Sweet spot for studiejob? Færrest falder fra ved 5-10 timer om ugen

Livet som studerende handler ikke kun om bøger, forelæsninger og eksamen. For mange er et lønnet arbejde også en fast del af hverdagen.

Men balancen kan være svær at ramme. Et studiejob kan fungere ved siden af uddannelsen, men det kan også fylde så meget, at risikoen for frafald stiger.

Et nyt ministersvar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) giver et bud på, hvordan den balance kan se ud i praksis.

Ministeriet har opgjort den årlige frafaldsprocent blandt studerende på de videregående uddannelser og fordelt den efter, hvor mange timer de studerende arbejder om ugen.

Tallene viser, at frafaldet er lavest blandt studerende, der arbejder mellem fem og ti timer. I den gruppe dropper 9,8 procent ud. Til sammenligning er frafaldsprocenten 13,6 blandt studerende uden lønnet arbejde og 17,3 procent i gruppen, der arbejder 20-25 timer om ugen. For studerende med mere end 30 timers arbejde om ugen ligger frafaldet på 30 procent.

Artiklen fortsætter under grafikken

Frafald blandt funktionsnedsatte

I svaret understreger Christina Egelund, at man ikke på baggrund af tallene kan konkludere, at arbejdstiden alene er årsag til frafaldet. Mange forhold kan påvirke både, hvor meget studerende arbejder og deres risiko for at falde fra, herunder faglige forudsætninger, motivation og social baggrund.

Og den pointe er vigtig, mener Bella Marckmann, chefkonsulent i enheden for videregående uddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

For nogle studerende er det simpelthen en nødvendighed at have et job, hvis man ikke har en stor opsparing

Bella Marckmann, chefkonsulent i enheden for videregående uddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut

»Man skal være opmærksom på, at der kan være en selektionseffekt på spil. Der kan være nogle, der ikke har et arbejde, men som alligevel har større risiko for at falde fra et studie,« siger hun og fortsætter:

»Det kan for eksempel være studerende med en funktionsnedsættelse eller andre vanskeligheder, som gør, at man bruger mere tid på at læse og ikke har overskud til et job ved siden af.«

LÆS OGSÅ: Du er lige startet på uni. Hvornår skal du begynde at stresse over studiejob?

Omvendt giver det ifølge Bella Marckmann god mening, at et højt timetal kan hænge sammen med større frafald.

»Hvis man arbejder meget, opstår der en konkurrence om ens tid. Det kan blive svært at prioritere studiet i det omfang, man burde, og i yderste konsekvens kan det føre til, at man falder fra,« siger hun.

Social slagside

Studiejob dækker samtidig over mange forskellige typer arbejde, siger Bella Marckmann.

Der er stor forskel på, om arbejdet er studierelevant eller ej, og på hvor meget energi det kræver. Et studierelevant job kan på den ene side tage tid, men kan på den anden side også øge motivationen og give en oplevelse af, at studiet kan bruges til noget.

Derfor vurderer Bella Marckmann også, at der alt andet lige er en større sammenhæng mellem et ikke-studierelevant job og risikoen for frafald end ved et studierelevant job.

»Det er ikke noget, jeg har data på, men det vil være min hypotese,« siger hun.

Af den grund er der også en social og økonomisk slagside i forholdet mellem studiejob og risikoen for at droppe sin uddannelse.

Det er i de første år, man skal finde sine rutiner og komme ordentligt ind i studiet. Så kan man efter det første år finde et fedt studierelevant job

Bella Marckmann, chefkonsulent i enheden for videregående uddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut

»I København er udbuddet af studieboliger, der er til at betale på en SU, ikke blevet større. Så for nogle studerende er det simpelthen en nødvendighed at have et job, hvis man ikke har en stor opsparing. Og den gruppe har ikke mulighed for at vente på det fede studierelevante job, men må i højere grad tage det, de kan få,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Flere studerende har fået studierelevant arbejde

Hvis nogle studerende er nødt til at arbejde meget allerede fra studiestart, kan det i sig selv gøre overgangen til studielivet sværere, vurderer Bella Marckmann.

»Er man fra begyndelsen nødt til at arbejde 15-20 timer om ugen, samtidig med at man skal lære at være studerende og måske flytte til en ny by, kan det yderligere skubbe til sandsynligheden for at falde fra studiet,« siger hun.

Prioritér starten af studiet

Skal Bella Marckmann alligevel forsøge at give et konkret råd til studerende, der forsøger at finde balancen mellem studie og job, handler det ikke om et optimalt timetal, men om prioritering og timing.

»Hvis man kan, så prøv at prioritere starten af studiet. Og prøv at planlægge et eventuelt arbejde, så det ikke hele tiden kolliderer med undervisning, gruppearbejde og eksamensperioder,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Alt for få studerende forhandler løn på studiejobbet

Navnlig gruppearbejde og fremmøde er ifølge Bella Marckmann en vigtig del af at komme godt i gang på mange studier. Derfor risikerer man også hurtigt at blive koblet fra, hvis ens arbejde ofte betyder, at man ikke møder op.

»Det er i de første år, man skal finde sine rutiner og komme ordentligt ind i studiet. Så kan man efter det første år finde et fedt studierelevant job, når man har lært at være studerende,« siger Bella Marckmann.