfatter det her. Der er blevet rykket ved nogle reelle problemer. I nogle tilfælde går reaktionen måske for langt, men det er en del af en proces, før det finder sit naturlige leje,« siger han.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan endte Københavns Universitet midt i krænkelsesdebatten

Eske Willerslevs indtryk er, at også mange andre medarbejdere fra hans generation har svært ved at navigere i det nye værdisæt, men at de ikke tør tale om det.

»Jeg tror, at mange sidder med de samme tanker. Jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men det tror jeg,« siger Eske Willerslev, der også selv er bekymret for, hvordan han bliver opfattet.

»Det værste, jeg kan forestille mig er, at jeg bliver opfattet som en gammel hvid gris, som ikke fatter en kæft. Men jeg synes, det er væsentligt at kunne åbne en eller anden form for diskussion.«

LÆS OGSÅ: Studerende vil lave retningslinjer for at undgå grænseoverskridende adfærd