Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Studier i udlandet fører til højere løn

Bonus — Det kan betale sig i kroner og øre at tage et studieophold i udlandet, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det viser et kandidatspeciale fra Københavns Universitet, som har undersøgt effekten af udlandsophold på økonomistuderendes løn senere i karrieren. KU-sektionschef kunne godt sig at få undersøgelsen udbredt til flere studieretninger.

Hvis man som studerende påtænker at tage et udvekslingsophold i udlandet, er det så virkelig al besværet værd?

Man skal jo både skaffe sig alle forhåndsgodkendelser, eventuelt lade sig separere fra kæresten i en periode, skrabe flere penge sammen og flytte fra sin gode bolig i København (hvis man har sådan en) for at tage på studietur under ukendte, fremmede himmelstrøg?

Nu har en tidligere kandidatstuderende – Emil Regin Brodersen – ved Københavns Universitet ført en form for bevis for, at det under visse omstændigheder kan betale sig ganske godt målt i kroner og øre.

Giver hurtigt 600.000 kroner ekstra

Emil Regin Brodersen undersøgelse gælder økononomistuderende fra KU – og den viser, at de studerende, som har taget et udlandsophold, kan få næsten 600.000 kroner ekstra i lønningsposen i løbet af de første otte års ansættelse, efter at de dimitterede som økonomer (cand.polit.er).

Specialet indikerer, at belønningen i højere grad skyldes deres øgede faglighed end sproglige kundskaber og interkulturelle kompetencer

Emil Regin Brodersen

I dag er Emil Regin Brodersen ansat i Finansministeriet, men efter en aftale med Økonomisk Institut ved KU har han, efter at have afleveret sit speciale i foråret 2017, lavet en sammenfatning af sin opgave til universitetet. Hans specialeemne interesserer nemlig i høj grad medarbejdere hos KU.

Sammenfatningen på hans opgave udkom 1. oktober: Notat om effekten af studieophold i udlandet (pdf):

KU: Interessant analyse

Trine Sand er sektionschef for International Uddannelse & SU ved KU og finder Emil Regin Brodersens analyse meget interessant.

Den følger også i kølvandet på Danske Universiteters analyse i sidste uge af de internationale studerendes positive samfundsøkonomiske gevinst i Danmark, fortæller hun. Dog er der hende bekendt ikke lavet lignende analyser på andre fagområder end for økonomistudiet, så hun er meget interesseret i at finde ud af mere.

»Spørgsmålet i forhold til den her analyse er, om man kan generalisere til alle universitetsuddannelser – altså at det også kan betale sig for andre, danske universitetsstuderende end økonomistuderende at tage på studieophold i udlandet under uddannelsen. Det kunne være interessant at få belyst,« siger Trine Sand.

Har kontrolleret for mange faktorer

Fakta: datasæt

Sine datasæt til opgaven om de studerendes udlandsophold fik Emil Regin Brodersen fra KU’s registre via Økonomisk Institut ved  KU.

Datasættene fra KU har han derefter koblet med data fra Danmarks Statistik, der viser, hvordan de studerende har klaret sig på arbejdsmarkedet efter afsluttede studier.

Emil Regin Brodersen har været meget omhyggelig med at konstruere en troværdig kontrolgruppe af de økonomistuderende, der er blevet hjemme på KU.

De studerende i den gruppe skal nemlig være sammenlignelig med den gruppe, der har studeret i udlandet for en periode.

»Jeg har kontrolleret for karakterer, arbejdserfaring, køn, alder og hvilken årgang, de studerende er begyndt på. Når jeg har kontrolleret for de faktorer, tror jeg på, at det eneste, der adskiller de to grupper, er, at den ene tager på udvekslingsophold, og den anden ikke gør. Dermed kan lønforskellen mellem de to grupper tilskrives udlandsopholdet,« siger Emil Regin Brodersen.

Mulige begrænsninger

Adspurgt om de mulige svagheder ved opgaven – som han i øvrigt fik karakteren 12 for – svarer han:

»Der kan jo godt være nogle faktorer, der ikke er observerbare, og som gør, at det faktisk ikke er effekten af et udlandsophold, jeg får målt, men mere effekten af, at de, der vælger at tage på udveksling, eller de har nogle anderledes personlige karakteristika. Det er sådan en klassisk problemstilling – at der er nogle ting, man ikke kan måle på, og som er svære at kontrollere for,« siger Emil Regin Brodersen.

Han peger også på, at hans undersøgelse kun omfatter økonomistuderende, samt at grupperne, han har målt på, ikke er så store. Dermed bliver det også svært at tolke signifikant på resultaterne.

Kun mere faglighed giver højere løn

Hvis man til gengæld skal tro resultatet af hans kandidatopgave, vil cand.polit.er, der har sørget for at få et udvekslingsophold, tjene 45.000 kr. mere om året end dem fra kontrolgruppen, kun to år efter, at de er færdiguddannede. Efter otte år på arbejdsmarkedet, vil de have tjent i alt næsten 600.000 kroner mere.

Hans analyse viser videre, at belønningen for et udlandsophold særligt går til kandidater med et udvekslingsophold på et universitet, der er rangeret i top 100 på Times Higher Educations rangliste fra 2016 (KU er rangeret som nr. 120).

Ses der kun på kandidater, der har besøgt et universitet i top 100, er effekten to år efter færdiggjort uddannelse en merindkomst på 76.000 kr., mens der ikke er nogen målbar effekt for studerende, der har besøgt et universitet, der ikke er i top 100.

»Det indikerer, at belønningen i højere grad skyldes deres øgede faglighed end sproglige kundskaber og interkulturelle kompetencer,« skriver Emil Regin Brodersen i sammenfatningen.

Arbejdsgivere belønner ikke automatisk udlandsophold

Udvekslingsopholdet giver imidlertid ingen økonomisk gevinst i det første arbejdsår som cand.polit., men det kan der være en forklaring på.

Resultatet indikerer nemlig, ifølge Emil Regin Brodersen, at arbejdsgiverne ikke anser udlandsopholdet i sig selv som et troværdigt signal om øget produktivitet hos medarbejderen. Det er altså ikke nok ’bare at have været en tur i udlandet’.

I stedet belønner arbejdsgiverne de kandidater, der både har opnået reelle faglige kompetencer under deres udlandsophold, og igennem nogle år på arbejdsmarkedet har bevist, at det også har haft en positiv betydning for deres produktivitet.

Relativt nyt at studerende rejser ud

Inspirationen til at skrive en opgave om at måle effekten af et udlandsophold fik Emil Regin Brodersen, mens han selv var på et udlandsophold i Berlin. Han ville vide, om han – og andre – fik et økonomisk udbytte ud af det senere.

Han ville også gerne afprøve noget af den teori, han havde studeret på KU. Den samme teori havde ikke været anvendt i sammenhæng med studerendes udlandsophold før – fordi der ikke havde været mulighed for det før:

»Det er et relativt nyt fænomen, at studerende er begyndt at tage af sted på udvekslingsophold. Det begyndte først for alvor i 00’erne, så da jeg skulle observere, hvordan de studerende klarer sig på arbejdsmarkedet i op til otte år efter studiet, kunne jeg også kun bruge de studerende, der var begyndt på økonomistudiet inden 2008,« siger Emil Regin Brodersen.

Annonce

Seneste