Sultestrejkende studerende: »Hvis vi ikke gjorde noget, ville alt andet føles ligegyldigt«

Det blæser og regner på Christiansborgs Slotsplads, og selv om den ene er pakket ind i en flyverdragt, og den anden har seks lag tøj på, sidder statskundskabsstuderende Oskar Charlie Dahlin og psykologistuderende Lea Wiggen Kramhøft alligevel og fryser gevaldigt i deres festivalstole.

Det er tirsdag eftermiddag den 25. maj, og de to studerende har tilbragt den seneste uge på pladsen, bevæbnet med vand og urtete, men ikke mere end det: De har intet spist.

Sammen med seks andre unge aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse har de sultestrejket i protest mod det, de mener er nølende klimahandling fra regeringens side. De har et eneste krav: Alle klimaaftaler skal genforhandles.

Strejken sluttede onsdag klokken 12, og Uniavisen fangede de to studerende i slutspurten. Her fortæller de, hvorfor de har brugt en uge på at sultestrejke for klimaet – midt i eksamensperioden.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Alt er uvirkeligt

Lea Wiggen Kramhøft: »Vi har været her cirka klokken 8 hver dag. Og så sidder vi egentlig bare her … vi har en del aftaler med medier, og nogle gange kommer der politikere forbi. Vi ville egentlig godt sove her på pladsen og være 24/7, men det måtte vi så ikke for kommunen. Så vi sover på en sovesal, hvor vi ser film og hygger os med vores te og vand.«

»Jeg synes, jeg har det OK i dag. Jeg er bare meget afkræftet. Jeg har haft en del kvalme og hovedpine og bare været tom for energi generelt. Vi har læst op på hvordan det skulle være, og vi havde forventet at det ville blive bedre efter dag tre, men det gjorde det ikke. Det har været lidt hårdt.«

Det er hårdt at vide, at vi ikke får indfriet vores krav om, at klimaaftalerne skal genforhandles.

Psykologistuderende Lea Wiggen Kramhøft

Oskar Charlie Dahlin: »Man er bare helt drænet. Plus at vi fryser helt vildt meget, når vi sidder her. Jeg har seks lag tøj på og fryser stadigvæk. Og så er man også mentalt påvirket, alting er sådan lidt uvirkeligt, som om man har tømmermænd. Jeg er også mere emotionel end jeg plejer. Sker der noget godt eller skidt, så påvirker det mig mere end normalt.«

»Som tiden går, får man sværere ved at koncentrere sig. Jeg skrev for eksempel dagbog de tre første dage, men det er jeg holdt op med, for jeg har ikke overskud til det. Tit sidder man bare og hører musik eller podcast eller lignende.«

Lea: »Vi glæder os til at spise igen. Det er dejligt, at der snart er en ende på det. Men det er også ambivalent. For vi har ikke rigtig hørt noget fra regeringen, før i dag hvor Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiets klimaordfører, red.) sagde, at sultestrejken ikke rykkede noget politisk. Det er hårdt at vide, at vi ikke får indfriet vores krav om, at klimaaftalerne skal genforhandles. Vi har dog fået en masse opmærksomhed, og vi håber, at det alligevel kan rykke noget.«

Oskar: »Det har langt fra været forgæves. Vi kommer igennem til mange flere medier. Det er i sig selv vildt, at man skal sultestrejke i syv dage, før medierne sætter fokus på det, når vi står i en humanitær krise så ekstrem som klimakrisen. Men nu tror jeg, at vi har fået et momentum, som vi kan bruge til nogle af de andre ting vi laver, blandt andet i det politiske lobbyarbejde.«

Lea: »Det er derfor, vi er endt her. Lige siden klimavalget har vi brugt alle metoder, været på gaden, skrevet debatindlæg efter debatindlæg, åbnet for dialog, uden at der rigtig blev lyttet til os. Nu står vi i situation, hvor vi er desperate. Vi besluttede, at vi var nødt til at gøre noget ekstremt, og så endte vi her.«

LÆS OGSÅ: Og de troede ikke, de studerende kunne gøre oprør

En ekstrem situation

I vil have alle klimaaftaler genforhandlet. Hvilke aftaler har været særligt utilstrækkelige, mener I?

Oskar: »Noget af det mest katastrofale er, at vi ikke fik en ensartet CO₂-afgift, og aktuelt kan man pege på landbrugsudspillet, hvor regeringen har lagt op til at frede animalsk produktion.«

»Skal man pege på en generel tendens, så baserer regeringen ekstremt meget af sin klimapolitik på teknologi, der er usikker, eller som ikke er opfundet endnu. Det vil sige, at aftalerne bærer præg af hockeystavtankegangen (hvor de største skridt mod 2030-målet om 70 procent CO₂-reduktion først bliver taget til sidst, red.). Så det kan godt være, man har lavet et mål, hvor man forpligter sig til at reducere, men det kan vi jo ikke nå, når aftalerne ikke viser, hvordan de reduktioner skal ske. Så lige nu har vi et okay ambitiøst mål, men vi kan ikke leve op til det, fordi vi skubber så meget ud i fremtiden.«

Det er ret ekstremt at udsætte sig selv for en sultestrejke, når man samtidig har et begrænset håb om, at det fører til noget?

Klimakrisen falder i danskernes opmærksomhed, mens regeringen laver den ene dårlige aftale efter den anden.

Statskundskabsstuderende Oskar Charlie Dahlin

Oskar: »Det er en ekstrem ting at gøre, men det er også en ekstrem situation, vi står i. Vi bliver påtvunget at komme med de her reaktioner, fordi klimakrisen falder i danskernes opmærksomhed, mens regeringen laver den ene dårlige aftale efter den anden.

»Det er ekstremt kritisk, at vi ikke er på vej mod målet om 70 procents reduktion. Det mål er et minimum for at leve op til Parisaftalen. Hvis vi ikke opnår det, opnår vi ingenting. Samtidig turnerer klimaminister Dan Jørgensen kloden rundt med fortællingen om, at vi har verdens mest ambitiøse klimalov og er et grønt foregangsland. USA har lige meldt ud, at de vil lade sig inspirere af Danmark til at basere mange af deres reduktioner på teknologi. Så længe fortællingen står uimodsagt, er vi i en katastrofal situation, og det er det, der afføder ekstreme reaktioner.«

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Har eksamener hele næste uge

Regeringen vil nok sige, at det her er svært. Det kan have store konsekvenser for almindelige mennesker at finde reduktionerne. Fx hvis man stiller meget skrappe krav til landbruget. Har I ikke forståelse for det?

Lea: »Der er bestemt nogle problematikker, men vi bliver ofte tillagt holdningen, at vi vil afvikle landbruget. Det vil vi jo ikke. Vi vil udvikle landbruget.«

Oskar: »Uanset om det gælder olieudvinding, landbrugsjob eller noget tredje, så er det Den Grønne Studenterbevægelses holdning, at vi skal lave grønne job. Vi har ikke nogen ide om, at vi skal skabe et dårligt grønt samfund, vi insisterer bare på, at den eneste måde, vi kan gøre det på, er at lave godt samfund, der er grønt.

»Vi bliver ofte skudt i skoene, at vi vil have, at alle skal gå fra hus og hjem, og det er jo langtfra det, vi siger.«

Det kan godt være, at der er nogle mennesker i andre egne af landet, der synes, at det er skørt, at I sidder her. Har I nogen tanker om, hvordan man får hele Danmark med?

Lea: »En del af problemet er, at man hele tiden taler om den grønne omstilling som noget, der bliver hårdt og besværligt. Det er det, politikerne siger hele tiden. De fokuserer kun på de negative aspekter: Det bliver hårdt, det får en social slagside. I stedet for at fremhæve det positive ved det bæredygtige liv.«

Jeg har tre eksamener efter det her. Det bliver helt klart de mest spændende eksamener i min studietid.

Statskundskabsstuderende Oskar Charlie Dahlin

»Og så tror jeg, det handler om oplysning. Bare se Klimaborgertinget (et af regeringen nedsat borgerting bestående af 99 tilfældigt udvalgte danskere, red.): Efter de har været derinde og er blevet uddannet i et halvt års tid, så er de virkelig blevet progressive på klima. De vil have CO₂-afgift, reduktion af animalsk produktion osv. Så det handler meget om oplysning. Hvis folk vidste alt det her, ville de være nødt til at tage stilling til det og ændre deres holdninger.«

I er begge studerende på Københavns Universitet. Hvilke konsekvenser har det for jer, at I sætter jeres liv på pause lige før eksamenerne?

Oskar: »Jeg har tre eksamener efter det her. Det bliver helt klart de mest spændende eksamener i min studietid.«

»Nu har jeg også generelt været rigtig dårlig til at følge med i undervisningen under corona. Men jeg er okay til at gå til eksamener. Og så laver jeg så mange ting, jeg synes er vigtige ved siden af studiet, så hvis jeg får en dårlig karakter, har jeg det OK med det.«

Lea: »Jeg har eksamen hele næste uge. Og jeg ved ikke, om man kan tænke ordentligt til den tid. Vi vil nok være lidt afkræftede i den kommende tid.«

»Det er til tider lidt hårdt at skulle prioritere det her, men det føles også rigtigt. Hvis vi ikke gjorde noget, ville alt andet føles ligegyldigt.«

LÆS OGSÅ: Danske unge gør generelt, som de får besked på. Men ikke den her medicinstuderende